Dette er en artikel af Sune Dahlgård, der blev trykt i
tidsskriftet Danskeren i april 1995. Sune Dahlgård var
interneret i Frøstruplejren under krigen, fordi han havde
fremstillet og distribueret illegale blade.
Sune Dahlgård er Dr. phil i historie. For et forebygge
misforståelse bedes det bemærket, at alle citater i
anførselstegn faktisk er taget ordret fra de trykte
bemærkninger til det af justitsministeren fremsatte lovforslag.
Tyskerloven
I mere end to menneskealdre mellem 1871 og 1945
levede Danmark i frygt for den overmægtige tyske nabo og
indrettede sig i det væsentlige efter dennes ønsker og
interesser. Det er blevet kaldt "tyskerkursen." Denne
endte alligevel med nazi-tysk besættelse 1940-45 og
frihedskampen. I besættelsesårene arbejdede et dansk nazi-parti
(DNSAP) hånd i hånd med den tyske besættelsesmagt. Trods det
og forbitrelsen i 1945 gjordes det ikke strafbart at have været
medlem af dette parti, og der indførtes ikke forbud mod at danne
nazistiske partier eller at udøve nazistisk propaganda i
Danmark. Grundlovens frihedsrettigheder gjaldt også her. Nu i
50-året for befrielsen stilles der - efter tysk pres - forslag
om en lovbestemmelse, der i realiteten kan betyde indførelse af
sådanne forbud. Den berygtede straffelovsparagraf 266b, som man
for blot et års tid siden af hensyn til ytringsfriheden
drøftede helt at afskaffe, foreslås nu udvidet med en ny og
strengere straffende tilføjelse om "propaganda-
virksomhed", og i bemærkningerne til lovforslaget omtales
det, at formålet navnlig er at imødegå, "at Danmark
bliver et fristed for udbredelse af nazistisk propaganda".
Dette skønt nazisme slet ikke er nævnt i lovteksten. Da jeg for
godt 50 år siden som tyskernes fange sad i forhør på
Shellhuset i København hos deres "Sicherheitspolizei"
- populært kaldet Gestapo - anklagedes jeg for udbredelse af
"Hetzschriften" - det, vi andre kaldte illegale blade.
Og det skal da slet ikke nægtes, at vore gerninger dengang havde
- som det nu hedder i bemærkningerne til det foreliggende
lovforslag - "karakter af propagandavirksomhed", nemlig
for at genvinde et frit Danmark som et dansk land for det danske
folk, og at det - som det sammesteds hedder - medførte "en
systematisk anvendelse af stærkt negativt ladede udtalelser og
påstande vedrørende bestemte grupper af personer", som var
omfattet af datidens paragraf 266b'ere. Ja, der var såmænd nok
tale om "en systematisk udbredelse af diskriminerende
udtalelser m.v., herunder til udlandet, med henblik på at
påvirke meningsdannelsen" Overtrædelsen var skam også
"begået af flere i forening". Om en hel del af de
uansvarlige elementer, som datidens samarbejdspolitikere kaldte
os, kunne det vist med sandhed siges, at "de samvirkende
tilhører samme parti, forening eller anden organisation, og
fremsættelse af ytringer af den omhandlede karakter er et led i
den pågældende organisations virke". Ytringerne var endog
"fremsat i et medium, der indebærer en større udbredelse,
eksempelvis et trykt skrift." Og man mindes vore næsten
patetiske anstrengelser for at skaffe trykkemaskiner til vore
"Hetzschriften", når man læser, at "anskaffelse
eller besiddelse af trykke- eller kopimaskiner kan indicere, at
der har foreligget - eller er tilsigtet... - en mere omfattende
udbredelse".
Kort sagt: Lovforslaget 1994-95 passer på en prik til at
legitimere den undertrykkelse af ytringsfriheden, som i 1944-45
udøvedes af den tyske besættelsesmagts frygtede og hadede
Gestapo. En rigtig tyskerlov - og med historiens ironi fremsat
efter pres fra nutidens tyske magthavere.
Hvad er så det sande formål? For det kan da ikke være at lukke
munden på den i forvejen næsten lille flok danske nazister, som
kun er kommet frem i lyset ved visse mediers utrættelige virke
for at promovere dem. Det giver heller ikke megen mening med de
få tyske ditto, som havde forvildet sig herop og nu mestendels
er fordrevet ved de mini- krystalnætter, som arrangeredes i
kværs og andetsteds med velvillig bistand af de
"autonome" anti-danske rødnazister. "Forslaget
skal bl.a ses på baggrund af de stadig mere fremtrædende
tendenser til intolerance, fremmedhad og racisme både i Danmark
og i udlandet", hedder det da også i bemærkningerne til
lovforslaget. Men de således opregnede "tendenser" er
jo blot led i magthavernes "propaganda- virksomhed" og
slagord i deres "Hetzschriften" som fordømmende
betegnelser for folks naturlige modstand mod den nationalt
ødelæggende indvandrings- politik, der er drevet i snart en
menneskealder. Forslaget synes i virkeligheden vendt mod de
danskere, der i dag som for 50 år siden kæmper for at bevare
eller genvinde Danmark som et dansk land for det danske folk
befriet for nutidens invasionsstyrker. I hvert fald passer
lovforslaget efter sine egne forklaringer som fod i hose til at
bekæmpe nutidens modstandsfolk. Med udflydende særlovgivning,
der lader sig fortolke og strække til at undertrykke al ubekvem
national modstand, som man jo forlængst har udskreget som
"intolerant, fremmedhadsk og racistisk" gøres danske
fængsler og fangelejre ligesom i sin tid den tyske
besættelsesmagts klar til at modtage de formastelige og
uansvarlige.
Mere end nogensinde er der brug for en ny modstandsbevægelse -
modig, stærk og dansk.
[Ovennævnte lovforslag blev rent faktisk vedtaget af alle folketingets partier minus venstre og fremskridtspartiet]