Dette er en redigeret version af et læserbrev i Dagbladet Information den 22.08.86

Af Ole Kreiberg

U-landshjælpen er enten direkte skadelig eller i bedste fald ganske virkningsløs.

U-landshjælpen er efter min mening ikke andet end en forlængelse af det, der engang blev kaldt den hvide mands byrde - nemlig en ganske "særlig forpligtelse" til at presse den vestlige kultur ned over hovederne på folkene i den tredje verden. De såkaldte u-lande klarede sig ganske udmærket på deres egen måde, før europæerne ankom for nogle århundreder siden. Dette vil de uden tvivl kunne komme til igen, hvis de fik lov til at være i fred.

Resultatet af denne kulturimperialisme, som udøves ikke blot indirekte gennem u-landshjælpen men på alle andre områder, er, at den skaber en fremmedgørelse og selvforagt blandt folkene i den tredje verden. Det, som man ønsker fra de vestlige landes side i f.eks. Afrika, er at skabe hvide mænd med sort hudfarve. Ved at skabe en sort privilegeret elite med vestlig kultur og uddannelse kan man knytte de afrikanske lande til sig økonomisk, politisk og kulturelt. Den oprindelige afrikanske kultur, identitet og egenart bliver arrogant erklæret for blot et udtryk for "underudvikling" eller "tilbageståendehed ", altså noget mindreværdigt, der bør afhjælpes gennem u- landshjælp eller lignende.

I antiracismens navn bliver afrikanerne tvunget til at fortrænge deres naturlige og medfødte forskellighed. Her tænker jeg på antiracisme på europæernes betingelser, hvilket vil sige, at man tilgiver afrikanerne deres sorte hudfarve og andre ydre kendetegn, hvis de blot tilpasser sig vores kultur. I virkeligheden er dette en form for psykisk og kulturel vold, som kan lede til selvhad og anden sjælelig disharmoni. Alt dette kunne man kalde den sorte mands byrde, og er uden tvivl med til at skabe kaos, forvirring og fremmedgørelse i tredjeverdenslandene.

Gavner Danmarks ulandsbistand overhovedet ingen? Naturligvis gavner den da de udenlandske banker, hvor regeringen låner de mange penge til at finansiere u-landshjælpen - iøvrigt de samme banker, som mange u-lande er håbløst i gæld til.

Tilbage til undermenu