Tysklands Ambassadør
Den tyske ambassade
Stockholmsgade 57
2100 København Ø

Vedlagt er et kopi af et brev, som jeg sendte til den danske justitsminister samt en lang række politikere. Det drejer sig om historierevisionismen vedrørende det såkaldte holocaust. Jeg er selv den mest aktive revisionist i Danmark, hvor jeg blandt andet har trykt og distribueret et utal af mine egne oversættelser af amerikanske pamfletter om dette spændende emne.

Nu ved jeg selvfølgelig godt, at tyskerne er et masochistisk anlagt folk, der meget nødigt giver slip på sin elskede store skyld i forhold til det jødiske folk. Egentlig synes jeg da også, at tyskerne skulle have lov til at hygge sig med deres skyld i fred, hvis det da ikke lige var, at tyske politikere nu kræver, at "skylden" skal eksporteres til nabolandene herunder Danmark. Tyske politikere kræver nu, at det skal være strafbart for danske statsborgere at have en anden opfattelse af nyere tids tyske historie end den i Tyskland statsautoriserede. Hånden på hjertet - hvad rager den tyske skyld egentlig den almindelige dansker? Hvad der skete eller ikke skete med jøderne under anden verdenskrig er efter min mening udelukkende et problem mellem Tyskland og jøderne. Selv jøderne erklærer jo, at danskernes slet ingen skyld har. Ja de påstår undertiden, at det var hele det danske folk, der hjalp dem med at flygte til Sverige i 1943. Nuvel for klækkelig betaling var der da fiskere, der var villige til at løbe risikoen ved at fragte dem over. Pudsigt nok var en herre ved navn F. Duckwitz fra det tyske gesandtskab i København kort tid for inden i Sverige for at få de svenske myndigheders accept af modtagelsen af de danske jøder.Tænk midt under krigen lader man en topembedsmand rejse til Sverige på "eget" initiativ for at føre forhandlinger. Hvis nu tyskerne havde været så ivrige efter at udrydde alle Europas jøder, som man konstant får tudet ørene fulde af, ville hans handlinger da have været lig med højforræderi, der straffedes med døden. Hvordan kunne Werner Best slippe for påtale fra Berlin, da man opdagede, at kun en meget lille del af de danske jøder var pågrebet? Jeg mener, at svaret er, at når man talte om at deportere jøderne, så mente man det helt bogstaveligt. Da man ikke kunne finde et land, der ville modtage især Østeuropas millioner af jøder, endte det med, at man oprettede de berygtede koncentrationslejre i især Polen, hvor måske flere hundredetusinde døde på grund af fødevaremanglen og sygdomme mod krigens slutning. Man kan også nemt forestille sig, hvor stor lægemangel, der måtte have have været dengang på grund af de mange sårede soldater og sårede civile fra de allieredes luftbombardementer af tyske byer.

Nok om det, mit syn er, at det kun er videnskaben, der kan og bør afgøre, hvad der nøjagtig skete. Dette kan ihvertfald ikke afgøres ved hjælp af jura. Den tyske lovgivning leder tankerne hen på middelalderens inkvisitionsdomstole, der blandt andet dømte folk for at mene, at jorden er rund. Sådan en tåbelig lovgivning vil vi ikke have i Danmark. I det hele taget bryder danskerne sig ikke, om at tyskerne skal bestemme her i Danmark. Tyskerne er og har altid været autoritetstro og forbudsglade. Uden denne mentalitet havde der aldrig været en Hitler eller nationalsocialisme. Problemet er det tyske menneske. Som en tysk jøde engang sagde: "Tyskerne er et svagt folk bag en jernhård facade". Danskerne er anderledes og hvergang tyskerne har prøvet at bestemme over eller på anden vis at dominere danskerne, har det medført ballade. Tænk på den tyske Hansa i middelalderen. Lübeck blev adskillige gange brændt ned af danskerne og en gang endda besat gennem en årrække. Tænk også på hvordan det gik den kullede greve. I nyere tid var der folkestrejken i 1944 mod den tyske justits. Året før havde den den danske regering trukket sig tilbage i protest mod kravet om indførsel af tysk lovgivning i Danmark. Den store modstand idag mod EU skyldes dybest set frygt for tysk overherredømme. Derfor er det mindre heldigt, at en tysk politiker ved navn Klaus Hänsch mener, at nazismen i Tyskland endnu en gang ligesom i 1940-45 skal være årsag til en indskrænkning af ytringsfriheden i Danmark. Under besættelsen lød en kendt revyvise :"Man binder os på hånd og mund".

Hitler sagde adskillige gange, at nationalsocialismen kun kender tyskheden og ikke er beregnet til eksport. Rudolph Hess sagde, at Hitler er Tyskland, og Tyskland er Hitler. Helt til grin er det derfor, når nogen her i Danmark forsøger at kopiere dette helt igennem tyske fænomen.

Det jeg nu kræver er en erklæring fra Klaus Kinkel og Klaus Hänsch til den danske regering om, at det såkaldte "Holocaust" ikke er noget dansk anliggende, og da der hverken deltog danske statsborgere som "bødler" eller "ofre" i disse begivenheder, er det både ganske meningsløst og helt urimeligt at kræve, at Danmark indfører en lovgivning vedrørende denne del af tysk historie.

Skulle denne erklæring udeblive, har jeg tænkt mig at rejse til Tyskland for at dele tysksprogede revisionistiske pamfletter ud om det såkaldte "holocaust". Gennem civil ulydelighed vil jeg opfordre den tyske befolkning til at frigøre sig for fortidens skyld. Et fængselsophold vil jeg bruge i den politiske agitation i Danmark mod EU og et tyskdomineret Europa. Jeg vil bide mig fast i struben på det tyske retssystem, indtil det giver mig det, som jeg forlanger nemlig status som den første danske politiske fange i Tyskland siden 1945. Udvisning og betingede straffe accepterer jeg ikke, og jeg fortsætter med mine aktiviteter, indtil det tyske retsvæsen danser efter min pibe. Hvis jeg i fængslet skulle blive nægtet status som politisk fange, som jo blandt andet indebærer fritagelse fra deltagelse i fængselsarbejdet ifølge internationale konventioner, som også Tyskland har tilsluttet sig, har jeg tænkt mig at sultestrejke.

Når de tyske politikere nu er så glade for den tyske skyld og gennem årene har betalt milliarder af DM til staten Israel, som slet ikke eksisterede dengang, har jeg et forslag. Hvad med at betale de penge, som Tyskland skylder Danmark fra anden verdenskrig. Her er nemlig en konkret skyld, der kan opgøres i kroner og ører. Tænk at betale milliarder af DM til en stat, der er oprettet på grundlag af etniske udrensninger af hundredetusinder af palæstinensere, og som bygger på en ideologi (zionismen), som et flertal af verdens nationer i FNs generalforsamling i november 1975 erklærede racistisk. Et land der i strid med krigskonventionerne i 1967 udvidede sit Lebensraum mod øst ved at lade erobrede palæstinensiske områder kolonisere af titusinder af jøder.

Selvfølgelig ville en tilbagebetaling af det skyldige beløb betyde, at tyskerne så risikerede at miste sin skyld overfor Danmark, og noget sådant ville jo ikke være så sundt for den særegne tyske psyke.

Med venlig hilsen,

Ole Kreiberg
Christian X's Alle 19
2800 Lyngby

06.11.95

Den Tyske Ambassade
Stockholmsgade 57
2100 København Ø

Idet jeg henviser til mine breve af 9/5-95 og 29/5-95 til Dem vedrørende mine synspunkter på nyere tysk historie, kan jeg meddele, at jeg indrejser til Tyskland på onsdag den 8\11-95 med tog 187 fra København og ankommer til Lübeck kl. 13.46.

Jeg har allerede meddelt Dem mine synspunkter på det såkaldte holocaust samt vedlagt dokumentation for, at jeg er Danmarks mest aktive revisionist. Skulle De have smidt mine breve væk, vil jeg for en sikkerheds skyld gentage essensen af disse, nemlig: "DET VAR IKKE TEKNISK MULIGT AT LIKVIDERE 0G KREMERE 6 MILLIONER JØDER UNDER ANDEN VERDENSKRIG PÅ DEN MÅDE, SOM DET ER BESKREVET PÅ I DEN ETABLEREDE HISTORIE-SKRIVNING."

Jeg lovede Dem, at jeg ville uddele tysksprogede revisionistiske pamfletter ud på gaden i Tyskland. Dette projekt har jeg imidlertid udskudt, idet jeg finder, at det vil være mere politisk gunstigst at søge den totale konfrontation med det tyske retssystem så tæt som muligt på den næste folkeafstemning i Danmark om den europæiske "Union". Da der er omtrent lige mange modstandere og tilhængere af dette europæiske samarbejde, skal der jo ikke så meget til at flytte stemmerne, så der bliver et flertal for et nej. Derfor vil jeg tvinge de tyske myndigheder til at jage en (tysker-) skræk i livet på den danske vælgerbefolkning. Den danske befolkning skal nemlig se, at tyskerne ønsker at tyranisere nabolandene med den tyske historie og tysk lovgivning.

Jeg vil derfor på onsdag nøjes med at stresse de tyske myndigheder.

Iøvrigt mener jeg, at Tyskland, som er et af de få lande i Europa, der stadig har politiske fanger, ikke har ændret sig så meget de seneste 50 år, som det forsøger at give udtryk for. Inde bag den pæne "demokratiske" facade bor de gode gamle autoritære tyskere. Tyskerne ændrer sig ikke. Det kan de simpelthen ikke. Det er en umulighed. Disse afskylige og dybt latterlige politiske skueprocesser, der finder sted i dagens Tyskland er et bevis på tyskernes iboende lidenskabelighed og tendens til fanatisme og intolerance. Det var denne mentalitet, der holdt live i DDR-regimet og dannede grundlag for nazi-regimet. Det er simpelthen topmålet af frækhed og arrogance at forsøge at presse danske politikere til at indføre en lovgivning mod noget, som danskerne slet ikke har de iboende karaktermæssige forudsætninger for.


Med "statsfjendtlig" hilsen,

Ole Kreiberg
Christian Xs Alle 19
2800 Lyngby

28.08.96