Af Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning
Danmarks Radio P1 udsendte søndag den 12 marts 2006 et program "Alle Tiders Historie" om holocaust. (Hør udsendelsen her.) Den umiddelbare anledning var domfældelse af den kendte englænder David Irving i Østrig. Først sendtes et interview med Christian Lindtner, dernæst et interview, hvori Jacques Blum (JB) og Eva Bøggild (EB) kommenterede flere af Christian Lindtners argumenter.
Følgende analyse af Blums og Bøggilds argumentation konkluderer, at dette par nu, omend ufrivilligt, er ved at slutte sig til den voksende gruppe af såkaldte holocaust-benægtere, dvs. børn og voksne, der uden held forsøger at finde videnskabelige beviser for eksistensen af gaskamre indrettet til massemord på jøder.
JB og EB mener, at tallet 6 millioner, mere præcist måske et sted mellem 5,8 og 6,2 eller 6,4, stammer fra tyske transportlister, som de - med rette - understreger er det eneste sikre, vi har at holde os til.
Transportlisterne giver imidlertid kun dokumentation for at lidt over 1 mio blev deporteret til Auschwitz. Andre lister dokumenterer, at en meget stor del af disse imidlertid blev transporteret videre til andre lejre. Disse transportlister er dog kun ufuldstændigt bevaret til vor tid.
JB hævdede, at 80 eller 90% af dem, der transporteredes til Auschwitz, med det samme forsvandt helt sporløst i gaskamre og krematorier. De blev slet ikke registreret, hævdede EB.
For at fastholde et tal omkring 6mio, må man fastholde et tal omkring 4 mio i Auschwitz og Auschwitz-Birkenau.
Da vi kun har transportlisterne at holde os til, og da disse lister kun beviser, at der i hele perioden ankom omkring 1 mio mennesker til Auschwitz (hvoraf, som sagt andre lister dokumenterer, at mange blev fragtet videre), så følger heraf, at tallet ca. 6 mio må reduceres med mindst ca. 3 mio.
Alligevel fastholder JB og EB ca. 6 mio som et tal ingen historiker har betvivlet.
Dermed - altså med regnestykket 4 + 2 = 6 - 3 = 6 - har de to brudt helt nye veje, ikke kun i holocaustforskningen. At der kom ca. 1 mio til Auschwitz beviser, at der blev udryddet ca 4 gange så mange. At jeg drak et glas mælk beviser, at jeg drak fire glas!
JB hævdede - med rette - at vi kender omfanget af leverancer af giftgas (Zyklon B) til Auschwitz. Der er dokumentation, rigtigt. Men der er ikke dokumentation for at Zyklon-B blev anvendt til at gasse mennesker. - JB påstod endvidere, at gas er tungere end luft.
Med dette udsagn, der ikke blev modsagt fra spindesiden, åbnes helt nye veje til kemiens verden! Hidtil har forskningen ment, at gas var lettere end luft!
JB, der er universitsuddannet videnskabsmand - tilmed kultursociolog - har set noget, som ingen kemiker til dato har bemærket! Bravo, bravo!
For at undgå denne kemiske holocaust, burde JB have rådført sig eksempelvis med Fred Leuchters "Rapport om krematorier og gaskamre i Auschwitz, Birkenau og Majdanek (Nordland Forlag 1990, hvor der på side 10 findes en tabel med data for Zyklon B-gas (HCN). Vægtfylden som gas er (ved 31 grader) målt til 0,947. Gassen er altså lettere end luften.
JB fabulerer om, at jøderne dannede en slags pyramide, angiveligt for at undgå gassen, der langsomt steg op nedefra. Det eneste vidne til denne umulighed er JB selv.
JB hævder, at Christian Lindtner bevidst laver fejl, at Lindtner argumenterer i "ond tro". Noget præcist eksempel herpå blev ikke givet. Da Lindtner prøver at argumentere videnskabeligt og logisk, må JB give sorteper videre til videnskaben og logikken og lovene herfor. Undertiden kommer videnskab og logik til resultater, man ikke bryder sig om. Det kemiske eksempel, ovenfor, er et godt eksempel på, hvorledes den blumske genialitet overskriver de gamle og snævre faglige grænser.
EB fik lov til at blive spiddet på dilemmaet med dørene. Intervieweren, der nok kunne mere end sit Fadervor, bad om en forklaring på dørenes paradoks: Hvis dørene til de såkaldte gaskamre åbnedes indad, ville de så, rent logisk, ikke blive spærret af ligene? Så kunne "de fanger, der var udpeget til at gasse dem" (vidnet Olly Ritterband, der dermed frikender SS for hidtil antaget direkte medvirken ved gasningerne) jo slet ikke få dørene åbnet! EB indrømmede. at dette var noget af et mysterium - et mysterium hun også - men uden held - havde drøftet med lederen af museet i Auschwitz, sommeren 2005.
Adspurt om de mærkelige døre og deres bevægelsesretning, tog EB sin tilflugt til en snak om de kighuller, der angiveligt var i disse døre. I betragtning af at de pågældende døre ikke er bevaret, løber vi dermed ind i endnu et mysterium: Hvor ved hun fra, at der var kighuller?. Ikke nok med det. Kighullerne, som ingen kan se, var tilmed forsynet med et lille jerngitter - angiveligt for at folkene inde i det såkaldte gaskammer ikke skulle kunne smadre glasset, vel for at få luft.
Det er rigtigt, at der blev leveret gastætte døre med kighuller og gitter til Auschwitz. Og ikke kun til Auschwitz. Den slags døre blev benyttet mange steder, fx i beskyttelsesrum, også på Jyllands vestkyst. På sådanne døre er gitteret anbragt på ydersiden af døren! Hvorfor? De gastætte døre skal beskytte mod at gas trænger ind i beskyttelsesrummet. Gitteret skal altså beskytte mod slag osv., som kunne medfør, at gas trænger ind i rummet.
EB flugtforsøg fra dør til kighul resulterer således i, at hun har peget på et helt nyt paradoks: Gitteret sad på den forkerte side - hvis der da overhovedet var et kighul og et gitter i dørene til "gaskammeret"! Skulle jerngitteret forhindre SS i at slå glaset itu, for således at lede en mundfuld frisk luft ind til de jøder, der stod der, 19-20 stk per kvadratmeter?
Her er nok et mysterium at drøfte under næste besøg i Auschwitz!
Og der er flere mysterier. Et af de vidner, JB og EB påberåber sig som troværdigt, Pery Broad, hævder, at der blev gasset 4000 mennesker ad gangen. Da vi kender rummets størrelse, bliver det til 19 mennesker per kvadratmeter. Ikke nok med at det er en umulighed, men - havde det været sandt - så ville hele rummet have været mere end fyldt til bristepunktet. Man havde slet ikke kunnet se ind i rummet. Derfor havde der heller ikke været nogen mening i at forsyne døren med en lille rude.
EB har forstået, at hele historien om gaskamrene og dermed holocaust, står og falder med eksistensen af hullerne. Gaskamrene var jo Hitlers "masseødelæggelsesvåben". Uden dette masseødelæggelsesvåben kunne der ikke være tale om massemord. Gaskamrene kunne ikke være gaskamre, hvis man ikke kunne få gassen ind. Det svarer til at man bygger en garage, der er for lille til at man kan køre bilen ind!
Hullerne MÅ altså eksistere - ellers eksisterer holocaust - hvad enten det staves med lille eller stort h-H - slet ikke. Så er man holocaustbenægter.
EB forklarede - helt rigtigt - at et forskerhold før Irving-sagen 2000 - var en tur i Auschwitz. Formålet var at finde de huller, de huller.
EB hævdede nu, at man faktisk fandt hullerne. Dermed skulle holocaust være reddet for denne gang!
Men dermed talte EB usandt.
I Irving-sagen optrådte Robert van Pelt som sagkyndigt vidne mod Irving. Robert van Pelt indrømmede, at der ikke var nogle huller at se. Han havde personligt undersøgt sagen med flere andre, herunder fru Deborah Lipstadt - en amerikansk professor. Se hans egne ord i hans egen bog: "The Case for Auschwitz. Evidence from the Irving Trial", Bloomington, Indiana 2002, s. 406, hvor van Pelt anmodes om en forklaring på "the fact that the holes could not be observed".
For van Pelt stod det også soleklart, at hullerne SKULLE være der. Ellers havde Irving og Faurisson jo ret: No Holes, no Holocaust.
Derfor mente van Palt, at hullerne var der - men de var USYNLIGE!
Dermed blev van Pelt ufrivilligt holocaustbenægter - for hvis hullerne var usynlige, hvordan skulle vidnerne så have kunnet se dem? Og hvordan skulle SS - eller fangerne (Olly Ritterband) - så have kunnet finde dem? Hvem kan finde en bog på et bord, hvis bogen er usynlig?
Dog må det ikke glemmes, at van Pelt foreslog, at hullerne var blevet muret til! Af hvem? Hvorfor? Hvornår? Disse spørgsmål kunne van Pelt ikke besvare.
Man behøver ikke være murer for at forstå, at man ikke kan mure fire (eller seks, hvis vi følger vidnet Broad) store huller (man kunne se ansigtet af en mand nedefra, Broad) til, så at der ikke er det ringeste spor i cementen. Og især kan man ikke indmure nye jernstivere i hele loftet uden at det sætter spor!
EB taler altså usandt, når hun siger, at hullernes eksistens er blevet påvist af et forskerteam. EB indrømmer selv, klart og tydeligt, at hullerne er altafgørende. Men hullerne er der ikke. Altså var der ingen holocaust.
EB er forvandlet til holocaustbenægter!
For at slippe for denne - sikkert uønskede - betegnelse, må EB søge tilflugt til troen på den usynlige huller. Der er her tale om et klart enten-eller. Enten er du holcaustbenægter, eller også tror du på usynlige huler.
JB hævder, at der foreligger en meget omfattende dokumentation for gaskamrenes eksistens allerede fra det tidspunkt, hvor Auschwitz blev besat af russerne januar 1945.
Der foreligger beretninger og billeder fra dengang, og de er vigtige, vigtigere end JBs ord lader ane. Da russerne besatte Auschwitz, fandt de velnærede mennesker, det ses på fortografier. Russerne fotograferede kvinder, børn, gamle, syge, jøder osv. De var altså ikke blevet udryddet - selv om de skulle være sporløst forsvundet i gaskamrene!
Og russerne fandt heller ingen gaskamre. I de første beretninger hævdede russerne, at jøderne blev anbragt på kæmpemæssige samlebånd og derpå transporteret ind i en højovn. Russerne fabulerede altså om Auschwitz som var det en stor forbrændinganstalt. Senere indså man, at den historie ikke lod sig sælge. Så droppede man den. Man foretog "prøveforsøg", så at sige, med 20.000 jøder. der skulle være blevet drevet sammen i en by, som dernæst blev ramt af en atombombe. Eller historien om at alle jøderne var indgået i den tyske fedt- og sæbeproduktion - osv. osv.
Et særlig vidne er SS-manden Pery Broad.
JB beskylder Christian Lindtner for at begå den fejl, at udelade dele af helheden.
Men Christian Lindtner synes heller ikke om, at man udelader dele af helheden. I hvert fald ikke, hvis man påstår, at delen er det samme som helheden.
Ser man nu på det uddrag fra vidnet Pery Broad, som JB og EB har bragt i hæftet (s. 54) som er udsendt til alle landets gymnasier osv., så ser man, hvorledes den blumske udeladelseskunst kan arte sig i praksis:
Det uddrag, som gives af JB og EB må sammenlignes med originalen i dennes helhed. Vidnets troværdighed må bedømmes.
Det viser sig, at Pery Broad samarbejdede med englænderne. Han var tolk. Han slap i første gang for videre tiltale. Da han senere blev blev stillet for tysk domstol, blev han usikker m.h.t. til sin første beretning. Han slap med en mild straf, medens andre SS-mænd blev henrettet. Pery Broad samarbejdede altså.
I selve den beretning, som måske stammer fra hans egen hånd, er der flere særheder: Forfatteren kan ikke lide SS - men han er selv medlem af SS!.
Han skriver, at der var 4000 mennesker på lidt over 200 kvadratmeter- 19-20
stykker per kvadratmeter. (Vi har tegning, fotografier og ruiner for de rigtige
mål.)
Han skriver, at gassen gjorde sin virkning allerede efter to minutter. Men af
den håndbog, der følger med fra producenten, og af forsøg m.m., fremgår, at
gassen slet ikke er farlig for mennesker de første 15-20 minutter.
Broad taler også om seks huller - men der var ingen huller.
Ja, læseren kan selv studere Broad nærmere - en oplagt elevopgave! Det myldrer
med umuligheder - som vidne er den mystiske Broad - en SS-mand fra Brasilein -
uden værdi.
Dernæst kan elev og lærer spørge JB og EB, hvorfor de har valgt at udelade de afsnit og den baggrundshistorie, der stempler den mærkelige SS-mand Broad fra Brasilien som et ganske utroværdigt vidne?
JB og EB har valgt at indsætte en lille afklippet drengehoved på omslaget og højresiderne i deres yderst dilettantiske gymnasiehæfte.
Meningen hermed, forstod lytteren, var at belyse holocaustbenægterens metode, som altså skulle gå ud på kun at se på en lille del af helheden.
Der gives ingen eksempler på at anklagen passer på JB og EBs modstandere.
Derimod giver JB og EB selv talrige eksempler på, at de selv anvender den metode, de i næste øjeblik forkaster som uvidenskabelig. De meddeler kun enkelte udsagn fra Broad. Udsagn, der viser, at Broad ikke er et troværdigt vidne, udelades i tavshed. Det svarer meget godt til billedet af drengen med det (måske) sunde ansigt, og den syge krop.
Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning. www.holocaust.nu