Islam og menneskerettigheder

af Anna Hansen

Muslimer i Danmark påstår, at vi overtræder menneskerettighederne, fordi vi modsætter os opførelse af en moske i Århus.

Grundloven garanterer enhver ret til uforstyrret at dyrke sin religion. Sagen er dog slet ikke så enkel. Islam er ingen religion - men en livsform. Grundloven giver ikke muslimer ret til at dyrke deres religion/livsform, hvor og når som helst. Danmarks bebyggelige areal er ikke ubegrænset, og hvis muslimernes moskéer skulle opføres netop der, hvor muslimerne mente var passende, ville der snart ikke være frihed tilbage for os andre. Det kan umiddelbart virke selvmodsigende, men er det ikke, hvis man blot betænker islams forhold til menneskerettigheder.

Islam anerkender ikke naturretten, som FN-konventionerne er bygget på. Borgerlige rettigheder og accept af dem forudsætter, at man er villig til at anerkende, at individet uanset dets race, hudfarve o.s.v. er udstyret med et sæt universelle og umistelige rettigheder, som er hævet over, hvad en magthaver det være sig verdslig såvel som gejstlig måtte finde for godt.

Indenfor islam er individet kun udstyret med de rettigheder, som islamisk lov tildeler. I det omfang islam overhovedet anerkender rettigheder, gælder disse kun for muslimer.

Derfor er det også forståeligt, at islam ikke skal nyde beskyttelse under Grundloven.