Nedenstående breve sendte jeg til den tyske ambassade for et par år siden. Desværre er brev nummer 2 af 29/5-95 forsvundet fra min harddisk.
09.05.95
Tysklands Ambassadør
Den tyske ambassade
Stockholmsgade 57
2100 København Ø
Vedlagt er et kopi af et brev, som jeg sendte til den danske
justitsminister samt en lang række politikere. Det drejer sig om
historierevisionismen vedrørende det såkaldte holocaust. Jeg er
selv den mest aktive revisionist i Danmark, hvor jeg blandt andet
har trykt og distribueret et utal af mine egne oversættelser af
amerikanske pamfletter om dette spændende emne.
Nu ved jeg selvfølgelig godt, at tyskerne er et masochistisk
anlagt folk, der meget nødigt giver slip på sin elskede store
skyld i forhold til det jødiske folk. Egentlig synes jeg da
også, at tyskerne skulle have lov til at hygge sig med deres
skyld i fred, hvis det da ikke lige var, at tyske politikere nu
kræver, at "skylden" skal eksporteres til nabolandene
herunder Danmark. Tyske politikere kræver nu, at det skal være
strafbart for danske statsborgere at have en anden opfattelse af
nyere tids tyske historie end den i Tyskland statsautoriserede.
Hånden på hjertet - hvad rager den tyske skyld egentlig den
almindelige dansker? Hvad der skete eller ikke skete med jøderne
under anden verdenskrig er efter min mening udelukkende et
problem mellem Tyskland og jøderne. Selv jøderne erklærer jo,
at danskernes slet ingen skyld har. Ja de påstår undertiden, at
det var hele det danske folk, der hjalp dem med at flygte til
Sverige i 1943. Nuvel for klækkelig betaling var der da fiskere,
der var villige til at løbe risikoen ved at fragte dem over.
Pudsigt nok var en herre ved navn F. Duckwitz fra det tyske
gesandtskab i København kort tid for inden i Sverige for at få
de svenske myndigheders accept af modtagelsen af de danske
jøder.Tænk midt under krigen lader man en topembedsmand rejse
til Sverige på "eget" initiativ for at føre
forhandlinger. Hvis nu tyskerne havde været så ivrige efter at
udrydde alle Europas jøder, som man konstant får tudet ørene
fulde af, ville hans handlinger da have været lig med
højforræderi, der straffedes med døden. Hvordan kunne Werner
Best slippe for påtale fra Berlin, da man opdagede, at kun en
meget lille del af de danske jøder var pågrebet? Jeg mener, at
svaret er, at når man talte om at deportere jøderne, så mente
man det helt bogstaveligt. Da man ikke kunne finde et land, der
ville modtage især Østeuropas millioner af jøder, endte det
med, at man oprettede de berygtede koncentrationslejre i især
Polen, hvor måske flere hundredetusinde døde på grund af
fødevaremanglen og sygdomme mod krigens slutning. Man kan også
nemt forestille sig, hvor stor lægemangel, der måtte have have
været dengang på grund af de mange sårede soldater og sårede
civile fra de allieredes luftbombardementer af tyske byer.
Nok om det, mit syn er, at det kun er videnskaben, der kan og
bør afgøre, hvad der nøjagtig skete. Dette kan ihvertfald ikke
afgøres ved hjælp af jura. Den tyske lovgivning leder tankerne
hen på middelalderens inkvisitionsdomstole, der blandt andet
dømte folk for at mene, at jorden er rund. Sådan en tåbelig
lovgivning vil vi ikke have i Danmark. I det hele taget bryder
danskerne sig ikke, om at tyskerne skal bestemme her i Danmark.
Tyskerne er og har altid været autoritetstro og forbudsglade.
Uden denne mentalitet havde der aldrig været en Hitler eller
nationalsocialisme. Problemet er det tyske menneske. Som en tysk
jøde engang sagde: "Tyskerne er et svagt folk bag en
jernhård facade". Danskerne er anderledes og hvergang
tyskerne har prøvet at bestemme over eller på anden vis at
dominere danskerne, har det medført ballade. Tænk på den tyske
Hansa i middelalderen. Lübeck blev adskillige gange brændt ned
af danskerne og en gang endda besat gennem en årrække. Tænk
også på hvordan det gik den kullede greve. I nyere tid var der
folkestrejken i 1944 mod den tyske justits. Året før havde den
den danske regering trukket sig tilbage i protest mod kravet om
indførsel af tysk lovgivning i Danmark. Den store modstand idag
mod EU skyldes dybest set frygt for tysk overherredømme. Derfor
er det mindre heldigt, at en tysk politiker ved navn Klaus
Hänsch mener, at nazismen i Tyskland endnu en gang ligesom i
1940-45 skal være årsag til en indskrænkning af
ytringsfriheden i Danmark. Under besættelsen lød en kendt
revyvise :"Man binder os på hånd og mund".
Hitler sagde adskillige gange, at nationalsocialismen kun kender
tyskheden og ikke er beregnet til eksport. Rudolph Hess sagde, at
Hitler er Tyskland, og Tyskland er Hitler. Helt til grin er det
derfor, når nogen her i Danmark forsøger at kopiere dette helt
igennem tyske fænomen.
Det jeg nu kræver er en erklæring fra Klaus Kinkel og Klaus
Hänsch til den danske regering om, at det såkaldte
"Holocaust" ikke er noget dansk anliggende, og da der
hverken deltog danske statsborgere som "bødler" eller
"ofre" i disse begivenheder, er det både ganske
meningsløst og helt urimeligt at kræve, at Danmark indfører en
lovgivning vedrørende denne del af tysk historie.
Skulle denne erklæring udeblive, har jeg tænkt mig at rejse til
Tyskland for at dele tysksprogede revisionistiske pamfletter ud
om det såkaldte "holocaust". Gennem civil ulydelighed
vil jeg opfordre den tyske befolkning til at frigøre sig for
fortidens skyld. Et fængselsophold vil jeg bruge i den politiske
agitation i Danmark mod EU og et tyskdomineret Europa. Jeg vil
bide mig fast i struben på det tyske retssystem, indtil det
giver mig det, som jeg forlanger nemlig status som den første
danske politiske fange i Tyskland siden 1945. Udvisning og
betingede straffe accepterer jeg ikke, og jeg fortsætter med
mine aktiviteter, indtil det tyske retsvæsen danser efter min
pibe. Hvis jeg i fængslet skulle blive nægtet status som
politisk fange, som jo blandt andet indebærer fritagelse fra
deltagelse i fængselsarbejdet ifølge internationale
konventioner, som også Tyskland har tilsluttet sig, har jeg
tænkt mig at sultestrejke.
Når de tyske politikere nu er så glade for den tyske skyld og
gennem årene har betalt milliarder af DM til staten Israel, som
slet ikke eksisterede dengang, har jeg et forslag. Hvad med at
betale de penge, som Tyskland skylder Danmark fra anden
verdenskrig. Her er nemlig en konkret skyld, der kan opgøres i
kroner og ører. Tænk at betale milliarder af DM til en stat,
der er oprettet på grundlag af etniske udrensninger af
hundredetusinder af palæstinensere, og som bygger på en
ideologi (zionismen), som et flertal af verdens nationer i FNs
generalforsamling i november 1975 erklærede racistisk. Et land
der i strid med krigskonventionerne i 1967 udvidede sit
Lebensraum mod øst ved at lade erobrede palæstinensiske
områder kolonisere af titusinder af jøder.
Selvfølgelig ville en tilbagebetaling af det skyldige beløb
betyde, at tyskerne så risikerede at miste sin skyld overfor
Danmark, og noget sådant ville jo ikke være så sundt for den
særegne tyske psyke.
Med venlig hilsen,
Ole Kreiberg
Christian X's Alle 19
2800 Lyngby
06.11.95
Den Tyske Ambassade
Stockholmsgade 57
2100 København Ø
Idet jeg henviser til mine breve af 9/5-95 og 29/5-95 til Dem
vedrørende mine synspunkter på nyere tysk historie, kan jeg
meddele, at jeg indrejser til Tyskland på onsdag den 8\11-95 med
tog 187 fra København og ankommer til Lübeck kl. 13.46.
Jeg har allerede meddelt Dem mine synspunkter på det såkaldte
holocaust samt vedlagt dokumentation for, at jeg er Danmarks mest
aktive revisionist. Skulle De have smidt mine breve væk, vil jeg
for en sikkerheds skyld gentage essensen af disse, nemlig:
"DET VAR IKKE TEKNISK MULIGT AT LIKVIDERE 0G KREMERE 6
MILLIONER JØDER UNDER ANDEN VERDENSKRIG PÅ DEN MÅDE, SOM DET
ER BESKREVET PÅ I DEN ETABLEREDE HISTORIE-SKRIVNING."
Jeg lovede Dem, at jeg ville uddele tysksprogede revisionistiske
pamfletter ud på gaden i Tyskland. Dette projekt har jeg
imidlertid udskudt, idet jeg finder, at det vil være mere
politisk gunstigst at søge den totale konfrontation med det
tyske retssystem så tæt som muligt på den næste
folkeafstemning i Danmark om den europæiske "Union".
Da der er omtrent lige mange modstandere og tilhængere af dette
europæiske samarbejde, skal der jo ikke så meget til at flytte
stemmerne, så der bliver et flertal for et nej. Derfor vil jeg
tvinge de tyske myndigheder til at jage en (tysker-) skræk i
livet på den danske vælgerbefolkning. Den danske befolkning
skal nemlig se, at tyskerne ønsker at tyranisere nabolandene med
den tyske historie og tysk lovgivning.
Jeg vil derfor på onsdag nøjes med at stresse de tyske
myndigheder.
Iøvrigt mener jeg, at Tyskland, som er et af de få lande i
Europa, der stadig har politiske fanger, ikke har ændret sig så
meget de seneste 50 år, som det forsøger at give udtryk for.
Inde bag den pæne "demokratiske" facade bor de gode
gamle autoritære tyskere. Tyskerne ændrer sig ikke. Det kan de
simpelthen ikke. Det er en umulighed. Disse afskylige og dybt
latterlige politiske skueprocesser, der finder sted i dagens
Tyskland er et bevis på tyskernes iboende lidenskabelighed og
tendens til fanatisme og intolerance. Det var denne mentalitet,
der holdt live i DDR-regimet og dannede grundlag for
nazi-regimet. Det er simpelthen topmålet af frækhed og
arrogance at forsøge at presse danske politikere til at indføre
en lovgivning mod noget, som danskerne slet ikke har de iboende
karaktermæssige forudsætninger for.
Med "statsfjendtlig" hilsen,
Ole Kreiberg
Christian Xs Alle 19
2800 Lyngby
28.08.96
Tysklands Ambassadør
Den tyske ambassade
Stockholmsgade 57
2100 København Ø
Idet jeg henviser til tidligere henvendelser vedrørende min
vægring ved at tro på holocausthistorien, vedlægger jeg herved
følgende tysksprogede pamflet, som jeg har planlagt at
distribuere flere hundrede af på gaden i Tyskland i forbindelse
med næste danske folkeafsteming vedrørende EU.
Sidste november indrejste jeg til Tyskland efter at have
underrettet Dem om mine revisionistiske aktiviteter samt tid og
sted for min indrejse. Trods dette måtte jeg forlade Tyskland
slukøret igen, uden at man ville gøre mig til den første
danske politiske fange i Tyskland siden 1945.
Jeg ønsker med min aktion at overbevise de danske vælgere om,
at en nærmere integration i EU vil betyde tysk overherredømme
og tyranni. Ligesom danskere kunne gøres til politiske fanger af
tyskerne, hvis de ytrede noget "forkert" om den tyske
nazisme i årene 1940-45, kan man også idag som dansker blive
gjort til politisk fange i Tyskland, hvis man mener noget
vedrørende denne periode, der mishager de tyske magthavere.
Med "statsfjendtlig" hilsen,
Ole Kreiberg
Christian Xs Alle 19
2800 Lyngby