[Dette er et læserbrev, der blev bragt i Dagbladet Information den 9/9-94]

Jeg har lidt svært ved at forstå, hvorfor man lige netop ikke må stille spørgsmålstegn ved jødernes skæbne under anden verdenskrig, når man må det ved alle andre historiske begivenheder.
I USA har man f.eks.. bygget et særligt Holocaust museum, trods det, at de amerikanske jøder aldrig har lidt overlast og altid har hørt til blandt de bedst uddannede og mest velhavende. Man kunne spørge sig selv, om det ikke havde været mere relevant, hvis man havde bygget et museum for de amerikanske indianeres skæbne eller negerslaveriet. Hvorfor har jødernes lidelseshistorie en særstilling i forhold til andre etniske gruppers?
Abraham Foxman, der er leder af en jødisk organisation i USA, der blandt andet bekæmper anti-zionistisk virksomhed og kritik af Israel, besvarer dette spørgsmål. Hans organisation, ADL er en underafdeling af den jødiske loge B'nai B'rith. I ADL publikationen, ADL On the Frontline fra januar 1994 skriver han:

"Holocaust er noget ganske andet. Det er en enkeltstående begivenhed. Det er ikke blot et eksempel på et folkemord, men er et næsten fuldbyrdet overgreb på Guds udvalgte børn og således på selve Gud. Det er en begivenhed, der står direkte i modsætning til skabelsesberetningen, som er beskrevet i Biblen; og lige som dens direkte modsætning, som bliver genoplevet ugentlig med sabbatten og årligt med Toraen, må den blive husket fra generation til generation."

Det er altså, fordi jøderne ifølge religiøse skrifter opfatter sig selv som Guds udvalgte folk, at jødernes lidelseshistorie bliver regnet for vigtigere end andre folkeslags.
Ganske som den kirkelige inkvisition for et par århundreder siden forfulgte mennesker med afvigende religiøse holdninger, bliver personer, der i dagens Tyskland og Frankrig nægter at indordne sig under holocaustkulten, idømt fængselsstraffe. Jeg synes derfor ikke, at Danmark på nogen måde skal hjælpe Tyskland i dets bizarre heksejagt på de såkaldte holocaustbenægtere.