Er jeg racist?
af Ole Kreiberg
Racisme er defineret som troen på sin egen races overlegenhed og medfødte ret til at herske over andre racer. Jeg går bestemt ikke ind for sidstnævnte, da det at herske over andre racer jo indebærer, at flere racer bor indenfor samme statsdannelse. Af samme grund bryder jeg mig ikke om at fremhæve f.eks. den hvides races overlegenhed, da denne tankegang kunne lede til hvidt overherredømme over andre racer. Noget sådant anser jeg for en vederstyggelighed, da det før eller siden vil føre til raceintegration og raceblanding. Jeg kan derfor ikke acceptere racehierarki og apartheid.
Konsekvensen af min holdning er, at racerne skal leve helt uafhængigt af hinanden indenfor hver deres statsdannelse. Dette er den eneste løsning på racespørgsmålet, der i det lange løb vil tilfredsstille alle racer og skabe permanent fred. Alt andet, det være sig racisme eller antiracisme, er lappeskrædderier. Derfor kan man ikke kalde mig racist i klassisk forstand.
Derudover kaldes straffelovens §266b ofte for racismeparagraffen. Her tales der ganske vist ikke med et eneste ord om racisme men om at forhåne, true og fornedre andre racer. Jeg forhåner, truer eller fornedrer naturligvis ikke andre racer, tværtimod ønsker jeg, at alle racer skal frigøre sig fra afhængighed af hinanden.
Så længe nogle racer er afhængige af andre, vil der altid være grobund for klassisk racisme.
Så længe der opholder sig racefremmede fra den tredje verden i Danmark, der kun er her, fordi de ikke er i stand til at skabe sig den samme levestandard i deres hjemlande, vil der være grobund for følelse af raceoverlegenhed og måske endda forhånelse og fornedring. Racismen er således kun symptomet på problemet og ikke dets årsag. Årsagen er det multietniske samfund.
Så snart den etniske homogenitet er genskabt, vil disse negative fænomener forsvinde som dug for solen. Derfor hvis man seriøst ønsker at komme racismen til livs, må man nødvendigvis have alle racefremmede hjemsendt.
Tilbage til undermenu