Svar til en lettere stødt jødinde

 

Af Marianne Herlufsdatter og Lars Thirslund, VESTLIGT SAMISDAT

 

Kære Jeanette Cohn,

Læs hvad der står i VESTLIG SAMISDAT. Vi gør ikke jøderne kollektivt ansvarlige for "hele fremmedproblemet". Danske politikere har naturligvis det direkte ansvar. Derfor må vi nu vælge nogle helt andre.

Men, når disse politikere så længe har forrådt deres eget land, skyldes det, at media til for kort tid siden i den hyklede humanitets navn er gået i brechen for at slippe endeløse rækker af "stakkels forfulgte flygtninge" ind og uddele statsborgerskab uden nogen sinde at spørge om, hvilke religiøse og/eller politiske holdninger de skjult eller åbent bringer med sig ind i vort samfund. Og enhver, der kritiserede denne naivitet, for ikke sige dumhed, er blevet overøst med de kendte skældsord: racist, fascist, nazist, nationalist.

Det er endda ikke det værste, som er, at artikler og læserbreve, der svarede igen og kritiserede den officielle skinhellige holdning, er blevet afvist af så godt som alle media. Ekstrabladets velkomne holdningsskift er af nyere dato. Og de andre media har ændret sig meget lidt.

Vi dokumenterer, at jødiske skribenter og chefredaktører er direkte ansvarlige for den ensidighed, der råder i danske media og også i TV. De er ansvarlige for, at danskerne fyldes med ammestuehistorier fra greulpropagandaen under og efter II Verdenskrig, og for at vi intet får at vide om den omfattende litteratur, som for længe siden har gennemhullet myterne.

Der er brudt en breche i informationsmonopolet; men dette er ikke, som du siger, en saga blot. Størstedelen af befolkninger får stadigvæk hovedparten af sin information fra presse og TV, og her er censuren stadigvæk effektiv. Artikler og ledere publiceres på løbende bånd med usandheder, og saglige svar afvises.

Du indrømmer, at det, du kalder "elitære jøder", har gjort sig uheldigt bemærket ved at agitere for indvandring i Danmark. Hvorfor angriber du os, der har påvist dette; men ikke dit eget samfunds ledere, som du synes at være uenig med? Men netop disse ledere påberåber sig gang på gang deres høje etiske standard, som har sit fundament i deres religion, som de gerne vil have, at vi skal tro, er særligt ophøjet. Vi har ikke fundet dette alvorligt før for knapt 3 år siden, da alle danskere af mediemogulen Hebert Pundik blev belært om, at vi ikke måtte afvise de "nye danskere" fordi deres kultur, madvaner og kønsnormer er forskellige fra vore. Lad gå med madvanerne; men at han vurderer begrebet kultur så lavt, at det ikke er noget, man skal bekymre sig om, var meget ubehageligt. Og så sprang han adræt over til at argumentere med sin egen kultur, den jødiske, hvis essentielle budskab han formulerede: "Vis hensyn, forsvar andres ret til at være anderledes". Var det virkelig jødedommens idé? Det skurrede lidt mod, hvad man hørte fra Mellemøsten.

Du bør ikke bebrejde os, at vi fandt det nødvendigt at undersøge nærmere, hvad der står i det jødiske samfunds "hellige bøger, hvad enten du og andre nu tror på dem eller ej.

Det viste sig, at flertallet af os danskerne, ja vesteuropæere, er ført bag lyset. Der er en grundlæggende forskel mellem den kristne og den jødiske religion. Vi peger på nogle grundtræk i Samisdat IV, hvor vi dog understreger, at det er Jesu lære, som den træder frem gennem evangelierne, som er det grundlæggende, ikke de kristne præsters udlægning.

Det står da klart, at ingen med henvisning til Jesu forkyndelse kan hævde det moralsk forsvarlige i at udslette et andet kulturfolk på 80 millioner med samt dets sprog, deriblandt nogle af musikkens, litteraturens og filosofiens absolutte mesterværker.

Men en så makaber plan kan motiveres med henvisning til Mosebøgerne og Talmud. Og det er ikke blot fantasi, men noget som faktisk er sket. Vi beretter om dette med omtale af bogen "Germany Must Perish" i Samisdat nr. I. I Samisdat nr. II refererer vi den store jødiske dissident Israel Shahaks bog "Jewish History, Jewish Religion". Den advarer især jøder, men selvfølgelig os andre, mod de mørke sider i judaismen. Danske jødiske ledere retter systematisk kritik mod danskerne og vor kristne kultur, hvis adelsmærke, vi netop vil hævde, er, at den er skeptisk overfor kirkelig ortodoksi, hvilket er baggrunden for, at vi brød med paven. Vi vil ikke give plads for et nyt præstevælde af muslimsk observans; men vi vil heller ikke styres af judaisk ideologi, som er ekstremt Kristusfjendtligt og nationalt og racistisk ikke anerkender andet end det jødiske folk.