Masseindvandringen og de internationale konventioner

 

Af Ole Kreiberg

 

 Denne artikel er en yderligere præcisering af mine kærnestandpunkter:

Jeg er modstander af den masseindvandring, som vore politikere gennem de sidste årtier har påtvunget os, idet de henviser til internationale konventioner, på hvis tilblivelse den danske befolkning ingen demokratisk indflydelse har haft.  For mig står det klart, at etnisk homogene samfund er mere naturligt sammenhængende, harmoniske og velfungerende end multietniske. Derfor er det ikke udtryk for negativitet men derimod sund fornuft at tilstræbe så stor etnisk homogenitet som muligt gennem indvandringspolitikken.
 

Det danske folketing er et gummistempelparlament i forhold til de internationale konventioner.  Når disse konventioner også gælder indenrigspolitiske forhold, virker de som diktater udefra - og ikke som noget, der er vedtaget på normal demokratisk vis . Læg mærke til, hvordan politikerne altid omtaler dem som noget nærmest helligt, som man blindt må adlyde, og som man slet ikke  kan kritisere eller være i opposition til.  Flygtningekonventionen er sådan en konvention, og den er årsagen til, at den danske lovgivning er indrettet på en sådan måde, at det er blevet muligt for folk fra fattige lande at flygte til et bedre liv i Danmark d. v. s. til en højere levestandard. Alle ønsker vel dybest set et bedre liv, men Danmark skylder ikke hele verdens befolkning et bedre liv, ligesom intet fremmed land skylder danskerne et bedre liv.

 Helt uacceptabelt er det, at irakere og afghanere, efter USA og andre NATO-lande har brugt milliarder af kroner på at befri Irak fra diktatoren Saddam Hussein og Afghanistan fra Talebanstyret, overhovedet kan opnå politisk asyl i Danmark.

En anden konvention, der også stammer fra  FN, tvang de danske politikere til i 1971 at ændre indholdet af den såkaldte racismeparagraf (§ 266b) for yderligere at begrænse den grundlovssikrede ytringsfrihed. Altså FN har en overstatslig diktatorisk magt både over, hvem der skal bo i Danmark, og hvilke demokratiske rettigheder det danske folk må have. De danske politikere indrømmer altid gerne, at de intet har at skulle have sagt overfor konventionernes diktatoriske overmagt.  De følger dem bare blindt og ukritisk.

Det er klart, at al den snak om racisme, etniske udrensninger, folkemord og  krigsforbrydelser har en underliggende skjult og langsigtet dagsorden. Al modstand mod den nye verdensorden og det multietniske samfund skal dæmoniseres, så det efterhånden kan blive gjort strafbart at modarbejde bestræbelsen på at blande alverdens folkeslag, hvis virkelige formål er at skabe svage og identitetsløse verdensborgere, som det er let at kontrollere og manipulere for den internationale magtelite. Farvel til det danske demokrati og velfærdstat - velkommen til verdensdiktaturet og den globale plantage.

 Jeg mener derfor, at man bør vende sig imod al international antiracisme, hvis egentlige formål er at være en løftestang til at liste verdensdiktaturet og den globale plantage ind ad bagdøren.


Angående jødernes skæbne i de tyske koncentrationslejre under anden verdenskrig:

Jeg tror ikke på, at det var teknisk muligt at dræbe og kremere det antal jøder indenfor det tidsrum og på den måde, som den etablerede historieskrivning hævder.

Tilbage til undermenuen