Det følgende er et læserbrev af Ole Kreiberg i Jyllands-Posten den 31/7-03:
Kunstig befrugtning
Jeg synes, at Dansk Folkepartis forslag om at gøre adoption af udenlandske børn billigere og kunstig befrugtning dyrere er ualmindeligt dumt. Jeg mener derimod, at man helt skulle forbyde adoption af udenlandske børn og gøre al kunstig befrugtning gratis. Det samme gælder ægdonation. Vi har brug for mange etniske danske børn, hvis vi skal føre det danske samfund videre som et af verdens bedste.
Dette indlæg affødte følgende reaktion den 2/8-03 fra en læser ved navn Bente Halkier fra Vanløse:
Latterligt og forargeligt
Det er interessant, at Jyllands-Posten trykker læserbreve, som slår til lyd for en strategi, der minder om etnisk udrensning i Danmark. Etnisk udrensning er noget, vi med rette fordømmer som modbydeligt inhumant, når det foregår andre steder i verden.
Ole Kreiberg skriver i sit læserbrev 31/7, at man burde forbyde adoption af udenlandske børn og gøre kunstig befrugtning gratis, fordi (citat): "Vi har brug for mange etnisk danske børn, hvis vi skal føre det danske samfund videre som et af verdens bedste"
Synspunktet er set fra en demokratisk og humanitær vinkel dybt latterligt og forargeligt.
Men at noget sådant kan siges nu til dags, siger noget om, hvor ubehageligt diskussionsklimaet er blevet de senere år. Derfor skal Ole Kreibergs ualmindeligt intolerante indlæg ikke stå uimodsagt.
Og efter at have fulgt Jyllands-Postens læserindlæg i årevis, må jeg desværre sige, at det ikke overrasker mig at finde sådanne synspunkter repræsenteret i lige præcis disse spalter.
Til det svarede Ole Kreiberg den 18/8-03:
Fri Debat i demokratiet
Jeg undrer mig lidt over den voldsomme reaktion fra et par af Jyllands-Postens læsere på mit ganske korte læserbrev af 31/7.
Et demokrati er en styreform, og i denne styreform trives der altså forskellige meninger om alting - også om kunstig befrugtning og adoption.
Sådan er et sundt demokrati.
Jeg kan forstå, at Bente Halkier med flere ikke ønsker nogen fri debat om dette emne og i stedet opfordrer Jyllands-Posten til at censurere og ensrette debatten på en måde, som ellers kun kendes fra diktaturer.
Det er da hverken særligt demokratisk eller tolerant.
Hvis man frit kan diskutere for og imod indvandring af voksne, hvorfor må man så ikke diskutere for og imod indvandring af børn til adoption?
Hvilket formål tjener det at tabubelægge netop dette emne?
Ca. 1½ år før denne debat den 25/2-02 havde Ole Kreiberg følgende indlæg i Jyllands-Posten:
Paradoks
Der er en ting, som jeg ikke kan forstå. Man hører næsten dagligt, hvor forfærdeligt det er, at det danske folketal er i tilbagegang, og at man måske en gang i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft samtidig med, at der udtrykkes stor modstand mod, at barnløse et par steder i landet kan få økonomisk støtte til undfangelsen af deres andet barn ved hjælp af kunstig befrugtning.
Hvis det er så vigtigt, at befolkningstallet i fremtiden ikke kommer til at falde, burde man jo ikke blot yde tilskud til både første og andet barn men burde ligefrem premiere det tredje og fjerde barn, der bliver undfanget på denne måde.