Auschwitz: Myter og kendsgerninger

Af Mark Weber

Næsten alle har hørt om Auschwitz, den tyske koncentrationslejr, hvor et stort antal jøder og andre efter forlydende blev udryddet i gaskamre under anden verdenskrig.
Auschwitz bliver almindeligvis regnet for det uhyggeligste nazistiske udryddelsecenter. Dette billede kan imidlertid ikke forenes med kendsgerninger.

Videnskabsmænd udfordrer Holocausthistorien

Forbløffende som det må synes, har flere og flere historikere og ingeniører udfordret den almindeligt accepterede Auschwitzhistorie. Disse "revisionistiske" videnskabsfolk benægter ikke det faktum, at mange jøder blev deporteret til lejren, eller at mange døde der af især tyfus og andre sygdomme. Men de tvingende beviser, som de fremlægger, viser, at Auschwitz ikke var et udryddelsescenter, og at historien om massedrab i "gaskamre" er en myte.

Auschwitzlejrene

Auschwitzlejrkomplekset blev skabt i 1940 i det, der i dag er den sydlige del af det centrale Polen. Et stort antal jøder blev deporteret dertil mellem 1942 og 1945.
Hovedlejren var kendt som Auschwitz I. Birkenau eller Auschwitz II formodedes at være hovedcentret for udryddelsen, og Monowitz eller Auschwitz III var et stort industrielt center, hvor benzin blev fremstillet af kul. I tillæg hertil kom der dusinvis af mindre sattelitlejre helliget til krigsproduktion.

Fire Millioner ofre?

Ved efterkrigstidens Nuernbergproces anklagede de allierede tyskerne for at have udryddet fire millioner mennesker i Auschwitz. Dette tal, som stammer fra Sovjetunionen, blev indtil fornyligt brugt af den polske regering og ses ofte i amerikanske aviser og tidsskrifter.*1 [og blandt andet i Gyldendals Tibinds Leksikon fra 1977]
I dag tror ingen seriøs historiker - ikke engang dem, der almindeligvis accepterer udryddelseshistorien - på dette tal. Holocausthistorikeren Yehuda Bauer, som underviser ved Israels hebraiske universitet, siger, at det er på tide at endeligt anerkende, at dette sædvanlige antal er en overlagt myte.*2
Den jødiske historiker Raul Hilberg siger, at en million jøder blev udslettet der, og Holocausthistorikeren Gerald Reitlinger angiver et antal på omkring 700.000. Selvom selv disse lavere antal er ukorrekte, viser de, at Auschwitzhistorien har ændret sig betydeligt gennem årene.

Bizarre beretninger

På et tidspunkt blev det seriøst hævdet, at jøderne blev systematisk henrettet ved hjælp af elektriske stød i Auschwitz. Amerikanske aviser , som citerede sovjetiske øjenvidneberetninger fra det befriede Auschwitz, fortalte læserne i februar 1945, at de metodiske tyskere havde dræbt jøder der ved at benytte et elektrisk transportbånd på hvilket hundrede af personer på en gang kunne dræbes ved elektriske stød og derefter overføres til ovnene. De blev forbrændt næsten øjeblikkeligt, og asken blev anvendt som gødning på nærliggende kålmarker.*3
Ved Nuernbergprocessen anklagede den amerikanske hovedanklager Robert Jackson tyskerne for at have anvendt en "nyopfundet" anordning til øjeblikkeligt at "fordampe" 20.000 jøder nær Auschwitz "på sådan en måde, at der ikke blev efterladt noget spor".*4 Ingen seriøs historiker accepterer i dag nogen af disse fantasifulde beretninger.

Hoess "Tilståelsen"

Et af de vigtigste holocaustdokumenter er tidligere Auschwitz kommandant Rudolf Hoess "tilståelse", som blev fremlagt af den amerikanske anklagemyndighed ved hovedprocessen i Nuernberg*5.
Skønt der stadigvæk refereres til dette som et solidt bevis på Auschwitz udryddelseshistorien, er det faktisk en falsk erklæring opnået ved hjælp af tortur.
Mange år efter krigen har sergent Bernard Clarke fra den engelske militære efterretningstjeneste beskrevet, hvordan han og fem andre engelske soldater torturerede den tidligere kommandant for at fremtvinge hans "tilståelse". Hoess har selv privat omtalt sine trængsler med disse ord:"Naturligvis underskrev jeg erklæringen på, at jeg dræbte to og en halv million jøder. Jeg kunne ligeså godt have sagt, at det var 5 millioner jøder. Der er visse metoder, hvormed en tilståelse kan opnås, hvad enten den er sand eller ej."*6
Selv historikere som i al almindelighed accepterer Holocausthistorien anerkender, at mange af de specifikke erklæringer i Hoess "beedigede skriftlige erklæring" er simpelthen ikke sande. I hvert fald er der i dag ingen seriøse historikere, som påstår, at to en halv eller tre millioner mennesker blev udslettet i Auschwitz.
Ydermere hævder Hoess i sin "beedigede skriftlige erklæring", at jøder allerede blev udryddet med gas i sommeren 1941 i tre andre lejre:"Belzec, Treblinka og Wolzek". "Wolzek" lejren, som blev nævnt af Hoess er et rent og skært påfund. Denne lejr eksisterede ikke, og dens navn bliver da heller ikke længere nævnt i Holocaustlitteraturen. Derudover kommer, at beretningen i vore dage blandt dem, der tror på Holocaustlegenden, går ud på, at gasningerne af jøderne i Auschwitz, Treblinka og Belzec ikke begyndte før engang i 1942.

Ingen dokumenterede beviser

Mange tusinde hemmelige tyske dokumenter omhandlende Auschwitz blev beslaglagt af de allierede efter krigen. Ikke et eneste henviser til en politik eller et program vedrørende udryddelse. Faktisk kan udryddelseshistorien slet ikke forenes med dokumenterbare beviser.

Mange jødiske indsatte var ude af stand til at arbejde

For eksempel påstås det ofte, at de jøder, der var ude af stand til at arbejde, blev slået ihjel med det samme. Jøder, som var enten for gamle, unge, syge eller svage, blev angiveligt gasset straks ved ankomsten, og kun dem, som kunne arbejdes til døde, blev midlertidigt holdt i live.
Ifølge beviserne var det rent faktisk en meget stor procentdel af jøderne, der ikke var i stand til at arbejde, og som alligevel ikke blev slået ihjel. For eksempel kan man læse i en telexmeddelelse dateret den 4. september 1943 fra lederen af arbejdsfordelingen under det økonomiske og administrative SS- hovedkontor(WVHA), at af 25.000 jødiske indsatte i Auschwitz var kun 3581 i stand til at arbejde, og af de resterende indsatte, omkring 21.500 eller cirka 86 procent, var ude af stand til at arbejde.*7
Dette er også blevet bekræftet i en hemmelig rapport af 5. april, 1944 om "sikkerhedsforanstaltninger i Auschwitz" af Oswald Pohl, lederen af SS-koncentrationslejrsystemet til SS- chefen Heinrich Himmler. Pohl rapporterede, at der var totalt 67000 indsatte i hele Auschwitzlejrkomplekset af hvilke 18.000 lå på hospital eller var uarbejdsdygtige. I Auschwitz II (Birkenau), det formodede hovedcenter for udryddelsen var der omkring 36.000 indsatte, hvoraf de fleste var kvinder, af hvem "cirka 15000 var ude af stand til at arbejde."*8
Disse 2 dokumenter kan simpelthen ikke forenes med historien om udryddelsen i Auschwitz.
Beviserne viser, at Auschwitz-Birkenau blev primært bygget som en lejr for jøder, som ikke var i stand til at arbejde omfattende de syge og gamle, såvel som for dem, der midlertidigt afventede overflytning til andre lejre. Dette mener Dr. Arthur Butz fra Northwestern University i USA, og som også siger, at dette var årsagen til den usædvanlig store dødelighed der.*9
Arno Mayer,der er historieprofessor ved Princeton University og jøde, anerkender i en nyligt udkommen bog om den "endelige løsning", at der omkom flere jøder i Auschwitz af tyfus og af andre "naturlige" årsager, end der blev myrdet.*10

Anne Frank

Måske er den bedst kendte Auschwitz fange, Anne Frank, som er kendt over hele verden på grund af sin berømte dagbog. Men få mennesker er klar over, at tusinder af jøder inklusive Anne og hendes far, Otto Frank, "overlevede" Auschwitz.
Den 15 årige pige og hendes far blev deporteret fra Holland til Auschwitz i september 1944. Adskillige uger senere under indtryk af den sovjetiske hærs fremrykning, blev Anne evakueret sammen med mange andre jøder til Bergen-Belsen lejren, hvor hun døde af tyfus i marts 1945.
Hendes far fik tyfus i Auschwitz og blev sendt til lejr- hospitalet for at komme sig. Han var en af de tusinder af syge og svækkede, som blev efterladt, da tyskerne forlod lejren i januar 1945, kort tid før, den blev indtaget af sovjetiske tropper. Han døde i Schweiz i 1980.
Hvis det havde været den tyske politik at dræbe Anne og hendes far, ville de ikke have overlevet Auschwitz. Deres skæbne, uanset hvor tragisk den måtte være, kan ikke forenes med udryddelses- historien.

Allieret Propaganda

Historien om gasningen i Auschwitz er for en stor dels vedkommende baseret på tidligere jødisk indsatte, som personligt ikke bemærkede nogle beviser på udryddelsen. Deres overbevisninger er forståelige, fordi rygter om gasning var vidt udbredte.
Allierede fly nedkastede over Auschwitz og omegn et stort antal løbesedler, der var skrevet på polsk og tysk, og som hævdede, at et stort antal mennesker var i færd med at blive gasset i lejren. Historien om gasningen i Auschwitz, som var en vigtig del af de allieredes krigspropaganda, blev også udsendt til resten af Europa fra allierede radiostationer.*11

Overlevendes vidnesbyrd

Tidligere indsatte har bekræftet, at de ikke så beviser på udryddelse i Auschwitz.
En østrigsk kvinde ved navn Maria Vanherwaarden vidnede om sine erfaringer fra lejren ved retten i Toronto i Canada. Hun blev interneret i Auschwitz-Birkenau, fordi hun havde haft seksuelle forbindelser til en polsk tvangsarbejder. På togrejsen til koncentrationslejren fortalte en sigøjnerkvinde hende og de andre, at de ville blive gasset i Auschwitz.
Ved ankomsten blev Maria og de andre kvinder tvunget til at klæde sig af og gå ind i et stort cementeret rum uden vinduer for at tage brusebad. De skrækslagne kvinder var sikre på, at de skulle dø. I stedet for gas kom der imidlertid vand ud af bruserne.
Auschwitz var ikke nogen ferielejr, bekræftede Maria. Hun var vidne til mange dødsfald blandt sine medfanger på grund af sygdom, og ikke så få begik selvmord. Men hun så ingen beviser overhovedet på massedrab, gasninger eller på nogen form for masseudryddelses-program.*12
En jødisk kvinde ved navn Marika Frank ankom til Auschwitz- Birkenau i juli 1944, da 25.000 jøder dagligt formodedes at være blevet gasset og kremeret. Hun bevidnede efter krigen, at hun hverken hørte om eller så noget til "gaskamre" i den periode, hvor hun var interneret der. Hun hørte først beretninger om gasningerne senere.*13

Indsatte løsladt

Indsatte fra Auschwitz, som havde afsonet deres domme blev løsladt og sendt hjem til deres egne lande. Hvis Auschwitz rent faktisk havde været et hemmeligt udryddelsescenter, ville tyskerne helt sikkert ikke have løsladt fanger, der "vidste", hvad der foregik i lejren.*14

Himmler beordrede dødeligheden reduceret

>P>Som reaktion på de mange dødsfald blandt de indsatte grundet sygdomme som især tyfus, beordrede de tyske myndigheder, der var ansvarlige for koncentrationslejrene, skrappe modforholdsregler.
Lederen af SS-administrationskontoret for koncentrationslejrene sendte et direktiv den 28. december, 1942 til Auschwitz og andre KZ-lejre. Det var stærkt kritisk overfor den høje dødelighed blandt de indsatte som følge af sygdomme og gav ordre til, at KZ- lejrlægerne skulle anvende alle til deres rådighed stående midler til at bringe dødeligheden ned i de forskellige lejre. Derudover beordrede det følgende:
Lejrlægerne skal føre bedre opsyn med fangernes kost end tidligere og skal i samarbejde med administrationen tilsende forslag til forbedringer til lejrkommandanterne... Lejrlægerne bør tilse, at arbejdsbetingelserne på de forskellige arbejdspladser bliver forbedret så meget som muligt.
Til slut understregede direktivet, at "rigsfører af SS [Heinrich Himmler] har beordret, at dødeligheden så absolut må bringes ned".*15

De tyske KZ-lejrregulativer

De officielle tyske regulativer for KZ-lejre gør det klart, at Auschwitz ikke var noget udryddelsescenter. De fastsatte følgende:
Lejrens nyankomne skal undersøges grundigt. De, der viser tegn på sygdom bør straks indlægges på KZ-lejrhospitalet og holdes under observation.
Fanger, der anmoder om lægehjælp, bør besøge lejrlægen den samme dag for at blive undersøgt.
Lejrlægen bør regelmæssigt undersøge, hvordan maden bliver tilberedt samt dens kvalitet. Enhver mangel bør øjeblikkeligt rapporteres til lejrkommandanten. Særlig omsorg bør der gives i behandlingen af tilskadekomne for på den måde at undgå at ødelægge deres erhvervsevne. Fanger, som bliver løsladt eller flyttet fra lejren, bør gennemgå en lægeundersøgelse hos lejrlægen.*16

Afslørende luftfotografier

Detaljerede luftrekogniseringsfotografier taget af Auschwitz- Birkenau på flere tilfældige dage i 1944 (på højdepunktet af den påståede udryddelsesperiode). blev offentliggjort af CIA i 1979. De viser ingen spor af ligdynger, rygende krematorieskorstene eller masser af jøder, der afventede døden, som det ellers påstås, og som ville have været helt tydeligt, hvis Auschwitz virkelig havde været et udryddelsescenter.*17

Absurde kremeringspåstande

Ligbrændingseksperter har bekræftet, at tusinder af lig umuligt kunne være blevet brændt hver dag i løbet af foråret og sommeren 1944 i Auschwitz, sådan som det almindeligvis hævdes.
Som eksempel kan nævnes, at Ivan Lagace, der er leder af et stort krematorium i Calgary i Canada, bevidnede i retten i 1988, at historien om ligbrændingen i Auschwitz er en teknisk umulighed. Antagelsen af, at 10.000 eller måske 20.000 lig blev brændt hver dag i Auschwitz i sommeren 1944 i krematorier og åbne grave, er simpelthen "horribel" og "helt ude af kontakt med virkelighedens verden", erklærede han under ed.*18

Gaskammerekspert modsiger gasningshistorien

USAs ledende gaskammerekspert, Fred A. Leuchter undersøgte omhyggeligt de formodede "gaskamre" i Polen og konkluderede, at historien om gasningen i Auschwitz er absurd og teknisk umulig.
Leuchter er den førende specialist i konstruktion og installering af gaskamre, der i USA anvendes til at henrette dødsdømte forbrydere. For eksempel har han bygget et gaskammer for den amerikanske delstat Missouris fængselsvæsen.
I februar 1988 foretog han en detaljeret undersøgelse på stedet i Auschwitz, Birkenau og Majdanek i Polen af "gaskamrene", som enten stadigvæk er bevaret eller ligger delvis i ruiner. I et vidneudsagn under ed i retten i Toronto og i en teknisk rapport, beskriver Leuchter hvert aspekt af sin undersøgelse.
Han konkluderer ved indsigtsfuldt at erklære, at de påståede gasningsfaciliteterne umuligt kunne have været anvendt til at dræbe mennesker. En af de ting, som han påpeger, er, at de såkaldte gaskamre ikke var tilstrækkeligt tætnet og ventilleret til at dræbe mennesker uden også at dræbe det tyske lejrpersonel.*19
Dr. William B. Lindsey, en kemiforsker, der har været ansat hos Dupont Corporation i 33 år, bevidnede ligeledes i retten 1985, at historien om gasningen i Auschwitz er en teknisk umulighed. Baseret på omhyggelig undersøgelse på stedet af "gaskamrene" i Auschwitz, Birkenau og Majdanek og hans mange års erfaring erklærede han:" Jeg er kommet til den konklusion, at ingen blev dræbt eller slået ihjel med Zyklon B [hydrogencyanidgas] på denne måde. Jeg anser det for absolut umuligt."*20

Noter

*1. Nuremberg document 008-USSR. IMT blue series, Vol. 1, p.35.:C.L. Sulzberger, "Oscwiecim Killing Placed at 4000000", New York Times, May 8, 1945, and, New York Times, jan. 31, 1986, p. A4.
*2 Y. Bauer, "Fighting the Distortions", Jerusalem Post (Isræl), sept. 22, 1989, p.6.;P.Steinfels,"Auschwitz Revisionism", The New York Times, Nov. 12, 1989.
*3. Washington (DC) Daily News, Feb.2, 1945, pp. 2, 35. (United Press dispatch from Moscow).
*4. IMT blue series, Vol. 16, p. 529-530. (June 21, 1946).
* 5. Nuremberg document 3868-PS (USA-819). IMT blue series, Vol. 33, pp. 275-279.
*6. Rupert Butler, Legions of Death (England: 1983), pp.235; R. Faurisson, Journal of Historical Review, Winter 1986-87, pp. 389- 403.
*7. Archives of the Jewish Historical Institute of Warsaw, German document No. 128, in: H. Eschwege, ed., Kennzeichnen J (East Berlin), p.264.
*8. Nuremberg document NO-021. NMT green series, Vol.5. pp. 384- 385.
*9. Arthur Butz, Hoax of the Twentieth Century (Costa Mesa,calif.),p.124.
*10. Arno Mayer, Why Did the Heavens Not Darken?: The "Final Solution" in History (Pantheon, 1989), p. 365.
*11. Nuremberg document NI-11696. NMT green series, vol.8,p.606.
*12 Testimpny in Toronto District Court, March 28, 1988. Toronto Star, March 29, 1988, p. A2.
*13. Sylvia Rotchild, ed., Voices from the Holocaust (New York: 1981), pp. 188-191.
*14. Walther Laqueur, The Terrible Secret (Boston: 1988), p.169.
*15. Nuremberg Document PS-2171, Annex 2. NC&A red series, Vol. 4, pp. 833-834.
*16."Lagerordnung fuer die Konzentrationslager". Made public in 1962 by former Auschwitz-Birkenau inmate Prof. Jan Olbrycht. English translation published in Anthology, Inhuman Medicine, vol.1, part 1, Warsaw: International Auschwitz Committee, 1970, pp. 149-151.
*17. Dino A. Brugioni and Robert C. Poirier, The Holocaust Revisited, Washington, DC: Central Intelligence Agency, 1979.
*18. Canadian Jewish News (toronto), April 14, 1988, p. 6.
*19. The Leuchter Report: An Engineering Report on the Alleged Execution Gas Chambers at Auschwitz, Birkenau and Majdanek, Poland. Toronto: 1988. Available for $12, postpaid from IHR.
*20 The Globe and Mail (Toronto), Feb. 12, 1985, p. M3

Historien om masseudryddelsen i Auschwitz opstod som krigs- propaganda. Nu mere end 40 år efter afslutningen af anden verdenskrig er det på tide at indtage et mere objektivt syn på dette særdeles omstridte kapitel af historien. Auschwitzlegenden er kernen i Holocausthistorien. Hvis hundredetusinder af jøder ikke blev systematisk dræbt der som antaget, bryder en af vor tids store myter sammen.
At kunstigt vedligeholde fortidens had og lidenskaber forhindrer en ægte forsoning og vedvarende fred. Revisionisme fremmer historisk bevidsthed og international forståelse. Det er derfor, at det arbejde, som Institute for Historical Review udfører, er så vigtigt og fortjener din støtte.

Mark Weber, som er medlem af Editorial Advisory Commitee of the Institute for Historical Review, har studeret historie på University of Illinois (Chicago), University of Munich, Portland State University og Indiana University og fik M.A. graden i 1977. Han optrådte som ekspertvidne i "den endelige løsning" og Holocaustspørgsmålet i retten i Toronto. Hans mange artikler om moderne europæisk historie har været trykt i The Journal of Historical Review og andre steder.

Send 2 dollars og modtag en litteraturpakke og en komplet bogfortegnelse fra:

INSTITUTE FOR HISTORICAL REVIEW
PO Box 2739
Newport Beach, California 92659
USA

Hos danske boghandlere kan følgende bøger om Auschwitz bestilles:
Fred Leuchter: Rapport om krematorier og gaskamre i Auschwitz, Birkenau og Majdanek kr. 75,-. Thies Christophersen: Jeg var i Auschwitz kr. 24,50. På engelsk fås Arthur Butz: The Hoax of the 20th Century kr. 61,-. Dr. Wilhelm Staeglich: The Auschwitz-Myth kr.244,- og mange flere.