Svar på tiltale

 

Af Jeanette Cohn

Lars Thirslund og Marianne Herlufsdatter præsenterer i deres undergrundsskrift "Vestligt Samisdat" et syn på jøder og jødedommen, som jeg må tage til genmæle imod.

Jeg er ikke medlem af Den danske forening, da jeg mener den er for udemokratisk. Men jeg er vidende om, at der er mange jødiske medlemmer, der er motiveret af den samme harmfølelse som "ariske" danskere.

Indvandring af muslimer er ikke og har aldrig været i "jødernes" interesse men skal alene redde eliten - jødisk eller ej - fra deres intellektuelle fallit. At nogle få mediepersonligheder er jøder samtidig med, at de er fremmedvenner er et sørgeligt faktum, som jeg ikke vil bestride rigtigheden af.

De jøder, der støtter indvandring er en skændsel for Danmark og alle danskere, hvadenten de er jøder eller ikke-jøder. Men at udvælge "jøderne" som gruppe og gøre dem kollektivt ansvarlige for hele fremmedproblemet er for billigt.

Mosaisk Trossamfund er en privat sammenslutning og tegner ikke de danske jøder i alle anliggender. Det er grunden til, at der er jøder der støtter den danske forening." Der eksisterer kort sagt ingen samlet "jødisk konspiration," der skal slavebinde danskere til at tro indvandringer en god ting, hvilket de fleste udemærket kan indse, at den ikke er.

At indvandrermodstandere i al almindelighed og fremskridtspartierne i særdeleshed ikke har haft større succes må vist snarere tilskrives indvandrermodstandernes interne ævl og kævl end "jødiske konspiratorer."

Indvandrermodstanderne har ikke formået at overbevise den danske befolkning om, at indvandring er skadelig for Danmark. Denne svaghed har manifesteret sig uafhængigt af, hvad jøder mener. Det er rigtigt, at en del elitære jøder har gjort sig uheldigt bemærket igennem tiden bl.a. ved at støtte tiltag, der skal begrænse vor ytringsfrihed i Danmark. Men sådan er alle multikulturalister, hvadenten de er jødiske, kristne eller sekulære.

Personlig grådighed og ambitioner går forud for deres tro. At påstå at enkelte jøders grådighed skulle være motiveret af særligt talmudiske interesser er ligeså tåbeligt som at gøre Bibelen ansvarlig for visse præsters støtte til flygtningepolitikken. Selv hvis vi accepterede eksistensen af en jødisk konspiration, ville en sådan ikke kunne lykkes uden, at ikke-jøder var villige til at medvirke.

Indvandrermodstanderne kunne have gjort meget for at imødegå selv en sådan sammensværgelse, og den ville under alle omstændigheder ikke være succesfuld, medmindre et flertal af ariske danskere accepterede den. Flertallet af den danske befolkning er, hvadenten den befinder sig til højre eller venstre på det politiske spektrum udemærket bevidst om indvandringens konsekvenser. Konsekvenserne af indvandringen dokumenteres dagligt i radio og på TV og i særdeleshed i aviser som Ekstrabladet.

Ingen konspirerende jødiske eliter (i fald sådanne overhovedet eksisterede) kunne have undertrykt eller skjult disse informationer for befolkningen. Hidtil har der været tale om, at de etablerede interessegrupper styrede medierne, hvorved kritik af fremmedpolitikken blev marginaliseret. Der har dog aldrig eksisteret et fuldstændigt informationsmonopol ligesom der gør i Frankrig og Tyskland.

Takket være Den danske forening er indvandring i dag noget man frit kan kritisere og diskutere uden frygt for sanktioner. I dag er informationsmonopolet en saga blot. Internet giver mulighed for at udbrede politisk ukorrekte budskaber endda anonymt.

Indvandrermodstandere har dog alligevel tiltrods for en hvis succes været for dårlige til at få deres budskab ud til de bredde masser og udnytte nye medier som Internet. Modstanden imod indvandringen har aldrig i tilstrækkeligt omfang været gjort til en folkesag og er desværre ofte gået på tåbelig snak om kristendommen og bevarelse af de traditionelle værdier.

Danskere, hvad enten de er protestanter, katolikker eller jøder, er alt i alt ikke religiøse og kan ikke mobiliseres imod fremmedpolitikken med religiøse og traditionalistiske paroler. Danskere er i al almindelighed meget liberale og frygter ikke religionens hensygnen men i højere grad, at Danmark som følge af indvandring forvandles til et middelaldersamfund uden køns- og seksualfrihed.

Indvandrermodstandernes impotens er i høj grad deres egen fortjeneste og er ikke udtryk for nogen koordineret talmudisk konspiration. I sit forsøg på nytænkning kommer Vestligt Samisdat desværre til at fremstå som ligeså monoman, som dem vi bekæmper.

I stedet for at jagte jødiske konspirationsteorier burde man koncentrere opmærksomheden om at eksponere fremmedvennernes hykleri for det, den er.

Det jødiske samfund i Danmark er ikke tilhænger af indvandring, men vi har det problem ligesom kristne danskere, at lederne bruger deres religiøse autoritet til at fremme indvandringen.

Danske biskopper har også udtrykt sig til fordel for indvandring og har begrundet det med det kristne næstekærlighedsbud. Problemet er med andre ord langt mere kompliceret end først antaget.

At gøre jøder kollektivt ansvarlige for, at personer som Lexner, Rothstein støtter indvandring bidrager heller ikke positivt til de jødisk-kristne relationer. Jøder har en klar interesse i at Danmark ikke islamiseres. Denne interesse har vi til fælles med kristne danskere.

Elitære multikulturalister er fjendtligt over for Danmark og danske interesser. De bør bekæmpes uafhængigt af, om de er jøder, kristne eller liberalister, men de bør på ingen måde bekæmpes, fordi de er jøder, kristne eller liberalister.