Idet jeg henviser til sagen mod Kaj Vilhelmsen, som ifølge anklagemyndighedens påstand skulle have overtrådt straffelovens paragraf 266b ved på sin internethjemmeside http://www.faelleslisten.org at have et indlæg med titlen Bagom Islam. Nu er det jo tilfældet, at Kaj Vilhelmsen ikke selv har skrevet dette indlæg, hvorfor det ikke er hans eventuelle ulovlige synspunkter, som dette indlæg udtrykker. Han er altså alene anklaget for at have viderebragt andres synspunkter.

Når denne sag har min særlige interesse, skyldes det blandt andet, at det er mig, der for adskillige år siden satte det ind på denne hjemmeside, hvor jeg var webmaster i en periode, før Kaj Vilhelmsen og andre fra Fælleslisten Mod Indvandringen selv fik lært at lave hjemmesider. Kaj Vilhelmsen sendte det ovennævnte skrift på diskette til mig, hvorefter jeg konverterede det til det rette tekstformat (html) på min computer og overførte det til hjemmesiden via ftp. Dette gør mig faktisk medskyldig i den af anklagemyndigheden påståede tankeforbrydelse. Jeg har således part i sagen, og De kan derfor ikke afvise min henvendelse med, at jeg ikke er klageberettiget. Jeg beder dem derfor venligst at svare på nedenstående spørgsmål:

I Grundlovens paragraf 77 står:

"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres"

Hvis de anklager Kaj Vilhelmsen eller mig for at have offentliggjort skriftet, vil det altså sige, at statsmagten via lovgivningen og domstolene kan kræve, at massemedier og webredaktører udfører censur af det materiale, som man har tænkt sig at offentliggøre. Naturligvis kan forfatteren af det ovennævnte skrift, Bagom Islam, gøres ansvarlig overfor en domstol ifølge grundlovens paragraf 77, men kan det medie, der har valgt at bringe udtalelser fra personer, der ikke er ansat på eller på anden vis er tilknyttet til mediet, gøres ansvarlig ifølge loven, uden der er tale om et censurkrav fra statens side i strid med samme grundlovsparagraf? "Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres", står der jo tydeligt. Da jeg selv på min egen hjemmeside har indsat mange indsendte indlæg, der kunne tænkes at mishage magthaverne, mener jeg, at jeg har et krav på en juridisk redegørelse om, hvilke censurkrav anklagemyndigheden kan tillade sig at stille til mig uden at komme i konflikt med grundlovens paragraf 77. Desuden vil jeg også meget gerne have en juridisk redegørelse for, hvad grundlovens paragraf 77 mener med "andre forebyggende forholdsregler".

Derudover står der jo også i grundlovens paragraf 77, at man kan gøres ansvarlig overfor en domstol. Altså er det kun en domstol, der kan og bør afgøre, hvad der er ulovligt. Webredaktører som mig har ikke en domstols kompetence, så de, der har indsendt materiale til vore hjemmesider, må selv være ansvarlige for, om deres udtalelser er lovlige eller ej.

Jeg mener, at grundlovens paragraf 77 bør forstås sådan, at det kun kan være ulovligt at viderebringe det materiale fra udenforstående, som en domstol har vurderet ulovligt.. En webredaktør skal ikke forsøge at lege domstol eller censurinstans - det har man domstolene til. Hvis De mener, at der er noget forkert i denne vurdering, ville jeg være meget taknemmelig, hvis de ville forklare mig hvad. På forhånd tak.

Jeg har vedlagt en kopi af denne henvendelse til Rigsadvokaten, Folketingets Retsudvalg samt Justitsministeriet, da jeg mener, at denne sag rejser principielle spørgsmål, der er almen interesse i at få afklaret. Der bør i en demokratisk retsstat være helt præcise retningslinjer for, hvor ytringsfrihedens grænser går, og hvad der kan defineres som ulovlige statslige censurkrav og andre forebyggende foranstaltninger (jævnfør grundlovens paragraf 77).

I øvrigt vil jeg gerne benytte lejligheden til at fremføre overfor Folketingets Retsudvalg , at jeg anser paragraf 266b for en sær gummiparagraf, som ikke er en demokratisk retsstat værdig. Se f.eks. på den sidste dom mod Mogens Glistrup. Han blev dømt for at forhåne og fornedre muslimerne med sin påstand om, at de var ude på at slå danskerne ihjel. Med sine bemærkninger giver han da nærmere udtryk for frygt eller måske endda forfølgelsesvanvid, hvilket ikke er omfattet af denne paragraf. Domstolene har så valgt for politisk at behage magthaverne at tolke hans frygt og muslimforskrækkelse som forhånelse og fornedring. Det er ikke betryggende for retssikkerheden, at domstolene sådan efter behag kan kalde bekymring, frygt og fjendtlighed overfor en bestemt religiøs gruppe for forhånelse og fornedring blot for at få det til at passe ind i bestemte lovparagraffer.

Ydermere vil jeg i den forbindelse også gerne spørge Folketingets Retsudvalg, hvorfor USA kan have den fulde og konsekvente ytringsfrihed, når Danmark ikke kan? Er det danske demokrati da ikke ligeså stabilt og rodfæstet som det amerikanske? Hvorfor kan Danmark ikke tage det samme forbehold som USA overfor FNs konvention om bekæmpelse af racisme?

Med venlig hilsen,

Ole Kreiberg,
Christian Xs Alle 19 2mf,
2800 Lyngby.

[Svaret fra statsadvokaten:

Skannet og konverteret til html fil)].

31.08.2000

Ole Kreiberg,
Christian X's Allé 19, 2 mf.,
2800 Lyngby

JOURNAL NR.

SA 1-00-49-200

Ved skrivelse, modtaget den 28. august 2000, har De rettet henvendelse hertil vedrørende en sag mod Kaj Vilhelmsen, om hvem De oplyser, at han ifølge anklagemyndighedens påstand har overtrådt straffelovens § 266 b ved på sin internethjemmeside at have et indlæg med titlen Bagom Islam.

Jeg har opfattet Deres henvendelse, som en klage over, at der er rejst tiltale mod Kaj Vilhelmsen som anført.

Da det ikke er muligt i Statsadvokaturen umiddelbart at identificere sagen, skal jeg anmode Dem om at meddele mig, ved hvilken politimyndighed sagen verserer.

Med venlig hilsen,

K. Hjorth

4. oktober 2000

Statsadvokaten for København
Jens Kofodsgade 1, 3
1268 København K

Angående journalnr. SA 1-00-49-200

Jeg takker for Deres svar af 31/08-2000 på min henvendelse af 28/08-2000.

Først må jeg beklage mit sene svar, der skyldes, at jeg har været bortrejst i hele september måned og derfor først efter min hjemkomst har kunnet læse Deres svar.

Jeg har nu talt med Kaj Vilhelmsen om det førnævnte forhold, og han har oplyst, at han i august måned var indkaldt til forhør med sigtets rettigheder hos København Politis Drabsafdeling afdeling A. Jeg går derfor udfra, at en sag af denne art ender hos statsadvokaten, som har den endelige afgørelse.

De skriver i Deres svar, at de har opfattet min henvendelse som en klage over, at der er rejst tiltale mod Kaj Vilhelmsen. Min klage går egentlig langt videre end blot til Kaj Vilhelmsens specifikke sag. Min klage går på en generel utilfredshed over måden, hvorpå § 266b anvendes af domstolene i forhold grundlovens § 77. Ved at indkalde Kaj Vilhelmsen til forhør på grundlag af et forhold, der næppe holder til at rejse en sigtelse ved domstolene, da ingen af de under forhøret nævnte udsagn er fremsat af Kaj Vilhelmsen selv men blot er refereret og viderebragt af ham, har man tilsyneladende blot haft til hensigt at intimidere ham til at censurere, hvad han viderebringer på sin hjemmeside. Disse handlinger fra politiets side må regnes for det som grundlovens § 77 kalder for andre forebyggende forholdsregler. Myndighederne forsøger her på grundlovsstridig vis indirekte at intimidere en borger til at udføre censur. Det er denne handlemåde, som jeg klager over.

Derudover er jeg også utilfreds med domstolenes generelle håndtering af § 266b sager. I den sovjetiske straffelovgivning fandtes der en paragraf, der forbød bagvaskelse af Sovjetunionen. Ligesom det ved første øjekast lyder meget rimeligt, at man ikke må forhåne, fornedre og true nogen verbalt (§ 266b), lyder det da også meget rimeligt, at man ikke må bagvaske staten (her Sovjetunionen). I Sovjetunionen blev imidlertid al kritik af sovjetregeringen og den kommunistiske ideologi af domstolene opfattet som bagvaskelse, hvorved mange tusinde sovjetborgere blev sendt i arbejdslejr. Sådan virker en gummiparagraf, og det er netop lige, hvad domstolene har gjort § 266b til. Glistrups frygt og paranoia i forhold til muslimerne bliver af domstolene opfattet som forhånelse og fornedring således, at man kan dømme ham og således gennem dommen skræmme andre borgere fra at ytre sig om indvandringsspørgsmålet. Dette vil sige at udøve selvcensur. Jeg mener imidlertid, at man i en demokratisk retsstat bør holde sig helt og holdent til lovens bogstav og ikke forsøge at vurdere, hvem der politisk fortjener at blive straffet for at have udtrykt deres af magthaverne uønskede tanker og synspunkter. Står der forhåne og fornedre i loven, skal anklagemyndigheden kunne bevise, at der er virkelig er tale om forhånelse og fornedring og ikke blot f.eks. frygt, ængstelse, kritik eller generel utilfredshed, som der er ingen lov er imod. Står der i grundloven, at censur og lignende forebyggende forholdsregler ikke kan indføres, er det domstolenes pligt at dømme på sådan en måde, at ingen lovgivning kan virke som censur eller andre forebyggende forholdsregler. Min klage går derfor på, at domstolene har dømt politisk og ikke juridisk i mange af disse § 266b sager. Anklagemyndighedens adfærd er således politisk og ikke rent juridisk sådan som den burde være i en demokratisk retsstat.

Med venlig hilsen,

Ole Kreiberg,
Christian Xs Alle 19, 2mf
2800 Lyngby

[Svaret fra statsadvokaten:

(Scannet og konverteret til html fil)]

06.10.2000

Ole Kreiberg,
Christian Xs Allé 19, 2. mf
2800 Lyngby.

JOURNAL NR.

SA 1-00-49-200.

Vedr. Deres klage over sagen mod Kaj Vilhelmsen.

Ved skrivelse af 4. oktober 2000 har De præciseret Deres tidligere hertil indgivne klage over en mod Kaj Vilhelmsen verserende straffesag vedrørende overtrædelse af straffelovens § 266 b.

Ifølge Deress skrivelse klager De dels over behandlingen af selve den nævnte sag, dels over behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b generelt, idet De synes at mene, at der i for vidt omfang dømmes for overtrædelse af den nævnte bestemmelse, hvilket De finder i strid med grundlovens § 77 om ytringsfrihed.

For så vidt angår den konkrete sag har De alene anført, at den verserer ved Københavns Politi, men De synes ikke selv at være impliceret i den. Jeg må derfor anmode om en fuldmagt til Dem fra Ka Vilhelmsen, før jeg kan behandle klagen.

Endvidere må det over for mig præciseres, hvad det er for udtalelser, De mener politiet med urette anser for omfattet af til straffelovens § 266 b.

For såvidt angår Deres generelle bemærkninger om anklagemyndighedens og domstolenes behandling af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal jeg bemærke, at jeg ikke kan behandle klager over domstolene. Skal der ske en ændring af domstolenes praksis, må det i givet fald ske ved en ændring af lovgivningen.

Med venlig hilsen

K. Hjorth
Statsadvokat

15-10-2000

Statsadvokaten for København, Frederiksberg og Tårnby,
Jens Kofodsgade 1, 3
1268 København K

Journalnummer SA 1-00-49-200

Jeg takker for deres brev af 06/10-00.

Jeg har omsider modtaget den af Dem krævede fuldmagt fra Kaj Vilhelmsen.

Lad mig starte med at svare på, hvad jeg mener, at politiet med urette i Kaj Vilhelmsensagen regner for omfattet af § 266b.

De ytringer, som politiet under afhøringen præsenterede Kaj Vilhelmsen (KV) for, er beviseligt ikke skrevet af Kaj Vilhelmsen selv. Den ene handlede om sygdomme hos nyligt ankomne udenlandske adoptivbørn og var citeret fra avisartikler uden, at KV havde tilføjet noget. Her går min klage på følgende:

Aviserne, som KV har citeret fra, kan straffrit skrive, hvad der af en eller anden grund pludseligt bliver kriminelt, når det samme gøres af KV. Er der ikke lighed for loven? Og i øvrigt, hvorfor skal det overhovedet regnes for forhånende og fornedrende at nævne, at nogle nyligt ankomne udenlandske adoptivbørn har medbragt sygdomme fra hjemlandet. Jeg var selv for mange år siden i Indien, hvor jeg blev smittet med smitsom leverbetændelse (hepatitis epidemica). Denne sygdom var meget udbredt i Indien, og er det vist stadigvæk. Hvorfor skulle det dog være strafbart at nævne dette forhold? Statens Seruminstitut oplyste mig i øvrigt om denne sygdoms kraftige udbredelse i Indien, før jeg rejste. Er det forhånende? En bekendt af mig vendte i øvrigt for nogle måneder siden hjem fra Indien med denne sygdom. Skulle det virkelig være forhånende at nævne dette?

Det andet forhold går på, at KV på sin hjemmeside har et skrift med titlen, Bagom Islam. Dette skrift har han heller ikke selv skrevet men fået tilsendt udefra. Dette indlæg har i øvrigt cirkuleret i årevis uden nogen myndighed har fundet det værdigt til nogen efterforskning med henblik på at rejse en straffesag efter § 266 b. En af de sætninger fra Bagom Islam, som politiet præsenterede KV for, stammer oprindeligt fra et værk fra 1700-tallet skrevet af en englænder ved navn Gibbons. Dette værk har således været at finde i handlen og på bibliotekerne i flere hundrede år uden nogen har gjort indsigelse. Når det nu bliver sat i forbindelse med KV's hjemmeside, bliver det pludselig ifølge politiet kriminelt. Noget af det, som politiet fandt "stødende", handlede om muslimernes adfærd i 600-tallet. Hvad har det nu at gøre med nutidens muslimer? Samme englænder kunne da med lige så stor ret have skrevet om danskernes adfærd i England og andre steder i Europa i 800 og 900-tallet (vikingetiden) og kommet med den bemærkning, at danskerne var hærgende og barbariske verdensforbrydere. Men har det noget med nutidens danskere at gøre? Med nutidens målestok kan megen historisk adfærd med rette beskrives som forbryderisk og barbarisk. Muslimske erobreres adfærd i f.eks. Indien i 1200-tallet beskrives ifølge samtidige islamiske kilder på en måde, som efter nutidens normer sagtens kan betegnes som krigsforbyderisk og groft menneskerettighedskrænkende. Og hvad så? Er disse beskrivelser strafbare?

Min klage går derudover på, som jeg allerede har præciseret i mine forrige henvendelser, at anklagemyndigheden i strid med grundlovens § 77 åbenbart mener, at massemedier og hjemmesideejere skal udøve censur af indsendt materiale. Jeg kan kun fortolke grundlovens § 77 på følgende måde: En domstol kan dømme en person for udtalelser, hvorefter disse udtalelser eller de skrifter, hvori de forekommer, er ulovlige at viderebringe. Det er således først ulovligt at viderebringe dem, når en domstol har erklæret dem ulovlige. Alt andet vil jo være et grundlovsstridigt krav om censur. I Tyskland og Frankrig, hvor retsbeskyttelsen af ytringsfriheden er betydelig ringere end i Danmark, har man såkaldt indekserede bøger og skrifter, som det er forbudt at forhandle eller videregive. Det er imidlertid ikke ulovligt for f.eks.boghandlere at videresælge disse skrifter, før de er blevet indekserede af myndighederne. Der straffes nemlig ikke med tilbagevirkende kraft. I nogle af de sager, som jeg har fulgt i Frankrig og Tyskland, hvor forfattere af bestemte bøger er blevet dømt, er forlæggerne derimod gået fri. Der foreligger nemlig kun et strafbart forhold ved viderebringelse efter, at der er afsagt en dom, da staten jo ikke kan kræve forcensur. Noget lignende gælder også i Danmark ifølge grundlovens § 77, og det er især dette forhold, som jeg hæfter mig ved. Da jeg selv har en hjemmeside med kontroversielt indhold, hvoraf kun en lille del er forfattet af mig personligt, mener jeg at have en interesse i at få afklaret med hvilken begrundelse anklagemyndigheden mener, at det er strafbart for KV at undlade at udøve forcensur af indsendt materiale (her Bagom Islam) eller avisartikler (om nyligt ankomne adoptivbørns medbragte sygdomme), som han citerer fra. Mener anklagemyndigheden virkelig, at KV skal censurere ellers tilsyneladende lovlige avisartikler, før han citerer fra dem?

Lad mig til slut komme med nogle generelle betragtninger om § 266 b og racismebegrebet. § 266 b stammer fra 30erne, hvor forholdene var ganske anderledes end i dag. Dengang herskede europæiske kolonimagter og hvide mennesker over næsten alle farvede folkeslag. Ifølge Gyldendals Fremmedordbog defineres racisme som "troen på egen races overlegenhed og medfødte ret til at herske". Dengang tjente racistisk ideologi til at holde de farvede folkeslag nede og opretholde de koloniale magtstrukturer. Denne undertrykkelse kunne udføres både med våbenmagt og psykologisk med forhånelse og fornedring. Disse tider er imidlertid forlængst forbi. I dag drejer etniske konflikter sig om noget helt andet, nemlig om uafhængighed og selvbevarelse. Overalt ser man konflikter, hvor folkeslag ønsker adskillelse og selvstændighed, fra Baskerlandet til det det tidligere Jugoslavien, Kurdistan, Palæstina, Cypern, Kashmir, Timor, Sri Lanka, Sydsudan o.s.v. Hverken Glistrup, Kaj Vilhelmsen eller nogen andre indvandringsmodstandere ønsker at herske over etnisk fremmede. Tværtimod ønsker de først og fremmest at genskabe et ægte dansk Danmark uden denne masseindvandring. Når Glistrup ønsker et "islamfrit Danmark", mener han det samme som, når f.eks. en basker ønsker et Spaniensfrit Baskerland eller en kurder et Tyrkietfrit Kurdistan. De etnisk fremmede indvandrere opfattes som kolonisatorerne og den oprindelige danske befolkning som de koloniserede. Læg også mærke til, at indvandringsmodstanderforeningen, Den Danske Forening, har vundet flere injuriesager, hvor retten har fastslået, at det ikke er berettiget at kalde den og dens indvandringsmodstand for racistisk. KV har i øvrigt selv en gang været medlem af denne forenings styrelse.

Trods det, at racisme ikke er nævnt i § 266 b (eller nogen anden lov), kaldes denne paragraf alligevel ofte fejlagtigt for racismeparagraffen, og det selvom det f.eks. næppe er ulovligt at udtale, at "den hvide race er overlegen og naturligt den bedste til at herske". Dette er ellers ægte racisme ifølge den korrekte og anerkendte definition af racisme. Altså er det noget sludder at sige, at racisme er ulovligt. Og sådan kunne man blive ved med at kritisere denne tåbelige paragraf og de lige så tåbelige lovgivere og domstole, der nægter at se den nutidige konkrete virkelighed og etniske problemstilling i øjnene men klamrer sig i stedet næsten paranoidt til fortidige og irrelevante fjendebilleder.

Med venlig hilsen,

Ole Kreiberg
Christian Xs Alle 19
2800 Lyngby

[Svaret fra statsadvokaten:

(Scannet og konverteret til html fil)]