af P.H. Bering
Dette er et forsøg på at efterforske, hvad antisemitisme er,
og hvor den stammer fra. Forfatteren har mange jødiske venner og
betragter sig selv som en ven af Israel. Ikke desto mindre
erkender han, at der forekommer sammensværgelser her i verden,
og utvivlsomt også jødiske sådanne.
I diskussion om antisemitismen kommer man ud i en
"hønen-eller-ægget situation", selv om der kan
påvises talrige konkrete, politiske og historiske årsager og
motiver. Er det jødernes (dvs. visse jøders) adfærd, som
skaber modvilje og forfølgelse, eller er det forfølgelser, der
skaber en adfærd, som fremmer modviljen? - Antagelig noget af
begge dele - foruden andre historiske faktorer.
Der er mange "antisemitismer". Jeg har forsøgt at
analysere nogle stykker. De kan kun bekæmpes effektivt, hvis man
erkender deres årsager. Derimod vil forsøg på frontalangreb
mod reel eller påstået antisemitisme meget let kunne føre til
det stik modsatte resultat af det ønskede. For nok kan et folk
kues for en tid, men undertrykkelse bevirker farlige spændinger,
som kan udløse voldsomme reaktioner (1). Specielt vil angreb på
en antisemitisme, som reelt ikke eksisterer, men som benyttes til
at slå politiske modstandere i hovedet med, befrygtes at kunne
fremkalde virkelig antisemitisme.
Antisemitismen kan spores helt tilbage til oldtiden, og da den
har mange forskellige aspekter, er det nødvendigt, at læseren
sætter sig godt til rette. Dette kan ikke klares på bare et par
A4-sider.
Jeg kender og har kendt en hel del jøder, og jeg er kommet til at betragte de allerfleste af dem som mine venner. Jeg har rejst i Israel og deltaget i arkæologiske udgravninger dér. Jeg er medlem af foreningen "Nordjyske Venner af Israel" og har været det siden foreningens start. Pudsigt nok har jeg modtaget anonyme breve, adresseret til "Jøden P.H. Bering". Men det er en ufortjent ære.
Faget fysik har været mit levebrød i det meste af mit liv. Her har jeg naturligvis konstateret det enorme bidrag, som fysikere af jødisk oprindelse har ydet til menneskehedens samlede viden. Jeg er ikke ubekendt med, at det samme kan siges indenfor andre fagområder, for slet ikke at tale om musik, litteratur og teater. (Jeg kan simpelthen ikke stå for Bette Midler, Danny Kaye og Marx Brothers - jeg synes forresten også helt godt om Ebbe Rode og Helle Virkner. Endelig er jeg bevidst om, at Helge Rode skrev én af vore flotteste, mest danske fædrelandssange, "Som en rejselysten Flåde").
Når jeg bliver konfronteret med anti-jødiske udtalelser, er jeg derfor meget tilbøjelig til at lukke øjne og ører for dem. Men nu synes jeg, at det efterhånden er på tide, at jeg prøver at efterforske, hvad der ligger bag, så godt som det nu kan lade sig gøre for et privatmenneske.
Jeg har ingen mulighed for med tilstrækkelig sikkerhed at afgøre, om andre mennesker er klogere/bedre informerede/viisere, end jeg selv. Jeg har derfor ikke noget (forts..)
(Noter):
(1) På pleonastisk journalist-nydansk: "modreaktioner"
(forts......) andet valg end at respektere alle andre holdninger, hvor absurde de end forekommer mig. Friheden til at tænke er for mig det højeste gode. Jeg har ingen ret til at forsøge at tvinge min næstes tanke. Den statsbetalte- og tvangs-fagforeningernes propaganda ("holdningspåvirkning") finder jeg derfor dybt afskyelig. Alene af den grund, men også af flere andre, må jeg tage afstand fra alle former for statssocialisme, uanset om denne benævner sig selv som socialdemokratisk, nationalsocialistisk eller kommunistisk. De er for mig tre alen ud af ét dårligt stykke.
Ikke alle holdninger kan være lige rigtige og lige værdige set fra et absolut plan. Men bemærk, at jeg taler om holdninger. Handlinger er noget ganske andet. Her er grænsen klar. Den går der, hvor min egen handling begrænser min næstes frihed til at handle, og vice versa.
Hvorfor har så mange velbegavede mennesker i tidens løb givet udtryk for antisemitiske holdninger? Er de da bare slyngler og idioter? Eller har de haft deres gode grunde? - Eller er de bare blevet vildledt? Det rejser spørgsmålet om, hvem der har vildledt dem - og det fører igen til konspirationsteorier. Og det leder frem til det absurde i at nogle skurkagtige, men iøvrigt velbegavede mennesker skulle have rottet sig sammen mod de stakkels jøder for at røve deres penge/magt, eller for at bruge dem som syndebukke, medens man helt ignorerer muligheden af, at jøderne kan have gjort akkurat det samme, og endda (i kraft af deres kultur og historisk bestemte placering) har haft større mulighed og bedre grund til at organisere konspirationer. At nogle politikere har slået politisk mønt på at forfølge jøderne, gør ikke automatisk disse uskyldsrene og ansvarsfrie.
Det støder mig ganske særligt, når danske jøder ytrer sig til fordel for fortsat masseindvandring (2) i Danmark og endda æreskænder os, der bekæmper den. (Som f.eks. Arne Notkin har gjort det). Selvfølgelig irriteres jeg også, når andre landsmænd handler på denne - i mine øjne dybt vanvittige (3) - måde, men jeg lægger særlig mærke til de jødiske navne. Hvorfor? Er jeg - trods alt, og trods egen overbevisning - en slags antisemit?
Jeg vil her definere antisemitisme som en fjendtlig holdning til alle jøder, ikke til andre semitiske folk (4).
Pr. definition er en jøde en person, der kan føre sin slægt på mødrende side tilbage til én af de stammer, der er omtalt i Det Gamle Testamente. Mange, men (forts...)
(Noter):
(2) Jeg finder denne betegnelse berettiget, eftersom der i disse
år årligt indvandrer mere end 20.000 mennesker fra den tredje
verden til Danmark. Det er flere pr. år, end der iøvrigt er
indvandret i historisk tid.
(3) Den sættes for Notkins vedkommende i relief af, at han har vist sig ude af stand til at debattere på fakta om indvandringen. Han har i alt fald to gange (hårdt trængt) udtalt, at det for ham er et spørgsmål om følelser.
(4) Egentlig er "semitisk" i vore dage betegnelse
for en sprogstamme. Det er iøvrigt svært, antagelig umuligt, at
få alle verdens jøder indpasset i nogen brugbar definition, der
gør dem til ét folk. Men på én eller anden måde udgør de
alligevel en gruppe for sig, og jeg betegner dem derfor alligevel
som ét folk, vel vidende at dette er problematisk.
Det bør iøvrigt understreges, at dette er en ufuldstændig
definition. Vil man gå mere i dybden, bør man sondre mellem
fortidens (måske specielt oldtidens, men også Martin Luthers)
antijudaisme, de seneste to århundreders antisemitisme og -
naturligvis - racisme, forstået som teori om, at nogle racer er
berettiget til at herske over/diskriminere mod/evt. udrydde andre
på grund af medfødte bedre egenskaber. At ethvert folk har ret
til - og vil - - diskriminere overfor andre folk, der bosætter
sig indenfor det område, som folket betragter som sit eget
territorium, er en selvfølgelighed. Ellers havde der ikke
eksisteret landegrænser. Dette har intet med racisme at gøre.
(forts..) langtfra alle, jøder følger i større eller mindre grad Moseloven (som er nedfældet i Toraen og i det Gamle Testamente) og deraf afledte leveregler (Talmud). Konverteringer til Jødedommen er sjældne og reelt uden betydning; Jødedommen som religion er ikke missionerende.
Begrebet jøde har ændret indhold på ét meget væsentligt punkt siden 1948, det år staten Israel blev oprettet. Israel tildeler automatisk enhver tilrejsende jøde statsborgerskab. Før staten Israels oprettelse havde en jøde, født og bosat i Danmark, ingen forrettigheder fremfor andre danske borgere, udover de private rettigheder, der måtte udspringe af medlemsskabet af et bestemt trossamfund. I dag er en jøde, der bor udenfor Israel, noget andet end før. Nu har han/hun en helt afgørende fordel fremfor sine medborgere. Han/hun har et sikkert (sådan da!) asylland, et alternativt hjemland. Det har hans/hendes medborgere ikke. Det er en afgørende forskel netop i denne sammenhæng. Derfor bør en dansk jøde anstændigvis afholde sig fra at ytre sig til fordel for fortsat eller øget indvandring. For hvis det går så galt, som nogen (også jeg) frygter, og der udbryder etniske opgør, har jøden et andet (hjem)land at flygte til. Det har hans ikke-jødiske landsmand ikke. Hvis en dansk jøde med anstændigheden i behold absolut vil arbejde eller agitere for fortsat masseindvandring til Danmark, må han/hun i det mindste acceptere fuldt skæbnefællesskab med resten af det danske folk. Han/hun må afskære sig fra sin og sine efterkommeres automatiske ret til israelsk statsborgerskab. Om det er muligt ved jeg ikke; men gør han/hun ikke det, inviterer han/hun uundgåeligt til antisemitiske følelser eller i alt fald noget, der ligner. For mange vil nu engang generalisere og glemme at talrige (antagelig det store flertal af-) danske jøder har været og fortsat er gode, loyale danske medborgere.
Hermed kan jeg i alt fald rationalisere min egen irritation over folk som Klaus Rothstein, Jacques Blum, Arne Notkin (tidl. formand for Mosaisk Trossamfund) og Arne Melchior.
Det er den side ved enkelte danske jøder som har stødt mig, selv om jeg har det bedste forhold til de jøder, jeg har kendt personligt. Men det er betænkeligt at lade sine egne nødvendigvis anekdotiske oplevelser bestemme principielle holdninger. Det er lige så betænkeligt,som at gøre det modsatte: nemlig at fordømme et helt folk på basis af, hvad nogle enkeltpersoner eller grupper blandt dette folk bedriver eller måtte bedrive.
Jeg er altså stadig ikke antisemit. Derfor undrer det mig: hvad er grunden eller grundene til denne holdning, der jo uafviseligt forekommer hos ganske mange, omend den næppe (endnu) er særlig udbredt her i landet, selv om den nok er tiltagende bl.a. på grund af Arne Notkins indsats?
Konspirerer Arne Notkin og Arne Melchior mod danske interesser? Det forekommer mindst lige så sandsynligt, at der er tale om et kulturfænomen, fremkaldt af den århundredlange forfølgelse/sociale udstødelse, jøderne har været udsat for. Hvad er vel mere naturligt, end at en jøde gør sig til fortaler for tolerance overfor fremmede indvandrere, jfr. befalingen i 5. Mos. 10, 19, der pålægger jøden at "elske den fremmede, thi I var selv fremmede i Ægypten"?
Problemet er blot at jøden 1) herved stiller sig i modsætning til folk, han lever iblandt, hvis dette folk ikke er beredt til at dele velfærdsgoder, erhvervet ved generationers hårdt arbejde, med alverdens fremmede tilrejsende og 2) kan gøre det i bevidstheden om, at hans kamp for fortsat indvandring er relativt risikofri for ham selv og hans egne efterkommere al den stund han har et alternativt hjemland.
Herved fremmer han - antagelig uden at ville det - ureflekterede fjendtlige følelser overfor alle jøder og mere eller mindre velfunderede konspirationsteorier.
Globalt og principielt forekommer det mig, at man bør gå historien efter ret så grundigt. Jeg kan ikke købe påstanden om, at historierevisionisterne nødvendigvis allesammen er løgnagtige nazistiske propagandister - i alt fald ikke før jeg har undersøgt den nærmere (5) . Dertil er jeg blevet præsenteret for alt for meget løgn og propaganda gennem mine efterhånden mange leveår. Det er for eksempel hævdet fra så mange sider, at det må anses for troværdigt, at englænderne under første verdenskrig var mestre i "Greuelpropaganda", i bevidst løgnagtigt at tilskrive deres tyske modstandere alskens grusomheder uden hold i virkeligheden. Den engelske rædselspropaganda var særdeles effektiv (6). Engelske og franske soldater sloges med fortvivlelsens tapperhed mod en fjende, de troede ville udsætte dem for alskens pinsler, hvis de blev fanget. Den tyske propaganda gjorde grin med fjenden. Det gav bagslag, når tyske soldater mødte engelske og franske soldater i kamp. For de var bestemt ikke de narrehatte, propagandaen gjorde dem til.
Efter 2. verdenskrig har jeg personligt hørt tyskere forsvare sig med, at de havde troet at beretningerne om KZ-lejrene var "Greuelpropaganda". Det var de måske også, i et vist omfang, Det er umuligt for mig af afgøre. Nazisterne, og iøvrigt også mange, der næppe var nazister, forfulgte og dræbte jøder i meget stort tal i Tyskland og tysk besatte områder. Det er der ingen som helst tvivl om hos mig, for forfølgelsen er (næsten) selvoplevet, omend mest på anden hånd, gennem jødiske venner. Derimod kan jeg ikke vide med absolut sikkerhed, om tallet er seks millioner eller én million (7), og dermed er jeg hjemfalden til straf efter de nugældende tyske, østrigske og franske straffelove. Ifølge disse skal man tro på tallet seks millioner. Tvivl skal man i alt fald holde for sig selv. En tilsvarende lov søges nu (1997) gennemført i Storbritannien jfr. 'IVA-indslag primo 1997).
Men uanset, hvad lovene dikterer, bliver ingen til helgener - heller ikke finansfolk, jødiske, kristne eller ateister - blot fordi de blev angrebet og forfulgt af de tyske nationalsocialister. Hitler skældte ud på "bolsjevikkerne" med sprogets værste gloser og angreb som bekendt Sovjetunionen (8). Kommunisterne har profiteret enormt af dette, selv om de faktisk myrdede langt flere mennesker end nazisterne. De havde jo også længere tid til det, og (modsat nazisterne) blev de støttet af store dele af den vestlige verdens intellektuelle "elite". Gennem hele efterkrigstiden frem til 1989 fremstod Sovjetunionen for størstedelen af Vestens (forts...)
Noter):
(5) Set i lyset af de påståede seks millioner myrdede jøder
må det eksempelvis undre, at Holocaustmuseet i Jerusalem
"kun" opgiver 65.000 østrigske jøder som ofre for
nazismens udryddelseskampagner (imod feks. over 200.000
lithauiske). Hvem har fundet frem til disse tal??? Umiddelbart
set burde der være langt flere myrdede østrigske jøder, eller
langt færre myrdede fra andre lande.
(6) "Sandheden er det første offer i en krig", som Winston Churchill skal have sagt.
(7) Om der var 6 millioner eller "kun" én million, eller endda færre myrdede, ændrer naturligvis ikke forbrydelsens grovhed. Men er der løjet groft med tallene, bliver vi nødt til at kigge efter, hvem der har haft fordel af det, og kigge efter, om disse har fortsat deres løgne efter at de var militært unødvendige og uinteressante set i forhold til krigsmålene under anden verdenskrig. Specielt om disse kredse har undermineret en basal frihedsrettighed som ytringsfriheden i Tyskland, Østrig og Frankrig, hvilket ud fra mine personlige holdninger kun kan betegneS som groft kriminelt.
(8) Efter først at være hjulpet til magten af bl.a. tyske kommunister og efter siden at have været allieret med Sovjet i en ikke-angrebspagt.
(forts...) utilgiveligt naive (og/eller opportunistiske) intellektuelle med helgenglorie som bekæmper af "fascismen" (9), en helgenglorie, som kun denne slave- og GULag-stats (10) sammenbrud kunne sønderrive (l l).
Har jøderne, som gruppe betragtet, på lignende måde efterfølgende haft fordele af at blive bekæmpet af nationalsocialisterne? Ja, selvfølgelig har de det. Det er velkendt, men de allerfleste (jeg selv indbefattet) vil vel mene, at disse fordele ikke på nogen måde kan opveje de lidelser, de har været underkastet.
Adolf Hitler var, som vistnok mange af sine østrigske landsmænd, efter alt at dømme, indgroet antisemit (nogle hævder dog, at han faktisk i sin ungdom beundrede jøderne, men det ene behøver ikke at udelukke det andet). Jeg kan ikke afgøre, hvorfra denne antisemitisme stammer. Jeg har ladet mig fortælle at der i Wien, i begyndelsen af århundredet, var mange jøder - omkring 10 pct., heri ikke medregnet det jødiske pjalteproletariat, der var flygtet fra progromer i det russiske imperium. Men at der blandt studenterne ved de højere uddannelser var 25 pct. jøder (12), og blandt læger og sagførere var 50 pct. (Iøvrigt er der antageligt langt mere end 50 pct. jøder indblandet i den fantastiske intellektuelle blomstring ("Wienerkredsen"), der fandt sted i Wien, i de første årtier af dette århundrede). Adolf Hitler var en forhutlet og mislykket eksistens med store intellektuelle ambitioner. Han boede på husvildeherberger og lignende (13) i Wien i denne periode. Måske er det forklaringen, eller én af forklaringerne.
Det ville dog være forkert at affærdige Hitlers antisemitisme som et udslag af en svagt begavet persons åndeligt platfodede fordomme, for Hitler var alt andet end svagt begavet. Iflg. historikeren Allan Bullock tilbragte Hitler sine yderst fattige wienerår med særdeles omfattende studier indenfor emnerne "det gamle Rom, Østens religioner, Yoga, Okkultisme, Hypnose, astrologi..." Hvordan Bullock kan affærdige sådanne interesser som "tilfældige og usystematiske" er mig en gåde. (Ligeså for Trevor Ravenscroft, som jeg har det fra (p. 40)).
Under disse studier kom Hitler til den konklusion, som han fremlagde i en tale i München 1922:
"Jøden har aldrig grundlagt nogen kultur, skønt han har ødelagt hundreder. Han har intet selvskabt, han kan pege på. Alt har han stjålet. Fremmede folk, fremmede arbejdere byggede hans templer; det er fremmede der skaber og arbejder for ham. Han har ingen kunst selv, stykke for stykke har han stjålet den fra andre folk. Han forstår ikke engang at bevare de kostbare ting, de har skabt... til syvende og sidst er det arieren, der kan skabe stater og føre dem til fremtidig storhed. Alt dette kan jøden ikke gøre. Og fordi han ikke kan gøre det, må al hans revolution være international. Den må sprede sig som en pest spreder sig." (forts..)
(Noter):
(9) Man kaldte nødig nationalsocialismen ved dens rette navn i
"den virkeliggjorte socialismes" kernelande. Derfor
matte den - i denne sammenhæng- relativt uskvldige - fascisme
holde for.
(10) Betyder vistnok Glavnye Upravlenije Lagerei, dvs. Lejradministrationen, det russiske ord for KZ-lejre. Sådanne arbejds- og dødslejre er forøvrigt ikke en tysk opfindelse. De russiske blev anlagt før de tvske. og de blev brugt endda tidligere: af englænderne under Boerkrigen.
(l l) Den dag i dag er gymnasiets historiebøger meget varsomme med kritik af kommunismen, medens nationalsocialismen og fascismen får en velfortjent hård medfart.
(12) Men pas på her! En dansk nutidslæser vil være tilbøjelig til at tro, at der altså var 25 % jøder, der der modtog dyr, skatteyderbetalt undervisning. Det behøver ikke at være tilfældet. Mange, måske de fleste, læreanstalter tog dengang betaling fra studenterne for deres ydelser.
(13) Se Trevor Ravenscroft: "Skæbnespydet" ISBN 87-413-2948- l.
(forts...) I en fysikers øjne er dette udsagn falskt. Man behøver blot at nævne to af de største navne i fysikkens historie, nemlig Albert Einstein og Niels Bohr for at erkende det. Mange andre kunne nævnes. Desuden har jøderne beriget verden med store tænkere som Baruch, Spinoza og Karl Popper, fremragende økonomer som Ludwig v. Mises, Friederich v. Hayek, og familien (Milton, Rose og David) Friedmann, foruden den måske - i kraft af hendes evner som skønlitterær forfatter- mest indflydelsesrige, Ayn Rand. Jeg kunne blive ved længe endnu.
- Og man er i alt fald nødt til at definere begrebet arier meget bredt for at få resten til at passe. De absolut ikke-ariske arabere og Berberne har som bekendt skabt storslået arkitektur. Det samme gælder kineserne, der også har gjort utallige tekniske opfindelser, der præger verden den dag i dag. Begrebet stat opstod, så vidt jeg ved, i det gamle Sumer, der næppe heller var arisk. Den mongolske hyrdedreng, Temujin (senere titel: Genghis Khan), der på grundlag af et fattigt nomadefolk på omkring én million mennesker erobrede størstedelen af den kendte verden fra det kinesiske kejserrige til Adriaterhavet, og hvis efterfølgere erobrede Indien, var i alt fald fremragende kreativ for så vidt angår militær organisation og føring - samt lovgivning indenfor de erobrede områder. Hans efterkommer, Ulug Begh skabte observatoriet i Samarkand. Ægyptens og de indianske pyramidebyggere var vist heller ikke særlig ariske. - For slet ikke at tale om skaberen af Taj Mahal. Den meget mørke sydinder Srinivasa Ramanujan var formentlig den mest geniale og kreative matematiker, historien kender.
Men emnet for dette essay er antisemitisme, ikke polemik mod Adolf Hitler, så vi må videre.
Noget, jeg ikke vil tage i betragtning, er påstanden om, at "Zions Vises Protokoller" er ægte, selvom de faktisk virker sådan (14) . Det særdeles seriøse svenske tidsskrift "Contra" har en grundig artikel om emnet i sit nr. l/1996. Oprindelig stammer det meste af teksten (ifølge denne artikel) fra en satire skrevet af den franske jurist Maurice Joly, og rettet, ikke mod jøderne, men mod Napoleon III. Satiren består af fiktive samtaler i dødsriget, mellem Machiavelli og Montesquieu. Det forklarer i mine øjne ganske overbevisende hvorfor disse "protokoller" virker ægte. De udgør grundige og særdeles kyniske, men også indsigtsfulde overvejelser over, hvorledes et verdensherredømme kan etableres. Vi ser i dag, at en stor del af de tanker, der her sættes på prent, har materialiseret sig i praksis. Men jeg ser ingen særlig grund til at lægge skylden på jøderne (udover den skyld, der uvægerlig følger af politisk indflydelse og deraf følgende ansvar). Trykkeåret for denne bog skal være 1864. En tilsvarende beskrivelse findes hos Ravenscroft (p. l04ff).
Selv om jeg ikke har checket den, accepterer jeg (5) Lars Thirslunds oplysning (6), at det store engelske dagblad Daily Express ryddede forsiden med en reportage med overskriften "Judea Declares War on Germany" 24/3 -1933, og at dette var én af flere erklæringer fra magtfulde jødiske kredse, der anbefalede økonomisk krig (forts....)
(Noter):
(14) De findes aftrykt i William Cooper's "Behold a Pale
Horse", ISBN 0-929385-22-5. Bogen er læseværdig også af
andre grunde. (NB: Kan også ses ved at klikke på link til
" Radio Islam" fra denne hjemmeside (red.)
(15) -meget mod min vilje; jegvil gerne overbevises om det modsatte!
(16) Vestlig Samisdat nr. l. Kan bestilles hos forfatteren, Lønstrupvej 122. DK 9480, LØKKEN (se også i menuen indlæg fra Vestlig Samisdats redaktør, Lars Thirslund, f.eks. "Besættelsesmagten" eller "Balladen i Den Danske Forening" (red.).
(forts....) rettet mod Tyskland. Desuden accepterer jeg oplysningen sammesteds fra om, at en vis Theodore Kaufman, rådgiver for præsident Roosevelt, i 1940 (endnu inden USA kom med i anden verdenskrig) skrev bogen "Germany Must Perish", hvor det anbefales at sterilisere alle tyskere. Endvidere anser jeg det for næsten sikkert, at Hitler blev narret af amerikanerne til at erklære USA krig 11. dec. 1941 efter det japanske angreb på Pearl Harbor 7.dec. (via et falsk dokument, som foregav at knæsætte "Germany First"-doktrinen som USA's strategi). Det er den rimeligste forklaring på den ellers helt vanvittige handling. Det vides, at Roosevelt var ivrig efter krig mod Tyskland og overskred sin kompetence kraftigt for at hjælpe det meget betrængte England i perioden 1939-41. Men han kunne næppe have fået Kongressen med på ideen om at angribe Tyskland og ofre utallige unge amerikaneres liv (17), når man netop havde fået så rigeligt at gøre med Japan (18). Endvidere vides det, at de allierede afviste ethvert samarbejde med den tyske modstandsbevægelse, til trods for at denne faktisk havde rødder op i den højeste militære ledelse, herunder endda chefen for den militære efterretningstjeneste, admiral Canaris. På Roosevelts forlangende krævede man "betingelsesløs kapitulation" (19), hvilket utvivlsomt forlængede krigen væsentligt (jfr. Gilbert). På den anden side må det erkendes, at uden Roosevelt's og hans effektive efterretningsfolks aktive indsats bag kulisserne havde Nazityskland formentlig vundet krigen i Europa (20). (Se William Stevenson: "A Man Called Intrepid").
Jeg husker desuden fra mine drengeår efter 1945 omtalen af Morgentauplanen, der tilsigtede at gøre Tyskland til et rent landbrugsland. Dette ville betyde, at en væsentlig del af befolkningen måtte sulte ihjel. Det underbygger påstanden om, at i alle fald denne amerikanske jøde, finansminster i præsidentens kabinet, planlagde folkedrab på tyskeme (21).
Er noget af dette indikatorer for en jødisk eller zionistisk sammensværgelse, specielt rettet mod Tyskland? Ja, utvivlsomt. Men kan dette forklare/undskylde antisemitismen? Ikke efter min mening. Dels kan denne sammensværgelse hævdes at være en reaktion på antisemitisme, ikke dens årsag (omend den "jødiske" krigserklæring mod Tyskland forelå før Hitlers magtovertagelse), dels er antisemitismen meget ældre end disse begivenheder, og dels kan ingen tænkende mennesker hade og/eller fordømme en hel folkegruppe, fordi nogen medlemmer af denne måske opfører sig mindre heldigt. Men på den anden side bør relevante kendsgerninger ikke ignoreres. Og disse kendsgerninger udelukker ikke muligheden af en sammensværgelse, ejheller en jødisk sådan. Tværtimod.
Den zionistiske bevægelse ser jeg som noget overvejende positivt. Det er i mine (forts...)
(Noter):
(17) Her må man dog huske på, at der ikke fandtes tv-reportager
fra fronten. Folk (vælgerne) fik ikke krigens rædsler smækket
lige op i ansigtet. Krigen var langt mere på afstand - i alt
fald for amerikanerne. I stedet havde man biografer, hvor vel
tilrettelagte propagandafilm fremhævede egne styrkers heroisme
og fjendens nederdrægtighed.
(18) Kongressen, ikke præsidenten, kan erklære krig.
(19) Denne politik blev offentliggjort på Casablanca-konfereneen, januar 1943, Roosevelt krævede det - uden at konsultere Churchill. (Gilbert).
(20) Hvilket er en højst ubehagelig tanke for mig. Nationalsocialismen er i mine øjne én af de infameste former for socialisme, historien kan opvise.
(21) Morgentau var den højtstående amerikanske embedsmand, som helt på egen hånd fik vristet beretningerne om nazisternes massemord på jøderne fra udenrigsministeriet, hvor de lå godt gemt og hemmeligstemplet. Trods store anstrengelser lykkedes det ham ikke at fremkalde nogen som helst indsats for at redde nogen af de truede jøder, til trods for at det faktisk havde været muligt gennem bestikkelse af nazistiske embedsmænd. Der var ingen lande, der var villige til at tage imod de forfulgte og udslettelsestruede mennesker. (Michael Elkins: "Forged in Fury" ). Morgentau's tyskerhad var fuldt forståeligt.
(forts....) øjne godt, at det jødiske folk nu har sit eget land
(22). Jøderne har tilfulde lært, at et folk ikke har andre at
stole på end sig selv, hvad angår overlevelse. Men det bør
ikke overses, at en verdensomspændende organisation i kamp med
andre grupper med andre mål og interesser, må foretage sig
visse ting i hemmelighed . Men hermed ramler vi lige lukt ind i
definitionen på konspiratorisk virksomhed. Altså: der
eksisterer/har eksisteret mindst én "jødisk
sammensværgelse" - selvfølgelig (23). Og godt det samme -
i alt fald i dette tilfælde. Måske mindre godt i andre. Hvad
der opfattes som "godt" i folkelig og national
sammenhæng afhænger meget ofte af betragteren.
Det er hævdet, at store dele af dagspressen er styret af jødiske interesser, og det kan ikke nægtes, at procentdelen af chefredaktører med jødiske baggrund for store danske dagblade langt overstiger procentdelen af jøder i befolkningen. På den anden side er det en kendt sag, at dagspressen (efter min opfattelse med rette) beskyldes for at være stærkt venstresnoet og ofte Israel-fjendtlig. Der kan let findes eksempler på usaglig/ensidig stofbehandling både for det synspunkt, at pressen er pro-jødisk og for det modsatte. Påstande om, at dansk presse skulle være specielt pro-jødisk savner (mig bekendt) ordentligt statistisk belæg.
Jeg tror, at den almindelige "folkelige antisemitismes" rødder ligger mere lige for. Sammensværgelsesteorier (hvor berettigede de måske er) er kun rationaliseringer. En del jøder, specielt rabbinerne, er modstandere af assimilation (24). Det er jo de ikke-assimilerede, der bærer Jødedommen, den jødiske identitet og egenart, videre i diasporaen (25). De øvriges afkom vil naturligvis gradvist glide ind det omgivende folk. Hvis en gruppe af indvandrere insisterer på at bevare sin egenart, dvs. at opføre sig som fremmed, må det forventes, at dens medlemmer også opfattes som fremmede. Det oprindelige folk vil betragte dem som indtrængere, der udnytter det allerede etablerede samfunds goder til egen gruppes, fremfor fællesskabets, (forts......)
(23) Hvilket forøvrigt er grundigt dokumenteret hos den tidligere nævnte Elkins.
(24) Den danske overrabbiner, Bent Melchior, har betegnet assimilation som en fare, hvad der kom en smule polemik ud af i Weekendavisen. (Primo 1996). Der er belæg for denne jødiske tradition for exklusivitet ikke alene i Melchiors argument (der går på bevarelse af egenart hos et lille folk i diasporaen), men også i det Gamle Testamente (Dommerbogen 3,5 ... )
( 25) Ordet er græsk. Det betyder spredning og anvendes ofte netop om j ødemes 2000-årige udlændighed.
(forts....) fordel (26) (bl.a. vil de - som andre mennesker - favorisere venner og bekendte til ansættelser, når de har mulighed for det. Det gør alle, men i dette tilfælde bliver det synligt og vækker forargelse, og bedre bliver det naturligvis ikke, hvis gruppen faktisk har faste regler, som foreskriver noget sådant, således som det hævdes, at man kan finde i den jødiske Talmud).
Det synes mig utænkeligt, at et folk, der har været forfulgt gennem årtusinder, og som har en stærk indre bindingsfaktor som den, Toraen og Talmud udgør, ikke vil have udviklet en kultur, som muliggør, at man spiller omgivelserne, dvs. ikke-jøder og myndigheder på næsen. Det kan heller ikke undre, hvis de i deres religiøse ritualer har optaget stærke forbandelser mod dem, de oplever som forfølgere og undertrykkere. Men det giver bagslag, i alt fald når disse kommer til det omgivende ikke-jødiske samfunds kundskab.
Det følgende kan man fornuftigvis ikke bebrejde den enkelte jøde, som måske selv finder disse regler helt vanvittige. På den anden side tjener det intet rimeligt formål at skjule, at de findes, og at de efterleves af visse, faktisk antagelig ret så mange, jøder. For reglerne er vanvittige og nogle er groft racistiske. De må bekæmpes og udryddes, eller i alt fald isoleres, hvis der skal blive fred mellem mennesker (27).. Her er nogen af dem:
- En jøde må ikke bryde sabbatten (f.eks. ved at telefonere)
for at redde en ikke-jødes liv. Kun hvis det drejer sig om en
jøde, må man bryde sabbatten (afgørelse fra den rabbinske
domstol i Jerusalem ca. 1966, jfr. Israel Shahak, cit. Marianne
Herlufsdatter, Vestlig Samisdat 2, s.23). - Kraftige forbandelser
i regelmæssige bønner rettes mod ikke-jøder og frafaldne,
specielt kristne (ibid. s.24f).
- I "Opdragelsesbogen" opregnes jødens 613 religiøse
pligter, herunder (§322) pligten til at holde ikke-jødiske
slaver i livsvarigt slaveri (modsat jødiske slaver, der skal
frigives efter syv år). (Ibid., 2. Mos. 2l, 1). - Ikke-jøder
må ikke roses af jøder. (Ibid.) - En jøde må ikke, hvis han
kan forhindre det, tillade en ikke-jøde at få en stilling, hvor
han har myndighed over en jøde, den være sig nok så lille.
(Ibid.)
"En stor del af vor tids jøder ser deres religiøse mission i en verdensomspændende udbredelse af jødefolket, og .... afviser enhver national indsnævring". (Verdens Store Religioner, Forlaget Union 1965, gennemser af overrabbiner Marcus Melchior). Denne holdning kan let fortolkes som en form for racemæssig imperialisme, som vil støde mange.
(Noter):
(26) Man kunne derfor vente, at antisemitisme ville være mest
udpræget i kulturer med stærkt socialistiske/kollektivistiske
holdninger, altså i meget udpræget grad i Danmark, som måske
er det land i verden, hvor socialismen/kollektivismen har den
bredeste folkelige accept. (Der findes næppe én eneste dansk
politiker hos hvem, man ikke kan påvise
socialistiske/kollektivistiske udtalelser, hvilket må afspejle,
at danske politikere vurderer, at det er politisk livsnødvendigt
at fremtræde med sådanne holdninger). Men antisemitismen er
ikke særlig udbredt i Danmark. Følgelig må andre faktorer -
antagelig historiske - spille en stor rolle.
Iøvrigt er det uimodsigeligt sandt, at nogle amerikanske jøder
udnytter deres politiske nøgleposition til fordel for en fremmed
magt, nemlig Israel, hvis interesser ikke nødvendigvis er
sammenfaldende med det lands (USA) interesser, hvori de er
statsborgere. At handle i strid med sit eget lands interesser til
fordel for et fremmed lands kaldes normalt for landsforræderi.
Hvad man vil kalde det i dette tilfælde, må bero på, hvilket
land, man egentlig vil betragte som diasporajøders
"eget". Men det illustrerer dilemmaet udmærket, og det
giver måske en vis forståelse for den anklage for
"'kosmopolitisme", som bl.a. Stalin rettede mod
jøderne, navnlig efter at det havde vist sig, at staten Israel
aldeles ikke ville lade sig omdanne til folkerepublik, og dermed
udviste den sorteste utaknemlighed overfor Sovjetimperiet, som
havde været fødselshjælper i FN for den nye stat og endda (mod
god betaling) forsynet den med gode tjekkoslovakiske våben.
Siden har Israel hørt til mange politisk korrekte journalisters
yndlingsaversioner.
(27) Spørgsmålet er så, om der skal det. Det er jeg ikke sikker på!
Det er en kendt sag, at jøderne lever nogenlunde problemfrit i nutidens Europa, men det vil formentlig ikke vare ved. Faren her er næppe så meget rabiate venstreorienterede (såsom Blekinggade-banden eller DTU-direktør Anne Grethe Holmsgaard), som de store flokke af muslimer, der i disse år er ved at kolonisere området. Islam er i praksis ofte forholdsvis tolerant overfor Jødedommen, omend der kan findes mange og grove eksempler på jødeforfølgelser gennem tiderne, også i muslimske lande. Men denne tolerance er sat på en hård prøve, så længe staten Israel består.
Man forstår ikke, hvad der foregår i hovederne på orthodoxe jøder uden at studere Bibelens Gamle Testamente (svarer til den jødiske Torah, som dog er ordnet anderledes) og formentlig også Talmud. Det sidste har jeg ikke gjort - endnu. Men her er nogle foreløbige overvejelser.
Udtrykket "Israels Gud&qout; forekommer ret ofte i Det Gamle Testamente (GT). Logisk må dette indebære at andre folk (Israel kan selvfølgelig også tolkes som personen Jakob) har andre guder, og at disse har samme status overfor disse andre folk, som Israels Gud har det overfor jøderne (28). Fremmede guder omtales ganske vist (i alt fald et enkelt sted) som "møg-guder", og en profet demonstrerer dramatisk, hvor meget stærkere Israels Gud er, end de andres guder (i alt fald til at tænde offerbål (l. Kongebog 18, 20-40). Måske betyder dette, at de andres guder ikke har reel eksistens (hvis man ellers tør bruge det udtryk i den sammenhæng), men jeg finder, at væsentlige dele i GT nærmest er en beretning om en lokal guddoms kamp for overherredømmet over et bestemt folk, nemlig jøderne. Der er passager i GT, hvor der omtales flere guder/gudesønner ("elohim"), og selveste kong David havde (iflg. GT) en statue af en husgud, som hans hustru Mikal (som var kong Sauls datter) lagde i hans seng, så hans forfølgere troede, han lå dér (1. Samuel 19,13). Davids søn, Salomon, tilbad fremmede "væmmelige" guder på sine gamle dage (l. Kongebog 11,4-5).
Judaismen er blevet kaldt "den første monoteistiske religion". Det passer ikke. Farao Akhnaton (29) (+ 1357 f.Kr.) var den første historiske monoteist i dette ords sædvanlige betydning. Han var før Moses. Men logisk set er ideen om mere end én almægtig gud selvfølgelig meningsløs. Derfor er det absurd at tale om flere religioner, hvis man hermed mener, at disse tilbeder forskellige "almægtiger". Den almægtige Gud er og kan kun være én, uanset hvilket af Hans utallige navne menneskene bruger lokalt, og uanset hvilke lokale ritualer (om overhovedet nogen), der er knyttet til læren om den almægtige Gud (30). Det var allerede de gamle græske filosoffer på det rene med.
Alligevel står Jødedommen som noget helt specielt, som adskiller den fra alle andre religioner: ud fra den orthodoxe jødedoms til grund liggende præmis er jøderne Guds ejendomsfolk, Guds udvalgte. Og denne gud er den største af alle guder, selv om man i og for sig accepterer at der kan findes andre. Derfor er det klart, at alle midler til at sikre dette folks overherredømme over andre folk ikke (forts......)
(Noter): (28) Derfor er det nok rigtigere at betegne i alt fald den religion, som Moses indstiftede, som monolatrisk, frem for universelt monoteistisk (således, som Islam er det).
(29) Ham med den smukke dronning Nefertété.
(30) 5. .Mos. 10, 17, beskriver Herren som"Gudernes gud, herrernes Herre".
(forts.....) alene kan hævdes at være tilladte, men kan påstås at være direkte påbudte og (Israels) Gud velbehagelige. Her behøves ingen retfærdiggørelse ud fra normale, jordiske, menneskelige moralpræmisser. For Herrens veje er uransagelige. Her hersker alene det kategoriske imperativ: Du skal!
Mange jøder betragter Toraen som en vejledning i alle livets spørgsmål - grundigt og detailleret suppleret af Talmud. Som bekendt foreskriver Israels Gud stedvis folkedrab på ikke-jøder (Se fx. Josva 10 - l 1). Rovet fordeles på de tolv stammer i Josva 13 og følgende. Sejrsstolt forkynder Bileam på Herrens vegne, at "En stjerne opgår af Jakob, et herskerspir løfter sig fra Israel. Han knuser Moabs tindinger og setsønnernes isse." (4.Mos. 24,17)
Begrundelsen for, at disse folk er "en vederstyggelighed og skal udspy's af landet" (3.Mos. 18.23-30) er, at de er slemme til at bedrive forskellige fantasifulde former for kønslig usædelighed. Dog lader Gud meget betænksomt enkelte rester af fremmede folk blive tilbage, "for israellitternes slægts skyld, for at øve dem i krig." (Dommerbogen 3.2).
Andetsteds henvises ikke-jøder i deres eget land til et liv som brændehuggere og vandbærere (5. Mos, 29.11 hhv. Josva 9.27) (31) . Visse jøder er helt fundamentalistiske i deres forhold til Den Hellige Skrift. Naturligvis er det kun de færreste, men de sætter deres præg, og giver en meget stærk begrundelse (eller rettere rationalisering) for antisemitiske følelser hos ikke-jøder.
Den jødiske exklusivitet - noget der i dag ville blive kaldt "racisme" - er blevet grundigt indøvet. Jøderne måtte ikke indgifte sig med fremmede, gjorde de det, gik det galt for dem (Dommerbogen 3. 5.... ).
Det kan ikke nægtes, og bliver det heller ikke fra jødisk side, at denne orthodoxi eksisterer i bedste velgående, omend den langt fra er eneherskende indenfor jødedommen. Tværtimod giver den anledning til voldsom strid (32). Det kan heller ikke afvises, at denne tankegang, grundigt indøvet i jødiske bibelskoler (Yeshiva) og gennemtrængende store dele af jødisk kultur, kan føre til en racistisk overmenneskeideologi. Igen: Ikke nødvendigvis hos alle jøder, men i tilstrækkeligt omfang til, at den ikke kan ignoreres af ikke-jøder (jiddisch: "goyim"(33)), medmindre de ønsker at blive gjort til "brændehuggere og vandbærere".
Heroverfor står Kristendommen, udsprunget af Jødedommen, men et radikalt brud med den jødiske tradition. Ligesom den senere Islam hævder Kristendommen, at dens Gud er den eneste sande (hvad der som før bemærket logisk set er en tautologi, når man ved Gud forstår Den Almægtige). Det gør Jødedommen som sagt ikke (den hævder blot, at Israels Gud er langt, langt den stærkeste). Dette brud med Jødedommen findes allerede hos Jesus, for så vidt som Han ophæver eller mildner visse af Moselovens regler og direkte håner den jødiske selvretfærdighed ved fx. at spise til middag hos tolderen efter, at en orthodox jøde i sin bøn havde takket Gud, fordi han ikke er født som denne tolder (en form for jødisk bøn, som stadig anvendes, med kristne og kvinder i tolderens sted!). Og ved at udtale, at "sabbaten er skabt for mennesket, ikke mennesket for sabbaten". (forts....)
(Noter):
(31) Omvendt må det ikke glemmes, at 5. Mos. 10,19 pålægger
jøden at "elske den fremmede, thi I var selv fremmede i
Ægypten."
(32) Se fx. "Hvis Bibel, hvis Talmud?" af Ruvik Rosentahl, Israel nyheder nr. 22, juli 1997
(33) Det påstås, at "goyim" (ental "goy") betyder kvæg. Det skal man ikke lade sig fornærme af. Kinesere og japanere har også lidet smigrende betegnelser for europæere, for slet ikke at tale om grønlænderne. De betegner som bekendt kun sig selv som mennesker ("inuit"), hvilket implikerer, at vi andre ikke er det.
(forts.....) Men faktisk kan man godt argumentere for, at Jesus betragtede sig som udsendt alene til jødefolket (- der hvor Han betegner andre folk som "de små hunde" overfor den kanaæiske kvinde, som svarer Ham, at hundene vel nok kan få de smuler, der falder fra herrens bord (Matt. 15,27)).
I den tidlige kristendom var der da også en voldsom
diskussion om andre end jøder kunne være kristne - og om
hvorvidt kristne skulle adlyde Moseloven, for der var - til at
begynde med - kun jødiske kristne. Disse første kristne blev
først udelukket fra Templet et stykke tid efter Korsfæstelsen.
(Det var forbudt ikke-jøder under trussel om dødsstraf at
betræde det egentlige tempel, hvorimod de godt måtte færdes i
den store tempelgård.)
I øvrigt er der klare anti-jødiske træk i Kristendommen, som
vi kender den. Jeg ved ikke, om disse træk kendes fra den
allertidligste kristendom, fra perioden indtil Templets
ødelæggelse, år 70 e.Kr.
"I (jøderne) har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, som jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn taler han ud fra sig selv, for løgner er han, og fader til løgnen." (Joh. 8.44)
Romerbrevet 3. 13-17 har følgende at sige om jøderne, men svadaen er måske specielt rettet mod de voldelige zeloter:
". . . der er slangegift under deres læber, deres mund er fuld af forbandelse og forbitrelse. De er rappe på fødderne for at udgyde blod. Vold og ulykke er på deres veje; fredens vej kender de ikke"
Jeg ved ikke, om denne anti-jødiske holdning, som også er meget voldsom hos Martin Luther, havde nogen forbindelse med racemæssige forestillinger, men mit umiddelbare indtryk er, at der var tale om et had, som var motiveret i religiøse modsætninger.
Universitetslektor, dr. theol. Per Bilde havde et overmåde lærd og velinformeret indlæg i Jyllands-Posten 27/3 - 97 om emnet antijudaisme i Det Nye Testamente.
Konklusionen er 1) "Det er en anakronisme at tale om "racisme" og "antisemitisme" i Det Nye Testamente. I stedet bør vi anvende ordene "antijudaisme" eller "jøde-fjendtlighed"" og 2) "de mange jødefjendtlige udsagn i Det Nye Testamente er konstituerende for teksten som helhed. Det ser ud til, at kristendommen netop er blevet til i og med en grundlæggende konflikt med jødedommen."
Artiklen nævner en række skriftsteder, idet forfatteren gør opmærksom på, at der er mange flere. Samtidig gør han opmærksom på, at antijudaisme findes i græsk og romersk litteratur, fx. hos Tacitus (Hist. 5,4-5). Nævnte skriftsteder er:
GT Salme 5,10; 140,4; 10,7. Esajas 59,7-9. Disse citeres af
Paulus i Romer-brevet 3,13-17. Her taler Paulus dog snarere om
jøderne (Romerbrevet 3,9 samt 19-20) som "alle
mennesker".
Johannesevangeliet: 8.44 (Jesus henviser til drabet på Zacharias
i Krønikernes Bog II, phb). Betydelige dele af resten af dette
evangelium taler negativt om jøderne. (Matt. 5,11-12; 10, 16-23;
1. Thesalonikier 2,14-16).
Sigfred Pedersen, lektor i nytestamentlig exegese ved Aarhus
Universitet, havde en stor artikel i Jyllands-Posten 6/4 - 97:
"Læser man de polemiske udsagn i NT ikke løsrevet fra, men
i nær sammenhæng med, den litterære helhed, de enkelte
skrifter udgør, opdager man, at kritikken (af jøderne, phb) er
anskuet som en videreførelse af de bibelske profeters kritik og
sigter på de jødiske landsmænds frelse, som man kristent
forstod det. Altså det stik modsatte af den nazistiske
antisemitismes erklærede mål."
Kritikken af jødernes meddelagtighed i Jesu henrettelse kommer først senere. Kritikken rettede sig mod jødernes afvisning af Jesu opstandelse, som de kristne jøder "selv havde erfaret som en ny livsmulighed, også for svigtende disciple." Jesus havde:
"i sine ord og adfærd anlagt et syn på det skabte, der
betød en venden sig mod den bibelske skabelsesberetning bag om
samtidens fremherskende skelnen mellem rent og urent - også i
relation til andre mennesker..."
"Den oprindelige kontrovers mellem ikke-kristne og kristne
jøder kan således ses som en konflikt mellem to
påsketraditioners afvigende tolkning af den fælles bibelske
skabelsestanke.
Den første påsketradition har sit centrum i........ 2. Mosebog,
hvor Gud åbenbarer sig for Moses med et påbud om, at denne på
underfuld vis skal føre israelitterne som Guds særegne folk ud
af slavekårene i Ægypten med henblik på, at de derefter skulle
leve i frihed og velstand i et land beboet af helt andre
folkeslag, der så måtte vige. Pagts-vilkårene for denne
enestående nådeshandling gik siden under betegnelsen Moseloven.
Det er ikke overraskende, at de kilder, vi har til den
anti-jødiske polemik i Antikken, kan dateres til 3. århundrede
f.Kr. og lokaliseres geografisk til især Ægypten.
De viser, at her vendte præster og kulturpersoner sig voldsomt
mod den bibelske skildring af de ægyptiske kongers og hæres
forsmædelige nederlag med den endelige undergang i havet, de nu
havde fået kendskab til gennem oversættelsen af den hebraiske
bibeltekst til græsk som det hellenistiske fællessprog "
.............
"I en række modskrifter får vi at vide, at sandheden om
den fælles ægyptisk-jødiske historie var en ganske anden. Det
var tværtimod ægyptiske konger, der sejrrigt på deres guders
krav havde befriet Ægypten for de urene, sygdomsplagede horder,
der hærgende var trængt ind i landet østfra og havde afbrændt
byer, nedrevet templer, skændet præsteskabet og mishandlet
lokalbefolkningen.
Med Moses som fører var dette fremmedhadske folk siden rejst
nordpå i retning af Syrien, hvor de havde grundlagt Jerusalem
("tempelrøvernes by")."
Der er en dimension som rationelt tænkende nutidsmennesker har meget vanskeligt ved at forstå, endsige acceptere, og det er ofret. Holocaust betyder brændoffer. Ikke desto mindre optræder begrebet indvævet i menneskets kultur mange steder og tider.
"Syndebukken", der drives ud i ørkenen, belastet med folkets synder, for at dø en ensom død af tørst eller som bytte for vilde dyr.
Offerdyret, som må dræbes for at mildne Guds vrede over vore synder - og her kan man vel nok tage de rituelle slagtninger med. Og i den forbindelse også menneskeofring. Det er kendt i talrige religioner, både i Mellemøsten og i Mellemamerika. "Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår." (Esajas 53,5). Denne passage i det Gamle Testamente peger i kristnes øjne frem mod Jesus som Messias, der forløser os fra synd og død gennem sin egen lidelse og død. - Eller de omskærelsesritualer, der fortsat praktiseres mange steder i verden (hos jøderne overfor ugegamle drengebørn). Mere eller mindre forfærdelige i deres følger, men sikkert altid smertefulde og uden kendt positiv virkning. - Der er så meget vi ikke forstår.
C.N. Parkinson bemærker, at antisemitismen har meget gamle rødder i Europa. I sit store værk "East and West" bemærker han, at grækernes had til de semitiske fønikiere og til jøderne er dokumenteret allerede så tidligt som omkring år 540 f. Kr. (p. 48)
Denne antisemitisme fortsatte til romertiden:
"..Romerne ... var temmelig tolerante. Overfor jøderne havde de en anden holdning, og det er vigtigt at vide hvorfor. De havde herredømmet i Europa, da de gjorde deres sene forsøg på at erobre verden. Deres forgæves forsøg i den retning har fastlagt den vestlige verdens grænser, hinsides hvilke lå Parthia (del af det nuværende Iran, phb). Hvis det ikke havde været for de semitiske cartagenere, kunne resten af Alexanders imperium måske være blevet deres. Cartago var blevet ødelagt, men blandt de cartagenske satellitter fandtes jøderne - spredt vestpå fra Palæstina, men af asiatisk oprindelse og med asiatiske sympatier, potentielle spioner og oprørere, vanskelige at assimilere og umulige at stole på. Dengang repræsenterede jøden, og har gjort det lige siden, en fjendtlig agent bag de europæiske linjer, tolereret når Østen er på tilbagetog, men betragtet som farlig når bevægelsen går den anden vej. Antisemitismen i Alexandria voksede i det første århundrede efter Kristi fødsel og førte til raseringen af det jødiske kvarter år 38 e.Kr. Klager og mod-klager nåede Rom, hvor kejser Gaius (Caligula, phb) bemærkede at "Når det kommer til stykket er de, der ikke tror på min guddommelighed mere tåbelige end de er onde." Denne underkastelsesgestus overfor den deificerede kejser blev den gang brugt som en politisk test, ligesom kongens skål senere blev det. Jøderne var essentielt det folk, som nægtede at rejse sig når nationalsangen blev spillet; hvilket kunne have været undskyldeligt, hvis man ellers kunne have taget deres loyalitet for givet. Men ingen sådan antagelse var retfærdiggjort. Parthianerne havde invaderet Syrien år 40 f.Kr. og installeret en indfødt konge i Jerusalem - en konge, som blev modtaget alt for villigt af jøderne. Så, under Vespasian, kom det jødiske oprør, som Titus undertrykte år 70 e.Kr., hvilket spredte jøderne endnu mere. Sidst kom oprøret i Cyrenaica og andetsteds, hvilket bragte Trajans felttog til standsning og førte til fornyede parthianske angreb. Jøderne havde indflydelse i Parthia og faktisk en koloni ved bredden af Eufrat. "Når du ser en parthisk stridshingst tøjret ved en gravsten i Palæstina, vil Messias' time være nær". Jøderne så mod Østen for frelsen. I alle kriser sås de som en styrke i den asiatiske lejr, aktivt fjendtlige mod Vesten. Ingen operationsbase i Syrien kunne anses for sikker, nar der var jøder i nærheden. De var stædigt og evindeligt på den anden side." (p. 104-105, min oversættelse, phb).
Antisemitismen var utvivlsomt særdeles udbredt i Middelalderen. James Michener giver nogle isnende glimt i sin store fortælling, "The Source" i korstogstidens Tyskland (l. korstog startedel095 e.Kr.) (p. 622ff.), i Spanien under Inkvisitionen (p.726ff.). (Jøderne blev udvist af Spanien 1492), i Italien.
Parkinson skitserer, hvorledes jødeforfølgelser (og iøvrigt også forfølgelser af andre ikke-kristne religiøse grupper med orientalsk baggrund) udløses af korstogene. (Parkinson p. 152).
Der kan gives mange forklaringer, som ikke udelukker, men snarere supplerer hverandre. I kraft af deres transnationale forbindelser dannede jøderne et netværk som var nyttigt i handel, ikke mindst naturligvis med penge og gældsbeviser. Fyrster og adel var ofte i pengenød - og penge kunne lånes af jøderne. Kristne måtte ikke udlåne penge mod renter, hvilket naturligvis umuliggjorde et bankvæsen på kristne hænder. Og da datidens fyrster var lige så uduelige til at forvalte deres indtægter som nutidens såkaldt folkevalgte ledere er det, blev de sommetider nødt til at plyndre dem, der havde lånt dem penge. Dengang kunne det gøres ved at slå den jødiske bankier ihjel og brænde hans hus af. (I dag øger den almægtige stat bare skatterne).
James Michener stiller spørgsmålet: hvorfor slog man ikke alle jøderne ihjel, nu man havde magten til det? Han hævder at det skyldes, at kristne teologer mente, at Kristi genkomst var betinget af, at alle jøder skulle have omvendt sig til Kristendommen, idet der dog skulle være 144.000 ukonverterede jøder tilbage til at anerkende Ham og være vidne til Hans ankomst. Derfor måtte 1) Alle jøder omvendes til Kristendommen, idet dog 2) de jøder, der nægtede at lade sig døbe, skulle leve i elendighed, så alle kunne se hvordan det går dem, der fornægter Jesus Kristus.
Rubenstein har en mere prosaisk forklaring på, at jøderne fik lov til at overleve i middelalderen: I en subsistensøkonomi udgjorde jøderne en uundværlig "eliteminoritet" (34). Den oprindelige bondebefolkning levede bogstavelig talt "fra hånden og i munden". Man dyrkede jorden primært for at skaffe føde til eget forbrug. Men man kunne ikke helt undvære handlende og det var som regel jøder.
Rubenstein (der iøvrigt er mangeårig "distinguished Professor of Religion" og grundlægger af Centret for Studier af Sydtstatskultur og Religion ved Florida State University) har en meget interessant forklaring på det kristne jødehad, som også nogle kristne helgener gav udtryk for: Jøden bringer den kristne i det, psykologerne kalder kognitiv dissonans. Jesus var utvivlsomt jøde - og jøderne har en lang erfaring med falske profeter og falske messiaser. De hævder, at Jesus var en sådan og forkaster Ham. Det er noget langt værre at gøre overfor en troende kristen, end hvis for eksempel en Hinayana-buddhist påstår, at begrebet "gud" kun er noget som folk på lavere bevidsthedstrin har behov for. Jøden rokker ved den troende kristens hele livsgrundlag, og hvis den kristne får anfald af tvivl, står i fare for at miste troen - som jo er Alfa og Omega - så bliver han næppe blidere stemt overfor jøden. (forts....)
(Noter):
(34) Ligesom tidligere armenierne i Tyrkiet og kineserne mange
steder i Sydøstasien. Begge disse grupper har da også - ligesom
jøderne - været udsat for forfølgelse og folkemord, når den
oprindellige befolkning moderniserede sin måde at leve på og
gik fra subsistensøkonomi til pengeøkonomi, og dermed selv
begynder at bedrive handel og håndværk, hvorved de fremmede
opleves som konkurrenter.
(forts......) Kognitiv dissonans er en tilstand hvor man står overfor flere uforenelige fænomener og/eller holdninger, som hver for sig synes virkelige/sande/rigtige, men som er uforenelige. For eksempel "Gud er algod", "Gud har tilladt de og de forfærdelige ulykker." Dette dilemma prøver teologerne at løse med påstanden om, at ulykkerne skyldes menneskenes syndighed. Eller: 1) "Jesus er din Frelser, hvis Du tror på Ham", og 2) "der er ingen anden mulighed for frelse". og 3) "Jesus var jøde" og 4) "jøder ved alt om religiøse fupmagere" og 5) "jøderne siger, at Jesus var en fupmager" og 6) "en fupmager kan ikke være nogens frelser". Det er en grim modsigelse, i særdeleshed for en dybt troende. Men dilemmaet et naturligvis løst i det øjeblik, man får sig selv til at mene at jøden er i ond tro.
Den religiøst begrundede antisemitisme fortsatte i Østeuropa indtil Czarrigets fald, men er iøvrigt fortsat under kommunismen. Men for mig er der ingen tvivl om, at der er mange grunde ved siden af de religiøse, ikke mindst økonomiske og strukturelle, ikke alene set i nutidsperspektiv men i allerhøjeste grad også i et historisk. Det må ikke overses, at den østeuropæiske antisemitisme så sandelig også havde sociale årsager.
Moderniseringen i Vesteuropas landbrug og industrialiseringen betød således at den agrare subsistensøkonomi afløstes af pengeøkonomi; derved blev jøderne trængt. Deres nicher i handel og småhåndværk blev invaderet af den oprindelige befolkning. Det betød, at mange jøder søgte østpå, hvor der fortsat herskede agrar subsistensøkonomi. Men det var naturligvis kun en stakket frist, for i midten af 1800-tallet begyndte moderniseringen også i Østeuropa. Samtidig havde jøderne formeret sig kraftigt, og der var polske byer, hvor de udgjorde meget store mindretal. De efterfølgende progromer blev et signal til jøderne om at forsvinde, hvad mange gjorde - til Amerika. (Se Rubenstein: "The Age of Triage").
Jeg skal forskåne læserne for en gennemgang af islamisk antisemitisme. Kun notere, at den også eksisterer i bedste velgående. Jøder er blevet undertrykt og tvunget til at bære særlige kendetegn osv. i islamiske lande, lige så vel som i Europa. Og ligesom det har været tilfældet i Europa, har der også her været perioder med relativt stor tolerance. Men de har været forholdsvis kortvarige. (Se Cain).(NB: Indlæg fra Vestlig Samisdats redaktør, Lars Thirslund, om Geoffrey Cain, red.)
Denne variant af antisemitismen fik mere voldsomme følger, målt i antal drab pr. tid, end nogen anden. Det skyldes, så vidt jeg kan se, følgende sammenfald af omstændigheder:
1) Selve den nationalsocialistiske ideologi, baseret, som den
var, på ideen om nødvendigheden af folkelig, tysk-arisk
racerenhed.
2) - at jøder intet sted havde at flygte/flytte til. Ingen ville
tage imod dem, da tyskerne forsøgte at slippe af med dem på
human vis (35).
3) - at Tyskland gennem sine erobringer i Østeuropa kom til at
indeslutte en meget stor mængde jøder.
4)- at Adolf Hitler (iflg. Kersten) var godt på vej til
syfilis'ens paralytiske stadium, samt at han blev fanget i en ond
tilbagekoblings-cirkel i sin egen (forts.....)
(Noter):
(35) Her er i alt fald én af årsagerne til nutidens danske
indvandringspolitik - et ikke helt ubegrundet skyldkomplex. At
det selvfølgelig er i strid med folkeretten at prøve at læsse
egne borgere i millionvis af til andre lande turde være
indlysende.
(forts.....) propaganda. Synet af en stærkt antisemitisk film med ækle sammenligninger mellem rotter og usselt klædte og snavsede ghetto-jøder skal have været udslaggivende til hans førerordre i 1941 til at udslette alle jøder.
Adolf Hitlers antisemitisme var allerede gennemtænkt og
udviklet på et tidligt tidspunkt. Allerede da han var
"propagandaofficer" i München skrev han:
"Antisemitisme, der alene er følelsesmæssigt begrundet,
finder sit ultimative udtryk i progromer. Fornuftens
antisemitisme (rationel antisemitisme) må imidlertid føre til
en systematisk og legal kamp mod- og udslettelse af de
privilegier, som jøderne nu nyder fremfor andre fremmede.....
Men dens endemål må være den totale fjernelse af alle jøder
fra vor midte". (Brev til stabskaptajn Karl Mayr, 16 SEP
1919, jfr. Rubenstein p. 160).
5) - at hans højre hånd og organisatoren af dette kæmpeprojekt, Reichführer der SS, Heinrich Himmler, var Hitler grænseløst hengiven. Han satte sine egne følelser til side i førerens og "den historiske missions" tjeneste. (Jfr. Kersten).
Ravenscroft (p.25) finder følgende Hegel-citat centralt i forståelsen af Hitler. Jeg tror, at det fuldt så vel kan siges om andre folk i den nationalsocialistiske ledelse:
"Verdenshistorien ligger på et højere plan end det hvorpå moralen hører hjemme som er personlig karakter og individernes samvittighed. Moralske krav ,der er irrelevante, må ikke bringes til at støde sammen med verdenshistoriske bedrifter og deres fuldførelse. Hele remsen af private dyder - beskedenhed, ydmyghed, filantropi og overbærenhed - må ikke bruges mod dem".
Jeg tror derimod ikke at man med rimelighed kan påstå, at tyskerne, som folk betragtet, er dummere eller mere forbryderiske end andre. Når Hitler kom til magten på lovlig vis, skyldes det ikke, at han havde flertal blandt de tyske vælgere, det skyldtes et kompliceret politisk magtspil. Hans parti, NSDAP, var på retur da magtovertagelsen fandt sted. For så vidt angår de enkelte tyskere findes der undersøgelser, der viser, at alle mennesker under lignende omstændigheder vil handle på samme måde som tyskerne og deres hjælpere gjorde (36). Det gør naturligvis ikke tyskernes (og ukrainernes og lithauernes med fleres) handlinger mindre fordømmelige, men pålægger os andre en dyb ydmyghed. "There, but for the grace of God, go I".
Ravenscroft beretter og citerer (desværre uden ordentlige kildeangivelser) bl.a. følgende om de nationalsocialistiske ideer om jøderne:
"De efterligner kun mennesker, men de hører ikke til samme art", sagde professor Karl Haushofer. "Jøderne er lige så langt fra os, som dyrene er fra mennesker,", fortsatte Heinrich Himmler. "Jeg ser ikke på jøderne som dyr, de er længere fra dyrene end vi er," sagde Hitler. "Derfor er det ikke nogen forbrydelse at udslette dem, eftersom de slet ikke hører hjemme i menneskeheden" (Ravenscroft p. 214). (forts....)
(Noter):
(36) Det bør vel også nævnes, at talrige andre stater har
handlet på ganske tilsvarende måde, omend massemordene har
været mindre industrialiserede end det nationalsocialistiske,
(Englands enclosure-politik og passivitet under den irske
hungersnød 1846-48, Danmarks ligegyldighed overfor den islandske
befolknings nød, Sovjets massemyrderier, Kinas ditto, Tyrkiets
mord på armenierne, Kommunisternes i Cambodia, USA mod
indianerne, Australierne mod deres urbefolkning o. s.v. Mit løse
gæt er, at op mod 200 millioner civile mennesker, som stod
statens mål i vejen, er blevet aflivet af staterne ved gasning,
våbenbrug, drukning og vanrøgt i dertil indrettede, bevogtede
områder uden tilgængelig ly, føde og vand indenfor de seneste
200 år (Her er set bort fra krigsofre). Det er faktisk meget
berettiget at Rubenstein taler om "the Age of Triage".
(forts....) Ordet "artsfremmed" er set anvendt på jøderne i moderne nationalsocialistisk materiale. Biologisk set er det noget sludder, al den stund forskellige arter indenfor samme slægt ikke kan få forplantningsdygtigt afkom. Følgelig burde der ikke forekomme kvartjøder. Det gør der da vistnok!
Sommetider er det forholdsvis let at påvise årsager til antisemitisme hos bestemte grupper. Det er således let at påvise stærkt antizionistiske holdninger, så stærke, at de er meget svære at skelne fra nazistisk antisemitisme, hos den øvrige venstrefløj, frem til Sovjets sammenbrud. Tildels skyldes dette utvivlsomt Sovjets globale strategi. Meningspåvirkning gennem "nytttige idioter" i Vesten indgik som en vigtig bestanddel.
Antisemitismen trives i bedste velgående på den politiske venstrefløj, ikke alene blandt nationalsocialisterne, men også hos deres åndsfrænder og konkurrenter. Til dokumentation for denne påstand citerer man ofte Karl Marx, der kaldte Lasalle for "en jødesmovs" og generelt beskyldte jøden for "Gesjæftsmager" og for at have penge som verdslig gud. Andre folk på samme fløj kunne nævnes.
Set med liberale øjne er Marx' karakteristik af "jøden" nu nærmest en lovprisning, selv om den ikke er ment sådan. Ordene er utvivlsomt ment nedsættende, men hvad er der egentlig galt med "Gesjæftsmageri"? Som den franske økonom og politiker Frederic Bastiat påpegede, er der kun to måder at overleve på: Ved at tjene andre (dvs. handel, også med egen arbejdskraft) eller ved at plyndre andre (enten ved "free lance socialisme", såsom tyveri og røveri, eller gennem told og skat m.v., hvilket er en vigtig side af (stats)socialismens inderste væsen). Jeg finder det første mest moralsk acceptabelt, selv om jeg er statsansat, og derfor selv i princippet lever af statens tyvekoster (37). For så vidt som udtrykket en "verdslig gud" overhovedet har mening, så må man for min skyld godt udnævne pengebegrebet til at være en sådan. Sådan kunne jeg blive ved. Kort sagt: Marx skælder ud på jøderne, fordi de udøver handel og indser ikke at handel (i bred betydning) er den eneste anstændige måde at overleve på og nødvendigvis har profitten (fortjenesten) som drivkraft. Egentlig (fri) handel kan jo kun foregå som en frivillig transaktion, og det betyder at begge parter må ønske at gennemføre den. Det gør de ikke, medmindre de begge mener at have fordel (profit) af den.
Ejheller indser Marx åbenbart (her) at handel ikke kan foregå i større stil uden en alment anerkendt værdistandard, altså penge.
På lignende måde udtaler Bakunin sig (omend ufrivilligt) rosende om jøderne, når han siger, at de ikke egner sig for socialismen. Desværre havde han ikke ret. Der har været mange jødiske socialister. Jøder er lige så forskellige som andre mennesker, og jødiske småkårsfolk og pseudointellektuelle har været lige så lette at lokke med socialismens/etatismens (38) sirenetoner som andre. Leopold Trepper skrev: "Jeg blev kommunist, fordi jeg er jøde".....
Selv om jeg anser Zions Vises Protokoller for at være et falsum, er jeg som før bemærket ret sikker på, at der eksisterer/ har eksisteret jødiske sammensværgelser (forts......)
(Noter): (37) Statens indtægter stammer praktisk taget alle fra handlinger, som en uhildet iagttager må betegne som berigelseskriminalitet. Det var selv Marx på det rene med; han kaldte staten en parasit pa samfundet. Nogle vil nok synes at "tyvekoster" er en for grov betegnelse, men den er nu ganske dækkende. Jeg kan jo heller ikke tillade mig at stjæle penge fra min nabo for at sende penge til et børnehjem, selv om flertallet på vejen måske synes at det er en god ide. Med hvilken ret gør staten det så? NB: Jeg mener her virkelig ret, ikke lov. Mange love strider mod retten. Det er det, de er til for, men det bliver de ikke mere retfærdige af.
(38) Fællesbetegnelse for forrnynderstatsideologier, såsom socialdemokratisme, nationalsocialisme, kommunisme, konservatisme.
(forts......) med det formål at kontrollere og manipulere historien. Det skulle faktisk være mærkeligt, om der ikke gjorde det. Og hvis sådanne har eksisteret, har de naturligvis haft som formål at være til fordel for de sammensvorne på bekostning af de udenforstående. Det er som regel formålet med sammensværgelser. Der har været så mange sammensværgelser, og de florerer fortsat. Såfremt dette er tilfældet, vil sådanne sammensværgelser i større eller mindre grad have benyttet sig af de teknikker, som beskrives i disse protokoller. Det er derfor forståeligt, at nogen betragter protokollerne som ægte.
Det er en kendsgerning (med talrige historiske begrundelser), at der har været uforholdsmæssigt mange jøder involveret i pengevæsenet i mange lande. Titusinder af jøder blev engang kogt i tjære i Polen, fordi de havde tjent magthaveren som skatteopkrævere (39) - blot for et nævne et eksempel. Kontrol med pengevæsenet har uafviseligt givet disse personer en uforholdsmæssigt stor indflydelse. Indtil andet er bevist må jeg henholde mig til Edmund Burke's gamle læresætning om, at magt korrumperer, og at absolut magt korrumperer absolut. Og penge og magt er ret uadskillelige størrelser.
Stater/konger har en kraftig tendens til at bruge flere penge end de kan inddrive i skatter. Så må de ud på lånemarkedet - og her støder de i mange tilfælde på personer med jødisk baggrund. Problemet med at låne penge til fyrster/stater er, at det kan være svært at få indfriet gælden eller blot at få renterne betalt. Man kan ikke sende kongens foged efter kongen selv. Men man kan bringe fyrsten i en klemme på anden vis..... ved at spille andre konger/fyrster ud mod ham. - Kort sagt krig eller trussel om krig. Det var vist nok netop det "den krumnæsede Rotschild" gjorde (for nu at bruge et udtryk fra antisemitisk propaganda).
Der er utvivlsomt mange og dygtige jødiske kapitalister og pengefolk. Og nogen af dem er/har utvivlsomt været nogen slyngler. Ejheller på det punkt er jøderne anderledes end andre mennesker.
Det er således forståeligt (Jeg taler ikke her om, hvorvidt
det også er moralsk acceptabelt) at navnlig
socialister/etatister på basis af deres ideologi bruger jøder
som hadobjekter. - For bemærk venligst: socialister/etatister
kan ikke undvære hadobjekter, også kaldet syndebukke (40).
Den socialistiske/etatistiske idé lægger ansvaret for det
enkelte menneskes lykke og velfærd på statsmagten. Eftersom
statsmagten ikke kan, og aldrig vil kunne, leve op til det
ansvar, den herved pådrager sig, opstår behovet for at påvise
sabotører og undergravere af systemet. "Havde det ikke
været for disse egoister/sabotører/undergravere/spekulanter,
havde alt været såre godt", kunne stå som en fast
indarbejdet sætning i politisk propaganda.
Det bør vel heller ikke forbigås at der faktisk eksisterer
mange dygtige jødiske iværksættere og forretningsfolk - altså
netop den type mennesker, som rigtige socialister elsker at hade.
Det kan skyldes at de ikke forstår (eller nægter at forstå)
økonomiske sammenhænge, hvilket nok gælder for flertallet af
socialister i alle partier (uanset at mange er
universitetsuddannede økonomer). Desuden har næsten alle
politikere en (mere eller mindre) skjult dagsorden, der hedder
"Mere Magt Til Mig".
Jeg sidder med fire dokumenter, nemlig "Holocaust' News" (4 sider i tabloidformat), (forts....)-
(Noter):
(39) En behandling af skatteopkrævere, der må gøre enhver sand
liberalist varm om hjertet! (40) - morsomt nok et
gammeltestamentligt begreb!
(forts.....) en reklame for to bøger, Dr. Wilhelm Stäglich: "The Auschwitz Myth" og Michael Hoffmann: "The Great Holocaust Trial" (CENTER FOR HISTORICAL REVIEW, P.O. BOX 446, LONDON SE23 2LS), et lille fotokopieret skrift i A5-format fra noget, der kalder sig "BØLGE EFTER BØLGE", postbox 1092, DK 8200 AARHUS N. (årstal ikke angivet, men det er fra før 1989). Og Thies Christophersens "Jeg var i Auschwitz".
CENTER FOR HISTORICAL REVIEW's (CHR's) materiale er professionelt udført, og tilsyneladende tværpolitisk antizionistisk. Hovedtesen i "Holocaust' News" er, at der faktisk ikke eksisterede udryddelseslejre i Nazityskland, men nok arbejdslejre med særdeles høj dødelighed (som SS-myndighederne dog prøvede at bekæmpe, da man havde brug for arbejdskraften). Man hævder, at Holocaust var en zionistisk propagandaløgn, og underbygger påstanden med citater fra værker, som burde kunne fremskaffes, med større eller mindre besvær.
Der fremsættes en enkelt påstand, som jeg umiddelbart har kunnet kontrollere er forkert nemlig, at Menachim Begin efter eget udsagn (i autobiografien "The Revolt") jublede over de drab, hans organisation (Irgun) begik. Det er lodret løgn, og hele artiklen bærer præg af at være palæstinensisk propaganda. Det samme kan hævdes om adskillige andre rubrikker i skriftet.
BØLGE EFTER BØLGE's lille blad ("Note 3") er ligeledes voldsomt antizionistisk og proarabisk. Efter mit skøn må ophavspersonerne (ligesom Blekinggadebanden) være nært forbundet med PLO's konkurrent, PFLP . Men den hævder til gengæld ikke, at Holocaust er en myte, men påstår, at zionisterne selv var skyld i jødeudryddelserne (specielt af de ungarske jøder), og selv medvirkede til dem. Igen tilsyneladende veldokumenteret.
Thies Christophersens lille pamflet tegner et nærmest idyllisk billede af Auschwitz og modsiger på det kraftigste, at der skulle have eksisteret gaskamre.
Men uanset hvor dette materiale kommer fra, er man faktisk forpligtet til at studere det nærmere inden man danner sig en endelig mening. Det ligger ikke udenfor min fantasi at forestille mig, at noget eller meget af det, der fremkom under og efter anden verdenskrig, var myter og propagandaløgne.
Desuden støttes min spirende skepsis overfor visse sider af zionismen af den kendsgerning, at i alt fald visse dele af den orthodoxe jødedom vitterlig er dybt racistisk (41) og næppe kan regne os andre for noget, der er værd at samle på. Den støttes endvidere af den kendsgerning, at visse zionistiske jøder gør en intens indsats for at gøre alle andre lande end selve Israel til multietniske områder, og således svække nationalstaterne i forhold til Israel (42) .
(Noter):
(41) I alt fald i dette ords nutidige betydning, hvor racisme vel
kan defineres som en positiv holdning til ideen om at man vil
tilstræbe at bevare sit eget folk som et særligt folk indenfor
egne grænser. En sådan holdning fordømmes som bekendt næsten
enstemmigt af de toneangivende lag i Vesten, samtidig med, at den
i øvrigt danner grundlaget for mange politiske beslutninger i
resten af verden.
(42) Dog må det erkendes, at staten Israel i sig selv er multietnisk, ikke alene i kraft at de bosiddende såkaldte palæstinensere (som er et blandingsfolk), men ikke mindst i kraft af, at landets jødiske borgere er meget varierede i oprindelse og kultur. Eksempelvis finder man nordeuropæiske jøder, nogle med nordisk udseende og tysk kulturbaggrund, russiske og polske jøder, måske med jødisk, men ofte også med slavisk udseende, nogle med sovjetisk kulturbaggrund og uden kendskab til Jødedommen, sefardiske jøder fra Nordafrika, der har en næsten gammeltestamentlig livsstil; sorte æthiopiske jøder, der er udvandret fra Palæstina en gang i oldtiden. Indiske jøder, som ligner hinduer, og som på grund af skibsforlis (også i oldtiden) kun har bevaret viden om at de er jøder, og som kun husker ordet "shalom". Forfatterinden Pearl S. Buck skrev endda en roman om kinesiske jøder ("Lille Blomst").
(forts.....) "Holocaust' News" hævder, at det er praktisk umuligt at bruge insektmidlet Zyklon B (som påstås at være diatomé-jord gennemsivet med hydrogencyanid) til masseaflivning af mennesker, således som det hævdes, at tyskerne har gjort.
Det burde kunne undersøges nærmere af helt uvildige folk. Det er måske allerede sket - men jeg er i alt fald uvidende om det. Et blik på "Holocaust' News" gør ikke de kredse, der står bag, specielt tillidsvækkende.
Det samme gælder påstanden om, at SS-myndighederne faktisk gjorde en kraftig indsats for at nedbringe dødeligheden i KZ-lejrene. Således skal Heinrich Himmler have udsendt en befaling dateret 28 DEC 1942, hvori ordene "Dødsraten i koncentrationslejrene bør reduceres for enhver pris" forekommer. (Kilde: Gerald Reitlinger: "The Final Solution", p. 127 (43) SS-Gruppenführer Richard Glücks skal have fulgt befalingen op med et cirkulære dateret 20 JAN 1943 til samtlige KZ- lejrkommandanter, hvori ordene: "Alle midler må bringes i anvendelse for at sænke dødsraten" forekommer. (Dokumentet er forelagt som bevis for Nürnbergdomstolen). Chefen for SS økonomiske kontor klagede over de "chockerende høje dødelighedstal". I en rapport, dateret 30 SEP rapporterede han til Himmler, at dødsraten var faldet fra 8,5 pct. i juli 1942 til 2,83 pct. i juni 1943. (Ibid). Det hævdes tillige,at kommandanten for KZ-lejren Buchenwald, SS-Standartenführer Karl Koch, blev dødsdømt og henrettet for korruption og mishandling af fanger. Dette er bekræftet uafhængigt af Felix Kersten.
Disse påstande accepterer jeg, men de må sammenholdes med, hvad jeg øvrigt mener at vide:
-At magtfulde internationale jødiske kredse på et meget tidligt tidspunkt havde erklæret økonomisk krig mod det økonomisk svage og politisk ustabile Tyskland. Det skal endda være sket endnu inden nationalsocialisterne kom til magten, men måske, eller formentlig, provokeret af disses antisemitiske og antikapitalistiske ("antiplutokratiske") retorik.
- At det nationalsocialistiske Tyskland på ingen måde var uden indre politiske modsætninger. Felix Kersten, Heinrich Himmlers læge og fortrolige, beretter i sine memoirer, at man i lederkredsen nok var enige om, at jøderne skulle udvises fra Tyskland, men at krigen var kommet i vejen for en human løsning. Det var navnlig Goebbels, som gik ind for drab fremfor udvisning.
Kersten citerer Himmler for følgende:
"Ach, Kersten, jeg har aldrig ønsket at dræbe jøderne. Jeg havde helt andre tanker. Men Goebbels har det på samvittigheden.". (44) (forts......)
(Noter): (43) Det må dog vække mistanke, at "Holocaust News" nok citerer dette fra bogen, men ikke nævner, at Reitlingers bog i øvrigt (ifølge den grundige referenceliste i Michael Elkins' "Forged in Fury" ISBN 0-552-1206-6) indeholder et væld af dokumenter, der bekræfter Holocaust.
(44) Man skal dog ikke lade sig forlede til at tro, at Himmler var nogel engel. Han var iflg. Kersten personligt redelig, uhyre flittig, loyal og velmenende, men han havde annammet nazismens raceideologi som få, og han betragtede Adolf Hitlers ord som guddommeligt inspireret lov. Og Hitler havde i 1941 givet ordre til, at jøderne skulle udryddes. Det gik Himmler på, for personligt var han et humant indstillet menneske, men førerens ordre måtte gå forud for hans private følelser. Den dygtige læge, Kersten, måtte så hjælpe ham af med mavekramperne. Sideløbende hermed lykkedes det Kersten at få frigivet fanger i titusindvis. Kersten var også den egentlige hovedmand bag"de hvide busser", der bragte så mange danske hjem fra fangenskabet i krigens sidste fase. Grev Folke Bemadotte prøvede at stjæle æren (der findes desværre ikke noget andet dækkende ord), og det var først senere at Kerstens rolle blev kendt - meget mod den svenske regerings vilje. Jeg anser ham for en meget pålidelig kilde. Andre kilder bedømmer Himmler meget hårdere end Kersten, men Kersten var vel nok den udenforstående, som kendte ham bedst - gennem mange år.
(forts.......) I 1938 foranledigede Roosevelt, at der blev
stillet forespørgsler om vore hensigter med jøderne. Vi lod ham
vide, at ... vi ville fjerne dem fra Tyskland, idet vi ville lade
dem tage alle deres ejendele med. Vi etablerede endda et
emigrationskontor ... vi bad om Roosevelts hjælp for at få det
op at stå, men fik aldrig noget svar..... Lige indtil foråret
1940 kunne jøderne frit forlade T'yskland - så fik Goebbels
overtaget... Goebbels' holdning var, at det jødiske spørgsmål
kun kunne løses gennem en total udryddelse...... (45)"
(Kersten p. 161-2, min oversættelse, phb).
Kersten er ikke den eneste mulige kilde til disse oplysninger, men han er den eneste, jeg har på rede hånd. Jeg anser ham for en meget troværdig kilde, fordi hans forhold har været overordentligt grundigt undersøgt på grund af hans kontrovers med grev Folke Bernadotte.
Hitlers hensigter var klare på et meget tidligt tidspunkt i hans karriere. Brevet om antisemitisme (se o.f., lidt før note 36, brev af 16 SEP 1919 til satabskaptajn Karl Mayr) er formentlig det tidligste politiske dokument fra Hitlers hånd.
Min konklusion er, at der faktisk fandt masseudryddelser sted, men at det ikke er fuldt belyst for mig, om midlet til drabene var andre end de midler som nationalsocialisternes forbilleder, kommunisterne (46), anvendte i Rusland, nemlig massenedskydninger, og kulde, sult og sygdom under forfærdelige forhold i dertil indrettede KZ-lejre. Efter genlæsning af Michael Elkins' "Forged in Fury" hælder jeg dog nærmest til den anskuelse, at gaskamrene faktisk eksisterede og blev anvendt (47). Dette synspunkt er kraftigt underbygget af bogen "Dommen i Nürnberg", og Lord Russell's "Hagekorsets Svøbe" - samt af den kendsgerning, at man ikke siden 2. verdenskrig har hørt noget til de 3,3 millioner jøder, der levede i Polen - eller til de andre store jødiske folkegrupper, som før krigen levede i Lithauen, Hviderusland og Ukraine.
Når der - længe efter begivenhederne - har kunnet rejses tvivl om, hvad der er sket, skyldes nok, at selv en intenst socialistisk fører-stat som Nazityskland var det, ikke er en monolit. Der er modstridende interesser og modstridende holdninger helt op i toppen af hierarkiet - hvilket Adolf Hitler forøvrigt helt bevidst spillede på. Derfor er det også muligt at finde dokumenter, der synes at modsige tesen om masseudryddelser.
Når jeg tænker på de 642 civile mænd, kvinder og børn, der blev bestialsk og systematisk myrdet med en sprængladning i kirken, brandstiftelse og maskingeværild af 3. kompagni i 3. SS regiment "Der Führer" af 2. SS. Panzerdivision "Das Reich" i Oradour sûr Glane 10. juni 1944 må jeg erkende, at min fantasi (forts.....)
(Noter):
(45) Joseph Goebbels bekræfter denne holdning hos sig selv:
"Jeg mener, at Lillefar Stalin har de rigtige ideer .... han
udryddede ikke alene, hvad der faktisk var farligt for ham, men
også hvad der måske i mindste måde kunne blive farligt".
(Ebermayer og Meissner: Evil Genius, Allan Wingate, London 1953
p.222, min oversættelse, phb).
(46) Det forekommer rimeligt at påstå dette; nazisternes Gestapo kopierede NKVD ikke alene i metoder, men også i deres fremtræden (lange sorte læderfrakker). De sovjetiske udryddelseslejre var forud for de nazistiske i tid. Derimod var nazisternes metode til statsstyring af produktionen anderledes end kommunisternes. Her kopierede man snarere den socialdemokratiske model, dog var statskontrollen med virksomhederne meget systematisk via såkaldte"Betriebsführeren" (Jfr. von Mises: Economic Policy, p.48). (I nutidens socialistiske Danmark klarer told og skat denne funktion).
(47) I hvor stort omfang er et helt andet spørgsmål. Historierevisionisteme hævder, at der medgår 31,5 kg kul til at brænde et lig i et helt moderne krematorium, og at det tager et par timer.. Hvis det er sandt - og det lyder sandsynligt - kan påstanden om fire millioner myrdede i Auschwitz i løbet af en snes måneder i alt fald næppe være rigtig. Påstande om at mange blev brændt i fri luft redder ikke situationen, for det ville kræve endnu mere energi og helt uhyrlige mængder af træ.
(forts.....) ikke rækker til at forestille mig forbrydelser, som Hitler-regimets undersåtter og deres medløbere (der var en del franskmænd indrulleret i denne SS-styrke) ikke var i stand til at begå - på kommando. For er der noget, jeg er overbevist om, så er det, at de tyske væbnede styrker var velorganiserede og disciplinerede. En sådan forbrydelse kunne simpelthen ikke ske uden ordre eller direktiv fra et meget højt sted.
Det er veldokumenteret at tyskerne, ofte hjulpet af den lokale befolkning, jagtede jøder - mænd, kvinder og børn, ikke blot arbejdsføre mænd - over størstedelen af det kortlivede nazistiske imperium, fra Italien i syd (da Mussolini måtte give op) til Nordkap, fra Rusland til Biscayen. Ingen skal bilde mig ind, at de gjorde det blot for at være søde ved dem og/eller for at forflytte dem til store, velindrettede arbejdskomplekser, hvor de skulle have deres familier hos sig. Der var tale om en kæmpe-operation, helt bevidst udryddelseskrig mod ét bestemt folk, jøderne.
"Holocaust' News" hævder - i overensstemmelse med Thies Christophersen - at Auschwitz var en arbejdslejr, hvor der blev fremstillet syntetisk gummi. Det er omtalt mange steder, og må anses for sandt. Men ifølge i mine øjne uafviselige dokumenter foregik det på den måde, at de arbejdsføre fanger blev sorteret fra ved ankomsten. De øvrige blev hurtigst muligt aflivet.(48) Nogle har hævdet, at zionisterne har medskyld i drabet på de ungarske jøder. Det kan jeg ikke tage stilling til, men finder det iøvrigt irrelevant. Hvis drabene fandt sted, og det finder jeg bevist, at de har, er der ingen som helst tvivl hos mig om, at de tyske nationalsocialister var de hovedskyldige som iværksættere og organisatiorer. Medskyldige var talrige andre nationaliteter, bl.a. polakker, lithauere og ukrainere, men da forresten også enkelte danskere, nordmænd og ikke så få franskmænd.
Det erkendes, at der i den antinazistiske propaganda (såvel den zionistiske som den kommunistiske og den som allierede krigsførende magter gennemførte) kan være forekommet kraftige overdrivelser. Det sker under de fleste krige, men det behøver på ingen måde at være tilfældet. Sandheden kan være forfærdelig nok i sig selv.
Under den kolde krig var staten Israel et amerikansk brohoved på den østlige Middelhavskyst. Landet udgjorde dermed en hindring for Sovjets mulighed for kontrol med Europas energiforsyning i tilfælde af konflikt. Det var ganske vist lykkedes at få Suez-kanalen lukket, men det havde blot betydet, at der blev bygget supertankere, som lagde vejen syd om Afrika - og her lå det vestligt orienterede Sydafrika som beskytter af sejlruterne. Det er bestemt ikke noget tilfælde, at (forts.....)
Noter):
(48) De arbejdsføre fanger fik så lov til at arbejde på
sulterationer, indtil de brød sammen og også døde eller blev
aflivet. Man forstår ikke, hvordan et relativt lille land som
Tyskland kunne udkæmpe seks års krig, praktisk taget mod resten
af verden - og endda udvikle revolutionerende nye våben som
jetjagere i stort tal, krydser-missiler (Vl), langtrækkende
raketvåben (V2), verdens bedste kampvogne o.m.a., hvis man ikke
tager den systematiske udplyndring af de besatte lande og
udnyttelsen af disses potentiel, både hvad angår arbejdskraft
som industrianlæg i betragtning. Det krigsførende Naziimperium
strakte sig fra Nordkap til Middelhavet og fra Atlanterhavet til
Volga. Det rummede omkring 350 rriillioner indbyggere, som blev
udnyttet nådesløst og effektivt. Hvis Nazityskland havde
fulgt"krigens love og sædvaner" og respekteret
civilbefolkningernes rettigheder, var systemet utvivlsomt brudt
sammen langt tidligere. Omvendt kan man hævde, at den frygtelige
terrorbombning af de tyske civile mål ("We looked upon its
(the civilian population's phb) morale as a mililitary
target", jfr. Gilbert) trak i modsat retning. Det er dog
næppe rigtigt. Den tyske industriproduktion steg næsten helt
frem til krigsafslutningen. Terrorbombningerne synes nærmest at
have styrket den tyske kampvilje.
(forts....) Staten Israel var, sammen med Sydafrika, et hadobjekt for venstrefløjen (49).
Det giver publicity og sætter éns egen helgen/heltestatus i relief, hvis man kan dæmonisere sin udvalgte modpart og gøre ham til et monster, som man derefter bekæmper. Og det er kun muligt, hvis man kan udskille en bestemt gruppe. Det kan så være jøder (overalt, undtagen i Israel), watutsi overfor wahutu og omvendt, muslimer blandt serbere, "højreorienterede, racister og fremmedhadere" forfølges i Danmark, kulakker i Stalins Sovjetunion, kommunister i Indonesien, kristne i visse muslimske lande (men faktisk ikke omvendt - endnu, i hvert fald), muslimer blandt hinduer og omvendt osv. i én deprimerende opremsning.
I en naiv lille roman, "Vineta - byen fra havet", skrevet efter tidens revolutionære mode, af den 17-årige Pernille Tønnesen (og udgivet på det altid politisk korrekte Gyldendals Forlag) blev "de borgerlige" betegnet som ikke-mennesker, det ikke var forkert at skyde. Jean Paul Sartre skrev:
(Ikke-europæere) "bliver mennesker ved at myrde europæere".... "Denne vold, der ikke lader sig holde tilbage.... det er mennesket, der skaber sig selv påny"....." At skyde en europæer ned er at slå to fluer med ét smæk..... tilbage bliver en død mand og en fri mand.""
I frøken Tønnesens tilfælde har vi at gøre med en velskrivende, ganske ung pige, som formentlig er grundigt indoktrineret, enten hjemmefra eller fra gymnasiet, måske af en dansklærer, der er påvirket af Sartre og Marx. Forstår man mentaliteten, der ligger bag sådanne holdninger, forstår man måske også, hvad der har drevet nogle af de antisemitiske massemordere. Mentaliteten er den samme som den nazistiske (jfr. citatet side 17).
For et tænkende menneske er det meningsløst, ja forbryderisk, at lægge en samfundsklasse eller et helt folk for had, fordi der er nogen af dem, man ikke synes om. Jeg vil meget have mig frabedt at blive slået i hartkorn med visse bestemte danskere som for eksempel nazisten Jonni Hansen eller radikaleren Bjørn Elmquist. Men det får mig ikke til at fordømme danskerne som helhed. Desværre er der få, der tænker i sammenhæng - og desværre er der altid nogen, der udnytter flertallets svage tænkeevne eller ditto vilje. Man kalder dem politikere. De lever fedt af det. De heldigste ender i Bruxelles med astronomiske, for en stor del lavt beskattede eller skattefrie, gager, diæter og vederlag.
Venstrefløjs-antisemitisme/antizionisme kan også være rent globalt-strategisk begrundet. Her er et eksempel:
"Den zionistiske bevægelse fastholder de jødiske samfund som jødiske og pro-zionistiske gennem en organisering af jøderne i et utal af særskilte jødiske organisationer og foreninger; de har deres egne skoler og klubber, syklubber, bridgeklubber, der er kvinde-, ungdoms- og studenterorganisationer, organisationer for forskellige erhverv, f.eks håndværkerforeninger, og sidst men ikke mindst et utal af organisationer og kampagner, som mere eller mindre direkte er til støtte for Israel .... dertil kommer, at jødernes binding til Israel i realiteten er en binding til bestemte klassekræfter. Israels konsekvente pro-imperialistiske alliancer binder ikke bare jøder i Israel, men også jøderne i diasporaen til imperialismen i enhver international konflikt. (NB: Ved "imperialismen" forstår forfatteren utvivlsomt den ikke-kommunistiske, USA-dominerede del af verden.phb) (forts.....)
(Noter):
(49) - sammen med den fredelige udnyttelse af atomenergien (som
jo kunne have frigjort Europa fra afhængigheden af olie, og
dermed gjort området mindre sårbart for sovjetisk afpresning i
en spændt situation).
( forts.......)Under påskud af at ville frelse verdens jøder inddrages de af den jødiske bevægelse i opgøret mellem imperialsmen og de socialistiske kræfter automatisk på de imperialistiske og reaktionære kræfters side." (Anne Grethe Holmsgaard i "Zionismens Israel", fra begyndelsen af 70'erne, her efter Bent Blüdnikov, Information 18 APR 1997).
Begreberne højre og venstre i politik er temmelig misvisende, men der kan findes mange eksempler på at højt begavede folk på den politiske side, de fleste ville kalde højrefløjen, er blevet beskyldt for antisemitisme.
Her kunne og burde man vel spørge, om det virkelig kan være sandt, et den ganske betydelige skare af højt begavede mennesker, der gennem tiderne er blevet beskyldt for antisemitisme, nu også var antisemitter i vulgær forstand? (Jeg tænker på folk som Harald Nielsen, Ezra Pound og Henry Ford). - Eller havde de undersøgt sagen, og kommet til den konklusion, at det rent faktisk er tilfældet, at jøder har en helt uforholdsmæssig stor indflydelse, for eksempel i massemedier og pengevæsen - en indflydelse som ikke i deres øjne var til gavn for de folk, de lever iblandt?
Jeg har ikke evnet (eller orket) at efterforske dette spørgsmål, men det er utvivlsomt uhyre vigtigt at gøre det, hvis man virkelig vil opnå en bred forståelse for, hvad fænomenet antisemitisme egentlig indeholder. I alle fald bliver jeg mistænksom, når højt begavede og fremtrædende personligheder udskriges som antisemitter, uden at deres bagtalere redegør for, hvad disse såkaldte antisemitter egentlig mente, og ikke nævner deres argumenter og eventuelle dokumentation.
Det er muligt, at betegnelsen og den deraf følgende moralske fordømmelse er berettiget. Men det er sandelig ikke utænkeligt, at denne rygmarvsreflex-agtige fordømmelse skyldes noget helt andet - nemlig ensidig, politisk propaganda.
Marxistiske racister af den biologiske skole har kaldt jøder for "biologiske kapitalister". Det er ganske festligt. Måske vi kunne få en bedre verden den dag forskerne lærer at identificere kapitalist-genet og fortrinsvis bruge æg/sædceller med sådanne gener ved kunstig befrugtning. Hvis vi ved samme lejlighed kunne få elimineret tyveknægte-genet, ville socialismen blive et overstået stadium i menneskehedens udvikling.
- Bare rolig; det var kun min spøg. Selv socialismen har sin plads i den store sammenhæng. Den er udtryk for det dumhedens/træghedens/friktionens princip, uden hvilket alt ville løbe løbsk, som i et friktionsfrit system med positiv tilbagekobling. Hinduerne kalder dette princip for "Tamas" (50).
Biologisk er man nødt til at betragte sagen fra et titusind år langt darwinistisk perspektiv. Der er næppe megen tvivl om, at de mange bølger af morderisk forfølgelse har betydet en udsortering af de trægeste og dummeste til fordel for de intelligens/initiativmæssigt bedst udrustede blandt jøderne, til fordel for den minoritet ,som er i stand til at tænke en selvstændig tanke og tage konsekvensen (forts....)
(Noter):
(50) Hinduerne opererer med tre principper (gunas) i skabelsen: -
RAJAS: Det skabende/nedbrydende - SATTVA: Det rolige,
vedligeholdende, - TAMAS: Det bremsende, dvs. inerti og friktion.
(forts.....) af deres konklusioner. For de er en minoritet i enhver gruppe. Disse evner er helt bestemt for en stor del betingede af biologisk arv (51). Derfor er der intet mærkeligt ved, at jøderne har forsynet verden med så mange fremragende folk, som de har. Set under den naturlige, biologiske selektions usentimentale og totalt ubarmhjertige synsvinkel har antisemitismen derfor sandsynligvis været et gode for den samlede menneskehed. Dette naturligvis forudsat, at højere intelligens og overlevelsesevne betragtes som goder, men det er det vel rimeligt at gøre ud fra et biologisk perspektiv.
Ud fra dette perspektiv er jøderne på vej til at udgøre, eller udgør allerede, en gruppe af intelligens-/kreativitetsmæssigt overlegne mennesker. Uanset om vi kan lide det eller ej, og uanset om jøderne selv kan lide det eller ej, vil de gennem de kommende årtusinder udvikle sig til en ny menneskeart, der vil komme efter og erstatte den nuværende homo sapiens - i alt fald de af jøderne, der forbliver i dispora og tid efter anden undergår progromernes brutale sortering. Denne voksende overlegenhed vil den nuværende homo sapiens naturligvis ikke bryde sig om, og han vil fortsætte jødeforfølgelserne, sådan som masserne så ofte har forfulgt et intelligentere mindretal. Men forfølgelser af jøderne vil uundgåeligt fremskynde disses udvikling frem mod noget andet og mere levedygtigt, noget mere intelligent, tilpasningsdygtigt og kreativt (52). De få hundredetusinde jøder, som undslap det nazistiske holocaust i Østeuropa må i gennemsnit utvivlsomt have større mod, større fremsynethed, større overlevelsesevne, end de millioner, der gik til.
Israels Gud er ganske øvet i at udrette mirakler med en lille flok, jfr. de 300 mand, Gideon havde tilbage, da hans oprindeligt 32.000 mand store hær var blevet sorteret ordentligt. (Dommerbogen 7,4-7).
De hassidiske jøder gik i døden, overbevist om at SS-morderne var Herrens redskaber. De kan meget vel have haft ret. Guds veje er ikke mulige at lodde med menneskeforstand, som den storslåede tekst i Jobs bog kapitel 38-41 tilfulde illustrerer.
Fred Hoyle skrev:
"Evolutionsprocessen, der har ført til vor tilværelse
her, er ikke køn. Vi eksisterer i dag på grund af en fortid,
hvor vore forfædre led usigelig nød og kval. Jeg taler ikke
blot om vore menneskelige forfædre, men om den lange række
skabninger, der gik forud for mennesket. Deres lidelser var i
sandhed usigelige, for de kunne ikke tale - vi behøver blot at
tænke på det døende dyrs skrig i junglen. Min tese er, at vi
stadig er i junglen, og at vore efterkommere kan komme til at
sige det samme om os, at deres eksistens skyldes vore skrig. Der
er ingen principiel grund til at tro, at fremtiden vil blive
kønnere end fortiden har været"
(Fred Hoyle: "Om mennesker og mælkevejen" p. 71-72).
Indrømmet! Dette er den skinbarlige overmenneskefilosofi, eller noget, der ligner. Men jeg nægter at suspendere tankevirksomheden, blot fordi visse tanker er (forts....)
(Noter):
(51) Hans J. Eysenck: The Inequality of Man. Fontana/Collins,
Fontana Books 1975. Værket viser med stor tydelighed dels at
begrebet IQ (intelligens-kvotient) i allerhøjeste grad har
mening, dels at IQ hovedsagelig beror på arvelige faktorer.
Miljøets betydnirig for intelligensen er forholdsvis beskeden).
Nyere forskning synes forøvrigt at vise, at intelligensen er
knyttet til det kvindelige kønskromosom.
(52) Vi "goyim" hjælper selvfølgelig ikke os selv ved nærmest at præmiere dumhed og evneløshed i vort eget folk, som vi gør det i velfærdsstaten. Lad os trøste os med, at det er en proces der rækker over mange generationer. Det bliver vore tip-tip...... tipolde-bøm, der kommer til at mærke det. Og de vil langsomt være vænnet til at være brændehuggere og vandbærere.
(forts.....) tænkt tidligere, blandt andet af personer, som er stemplet som forbrydere. Vis mig, hvor jeg tager fejl, så skal jeg meget gerne æde ordene i mig!
Hvordan man end vender og drejer det, så står følgende fast:
- Zionisterne og staten Israel har haft meget store økonomiske og politiske fordele af Holocaust. Udsagn fra den side bør, ligesom udsagn fra modsat side, betragtes som partsforklaringer og behandles, om ikke med mistænksomhed, så i alt fald med varsomhed.
"Auschwitz-løgnen" er nationalsocialistisk propaganda - et forsøg på at gøre denne variant af socialismen stueren. Det er forståeligt, at folk med et nationalt og socialistisk sindelag forsøger at genoplive nationalsocialismen. Det er næppe muligt, uden at man tager afstand fra den historiske nationalsocialismes faktiske forbrydelser, og i stort omfang gør dem til propagandaløgne i offentlighedens bevidsthed. Når begavede og sympatiske mennesker kan finde på at blive kommunister, socialdemokrater, folkesocialister og lignende, må man formode, at der rent socialpsykologisk også er plads til - ja vel på en måde endda brug for - en national socialisme. Og hvis nationalsocialisterne ellers har lært af historien, er der såmænd ingen særlig grund til at tro, at de skulle være stort værre end andre socialister. Det er ikke ment som en kompliment til de forskellige varianter af socialismen, tværtimod!
Noget, der ikke direkte vedkommer spørgsmålet om antisemitisme, er min konklusion, at Center for Historical Review med flere faktisk bedriver nationalsocialistisk propaganda. For så vidt finansieringen peger sporene mod Mellemøsten. PLO udgiver Adolf Hitlers "Mein Kampf" som arabisk billigbog.
Det rejser selvfølgelig spørgsmålet, om der bør gøres noget ved det, og i bekræftende fald hvad, og af hvem. Det spørgsmål er vanskeligt, for det kan aldrig være rigtigt at prøve at tvinge andre til at tænke i samme baner, eller tale på samme måde som én selv. Nationalsocialister skal, som alle andre, bedømmes på deres handlinger. Vi bør bekæmpe krænkelse af menneskerettighederne (53), men det er dødsensfarligt at gøre godheden til et projekt. Det fører lige lukt ind i totalitær sindelagskontrol (54), til spytslikkeri for de rigtige ("politisk korrekte") meningers tyranni; det ser vi stærke tendenser til i disse år.
Nationalsocialisternes forbrydelser mod menneskeheden, og ganske særligt mod jøder og zigeunere, må ikke glemmes eller bagatelliseres. Men de bør ses i et helhedsperspektiv. Det er meningsløst og dybt krænkende for frie borgere (55), at staten forsøger at lovgive mod nationalsocialisternes forsøg på at lyve sig fra deres forgængeres forbrydelser. Andre socialister har været fuldt så grove forbrydere og massemordere. Jeg tænker her på V.I. Lenin, J. Stalin, Kemal Atatürk, Mao Tse Dong og Pol Pot. Disses (tidligere) tilhængere og lobhudlere betragtes som politisk korrekte og indtager endnu høje poster indenfor det danske hierarki. De tillader sig endda ikke sjældent at forfølge og forhåne nationalt sindede landsmænd. (forts.....)
(Noter):
(53) I alt fald de negative af dem, dvs. dem, der sætter
grænser for statens overgreb mod individet. De positive
rettigheder, dvs. dem, der foreskriver, hvad staten skal levere
til individet, vil jeg derimod tage afstand fra - de er en del af
det totalitære "godhedsprojekt".
(54) Det bør ikke glemmes, at både nazisterne, kommunisterne og en del islamiske fundamentalister helt sikkert mener om sig selv, at de kæmper for det gode. At godhed kan og skal fremmes ad politisk vej.
(55) eller rettere: mennesker, der naivt forestiller sig, at de er frie borgere!
(forts....) Derimod er det sjældent, at ikke-socialister har begået massemord i denne skala, i alt fald i dette århundrede (56).
Det ville være fint med et stort monument over de socialistiske staters ofre. De millioner ukrainere, der sultede til døde under Stalin, og de millioner af kinesere, der led samme skæbne under Mao har vel også fortjent at mindes - for slet ikke at tale om tibetanerne og de dayakker på Borneo, der i disse tider kæmper fortvivlet for at bevare deres hjemland i kamp mod den indonesiske statsmagt. For dem - og mange millioner andre statsofre - findes intet holocaust-museum.
"Bundlinjen" er tydelig, og uhyre banal: Antisemitismen - i alle dens meget forskellige former, og med dens meget forskellige årsager - er mulig, fordi jøderne skiller sig ud som gruppe, m.a.o. fordi de faktisk eksisterer. Der er mig bekendt kun ét andet spredt folk, der på lignende vis har holdt stand overfor assimilering. Det er romanierne, som de kalder sig selv, eller zigeunerne, som vi kalder dem. De er ligeledes ugleset, men deres kultur er en ganske anden. Den har ikke bragt dem i forbindelse med samfundenes højeste magtsfærer, tværtimod. Antagelig derfor er de ubrugelige som hadobjekter på andet end det meget lokale plan (57).
Ved grundig analyse kan vi måske - i et brugbart omfang - komme overens om vore holdninger. Men det er umådelig svært, fordi holdninger ligger på et dybere plan end intellektet. Det er selve den gamle krybdyrhjerne, med dens dybt rodfæstede følelser, der er på spil. Det, man på hawaiansk vist kalder "unihipili". Ritualer - incl. lovgivning - kan måske alligevel komme på tale? For unihipili er netop påvirkelig af ritualer. Det er derfor, man har dem.
Det kan gå forfærdeligt galt, hvis man ikke respekterer dybtliggende instinkter, men prøver at lovgive imod dem ud fra intellektuelle argumenter. (Territorieforsvar og yngelpleje hører antagelig til sådanne dybtliggende instinkter. Se, hvad der sker, når staten undertrykker på disse områder. Enten gør folket oprør, eller også uddør det). Derfor er det bedst, hvis hvert folk har sit eget område. Kantonisering er én af de vel gennemprøvede muligheder.
Jeg erklærer mig derfor enig med Arthur Koestler: Hvis jøderne vil beholde deres egenart (og undgå forfølgelse og masseudryddelser) gør de klogt i at flytte til lsrael (58). Hvis jøderne vil blive ved med at leve blandt "goyim", bør de lade sig assimilere og selv blive "goyim", hvad for min skyld skal være højst velkomne til, (selv om eg erkender at det bestemt ikke er let alle steder, specielt ikke i lande med en stærk folkelig antisemitisme). Gør de ikke det, vil betingelserne for antisemitismen fortsat være til stede, og den vil fortsat forekomme. (Et lignende synspunkt kan forøvrigt anlægges på alle folkegrupper, som befinder sig p'a et andet folks omr'ade, men vedblivende fastholder sin egenart).
Om jøderne adlyder Guds bestemmelse med dem ved at forblive i diaspora og tid efter anden undergå progromernes grusomme, men effektive, selektionsproces, skal jeg af gode grunde undlade at gøre mig klog på.
Men selv om det skulle være tilfældet, gør det ikke deres forfølgere skyldfrie. Judas var et redskab i Guds hånd, men Dante så ham alligevel i Helvedes inderste, iskolde kreds-(forts........)
(Noter):
(56) Pavekirkens fremfærd mod kætterreligioner, englændernes
mod befolkningen i Irland, spaniernes og nordamerikanernes mod
indianerne o.m.a. iøvrigt ikke overset. Folkedrab er faktisk en
del af historien, i alt fald siden Josvas massemyrderier. Vi har
for nylig set, hvordan én folkestamme, wahutu, kan dræbe op mod
en million af en nærbeslægtet folkestamme, watutsi, i løbet af
et par måneder - helt uden nationalsocialistemes sofistikerede
drabsudstyr. Hvor der er en vilje er der en vej. "Politik er
at ville", som socialisten Olof Palme sagde.
(57) Vi ynker dem snarere, fordi de stakler ikke er som os, hvilket selvfølgelig er latterligt; de er stolte, frie folk, langt friere, end vi er.
(58) Jeg kan ikke dokumentere dette; jeg husker blot, at dette synspunkt, som blev tilskrevet Koestler, verserede blande mine jødiske venner i slutningen af 40'erne og begyndelsen af 50'erne.
(forts.......).....- mellem Satans evigt kværnende tænder.
Uanset om vi bryder os om det eller ej, eksisterer der en spænding - for ikke at sige en modsætning - mellem statsraison og individuel moral. Staten har i dag mange funktioner, men basalt er staten en bande væbnede mænd, som Fr. Engels skal have skrevet. Historisk set er den en beskyttelsesforretning af ganske samme natur som en rockerbande (59) og dens primære mål er selvopholdelse. Dens middel hertil er vold eller trussel om vold (60).
I familien og i stammeesamfundet er gensidig hjælp på basis af individuelle behov gennemførlig på basis af individuel moral. Velfærdsstaten leder til uhyrlige misbrug og bærer i sig kimen til dens egen undergang. I familien og stammesamfundet stjæler og røver man ikke fra hinanden. Staten, derimod, inddriver skatter gennem sit eneste middel: vold og trussel om vold.
Individet, familien og stammesamfundet er produktive enheder. Staten er stort set uproduktiv.
Individet gør opfindelser. Staten gør det ikke.
Derfor - og sikkert af mange andre grunde - vekselvirker stater med andre stater efter helt andre regler og normer end dem, der gælder mellem individer, og det kan synes urealistisk at anlægge individuelle moralbetragtninger på staters adfærd. Og forøvrigt myrder staterne bestemt ikke alene fremmede, der befinder sig indenfor deres grænser i økonomisk betrængte situationer. Staterne vanrøgter, myrder og fordriver så sandelig også deres egne borgere. Indenfor de seneste par århundreder løber antallet af stats-myrdede civile op i et par hundrede millioner - og heri er ikke medregnet krige. Front National's Jean-Marie le Pen kalder Holocaust "en detaille i historien". Det er en præcis beskrivelse - desværre.
Lad mig gentage Hegel-citatet:
"Verdenshistorien ligger på et højere plan end det hvorpå moralen hører hjemme som er personlig karakter og individernes samvittighed. Moralske krav, der er irrelevante må ikke bringes til at støde sammen med verdenshistoriske bedrifter og deres fuldførelse. Hele remsen af private dyder: beskedenhed, ydmyghed, filantropi og overbærenhed - må ikke bruges mod dem."
Det kan kritiseres, fordi det i sin form er delvis foreskrivende i stedet for gennemført beskrivende. De Gaulles konstatering, at "Nationer har ikke venner, kun interesser" er mere tilfredsstillende i så henseende, selv om jeg nok selv ville erstatte ordet nationer med ordet stater.
Men staten har en achilleshæl: Den fungerer gennem enkelte individer.
Begreber som "stat", "samfund" og "regering" er abstraktioner. De har ingen eksistens medmindre de rent fysisk, helt konkret bliver eksemplificeret i enkelte, selv-ansvarlige personers handlinger. Det er umuligt at skyde virkelig skyld over på andre, Det er umuligt at være fælles om skyld, at fordele skyld. Vi er hver især skyldige, ansvarlige for hvad vi gør og dermed ogs'a for hvad vi udsætter vore (forts.......)
(Noter):
(59) Men beskyttelsen er usikker - bestemt af beskytterens egne
interesser.
(60) Det lyder måske drastisk. Mange vil sikkert påpege, at midlet i såkaldte demokratier som Danmark er vælgertilslutning. Men denne opnår politikerne gennem at spille på vælgernes tryghedsbehov og i realiteten klientisere dem (over 2/3 af danske vælgere er afhængige af det offentlige, enten som offentligt ansatte eller som modtagere af overførselsindkomster eller stats-pensioner). Dette finansieres gennem enorme skatter, som kun kan inddrives gennem vold eller trussel om vold. Q.E.D.
(forts......) medmennesker for (61).
Du alene er skyldig for det, du gør. Ganske uanset om statsmagtens repræsentanter eller andre mennesker drager dig til ansvar for det eller ej.
Én person er ansvarlig. Altid. Hvis brintbomber eksisterer - og det gør de jo - så vil ét menneske kontrollere dem, ikke staten. I moralske termer er der ikke noget, der hedder "staten". Kun mennesker, individer. Enhver er ansvarlig for sine egne handlinger.
Det var ikke den tyske stat, der blev hængt efter dommen i Nürnberg, det var enkeltindivider.
Det er også enkeltindivider, der skal indse, hvad antisemitisme betyder og handle derefter - og stå til ansvar for deres handlinger.
I sidste ende er spørgsmålet: Til ansvar overfor hvem?
NB: Jeg har naturligvis en omfattende litteraturliste samt en del statistisk materiale til at underbygge, hvad jeg har skrevet. Hvis det har interesse, kan jeg godt sætte det på internettet også.
P.H. Bering
Den 7.7.1997 og 25.7.1997
(Noter):
(61) Dette forudsat, at vi handler i frihed. Er man under
uimodståelig tvang, fungerer man som et redskab for et andet
menneske, og er dermed lige så lidt skyldig som fx. bødlens
økse kan siges at være skyldig i drab.